Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Sådan hindrer vi at pengene fosser ud af Skat

»Samtlige fradrag og afgifter skal væk – både for de rige og resten af befolkningen. Håndværkerfradraget skal væk, grønne afgifter, kørsel, fradrag for diverse tab, det hele skal væk.«

ccc
ccc

Problemerne i Skat er blevet så store, at den danske presse har givet op. Den holder sig til heste i DR. Det ved man, hvad er. Men hvorfor placeres der ikke et politisk ansvar?

Det skyldes, at alle partier fra den yderste venstrefløj til den yderste højrefløj er fedtet ind i et eller andet fradrag eller afgift. Hver gang der indgås et forlig eller gennemføres en skattereform, kan man lokke partier med at give dem en lille gave i form af et fradrag eller afgift til netop deres vælgere. Med ni partier i Folketinget vokser bureaukratiet derfor til en kafkask størrelse. Hvis man for alvor ønsker at tage et opgør med problemerne i Skat, skal der helt andre ændringer til. Det er ikke noget, som flere ansatte kan løse.

Der er brug for en kæmpe skattereform, hvor man starter helt forfra og fjerner alle fradrag og alle afgifter. I stedet burde man skabe et system, der er overskueligt for politikere og embedsmænd – men først og fremmest befolkningen.

Almindelige mennesker kan ikke udfylde deres egen selvangivelse eller beregne deres skat. Selv Skat ved ikke længere, hvem der skylder hvad. Hvordan man får taget et opgør med denne politiske udfordring, vil jeg vende tilbage til.

Ingen kontrol i Skat

Først et overblik over problemerne i Skat.

1) I Skat mener man, at den potentielle svindel med refusion af udbytteskat foregik i perioden 2012-2015. I den periode er der foregået en formodet svindel på over ni mia. kr. – det tal kan være højere i 2016-tal. Dette kunne lade sig gøre, fordi der ikke var nogen kontrol i Skat.

Kontrollen er ellers simpel. Det kræver, at man afstemmer selskabers solgte aktier i forhold til dem, der hævder, at de har købt dem. Væsentlige dele af det automatiske kontrolsystem har været ude af drift mellem 2013 og 2015 ifølge Rigsrevisionens rapport fra februar 2016. Der blev i den forbindelse ikke sat en ekstra kontrol ind.

2) EFI systemet blev indført i 2013 og skulle stå for inddrivelse af gæld til det offentlige. Skat blev advaret om, at systemet ikke fungerede optimalt, inden de satte det i gang. I dag er den gæld oppe på over 95 mia. kr., og ganske som man forudså, viste det sig, at systemet ikke virkede. Skat har måtte opgive at inddrive en mængde gæld. Problemerne med EFI var altså i lighed med udbytteskatten allerede kendt for Skat i 2013. Alligevel har man ikke reageret på problemerne, og SRSF-regeringen har ladet Skat sejle.

3) I 2006 vedtog den daværende VK-regering med støtte af Dansk Folkeparti en lov om »reduktion af revisionspligten for visse virksomheder«. SRSF advarede i kraftige vendinger om at indføre denne lov med ordene: »Det er vor klare opfattelse, at forslaget på grund af en total mangel på kontrol åbner en ladeport af alvorlige huller.«

Skattegabet

Loven er dog ikke blevet fjernet, den er oven i købet blevet lempet, også af SRSF-regeringen. På grund af en stigende digitalisering i Skat, som gør det nemmere for borgerne at indberette moms, skat, udbytte mv., er det altså muligt for borgerne at indberette et totalt fiktivt beløb i moms og få uger efter have pengene stående på kontoen.

Allerede i 2010 blev skattegabet opgjort til omkring ti mia. kr. »Skattegabet er forskellen på det beløb, virksomhederne rent faktisk betaler i skat, og det, de burde betale i skat.« Her er der altså fejl i skatten for over otte mia. kr. og i momsen for over to mia. kr. ifølge en rapport udarbejdet af revisorernes brancheforening, FSR. Mellem 2009 og 2016 er der sket en stigning i moms med 95 mia. kr., hvoraf man ikke ved, hvor mange af beløbene der er fejlbehæftede.

Rapporten peger på fire områder, hvor valg af revision kan opdage noget af denne svindel. Moms som altså allerede er påpeget, skat, udbytte og ulovlige aktionærlån.

Fiktive under- og overskud

Men vi har kun set toppen af isbjerget. Ganske som FSR forudså, kunne dagbladet Politiken da også fortælle i en artikel torsdag 12. januar 2017, at virksomheder ulovligt tilbageholder skat på medarbejdere.

Men det er også muligt, på samme måde som med momsen at indberette fuldstændigt fiktive under- og overskud i selvangivelsen. Det betyder, at virksomheder kan slippe for at betale skat.

Problematikken med ulovlige aktionærlån kan betyde, at virksomheder, der går konkurs, kan blive tømt for værdier, således at kreditorer og staten står tilbage med regningen. Revisorerne fandt ifølge FSR-rapporten således 14.000 ulovlige aktionærlån, som svarer til et skattegrundlag på fire mia. kr.

Hvordan kan man løse problemerne i Skat?
Partierne bliver nødt til at stå sammen og gennem en kæmpe skattereform. Samtlige fradrag og afgifter skal væk – både for de rige og resten af befolkningen. Håndværkerfradraget skal væk, grønne afgifter, kørsel, fradrag for diverse tab, det hele skal væk. Vælgerne vil blive sure, men det er nødvendigt, hvis man ønsker at stoppe hullet i Skat.

Er der blot et enkelt parti, der ikke kan modstå fristelsen til at være imod af frygt for at miste vælgere, kan man i sandhed sige, at dette parti ikke ønsker at lukke hullet i Skat. Og så ved man i det mindste det. Så ved man, at omkring ti procent eller mere af den skat vi alle betaler, går til potentiel svindel på grund af dette parti.

Fremover kan partierne så få en flad skat, som de kan hæve og sænke alt afhængig af, om vi har en rød eller blå regering. Om de skal inddele den flade skat i 20, 35 og 50 procent alt afhængig af, hvor meget folk tjener, må partierne selv skændes om. Det afgørende er, at skatten bliver mere forståelig for den enkelte borger. Det vil også have den fordel, at befolkningen rent faktisk kan beregne deres skat selv. Man slipper for at græde hvert forår, fordi man igen har fået et skattesmæk, man ikke kan forstå. Her kan man med fordel lade sig inspirere af Norge, som faktisk tog opgøret med den bureaukratiske skat med en socialdemokratisk ledelse i spidsen.

Dernæst skal man indføre loven om revisionspligt. Jeg er med på, at man fjernede den, fordi man gerne ville lette byrderne for virksomhederne. Men det nytter jo ikke noget, at man letter én byrde for virksomhederne ét sted, og bruger 100 gange så meget på skattesvindlere et andet sted.

I stedet skal man fjerne noget af den massive kontrol, der er af revisorer. Udgifterne til den kontrol bliver nemlig lagt over på virksomhederne. Et selskab, der reelt ikke er nogen værdi eller transaktioner i, får stadig en regning fra en revisor på 5.000 kr., selv om det eneste, en revisor foretager sig, er at fortælle et bureaukratisk system, at der ikke er noget at lave i selskabet. Det er med Enhedslistens ord: Tudetosset.

Retsprincipper gælder ikke

Som en vismandsrapport fra 2011 lidt kækt konkluderede: »Det er ikke manglende lyst til snyd, men primært manglende muligheder for snyd, som holder niveauet af skattesnyd i Danmark lavt.«
Derfor bør man sidst, men ikke mindst, stoppe med at digitalisere mere i Skat (og den offentlige sektor). I gamle dage kunne man få service hos Skat, nu kan man få IT-tics. Og som ovenstående klart viser, har IT gjort mulighederne for at snyde større. For de penge kunne man have ansat folk til at servicere borgerne i stedet.
Resultatet af problemerne i Skat har medført, at Skat er desperat for at finde områder, hvor man kan indhente midler. Det betyder i praksis, at alle almindelige retsprincipper er smidt over bord. Man kan risikere at få tilfældige bøder hos Skat, hvor det vil koste mere at klage over bøden end blot betale den. Man kan risikere at blive beskyldt for at skylde Skat noget, hvor man selv skal bevise sin uskyld. Sidst men ikke mindst: Skat har beføjelser, som kun politiet kunne drømme om. For borgernes skyld, gør nu som Norge.

  • Christina Yoon Petersen er revisor og journaliststuderende.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.