Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
KRONIK

Sådan får vi Muhammed ud af banden

Vi skal skabe et comeback til de unge, der skal gå fra at slås mod samfundets institutioner til at mærke, hvordan de bliver bakket op her til at vælge et lige så interessant og intensivt liv uden kriminalitet, skriver Karina Lorentzen og Poul Kelberg. De foreslår en ny exitstrategi for at få unge ud af bandemiljøet.

Når Muhammed gerne vil ud af bandemiljøet, er det langtfra sikkert, at han vil få gavn af det samme exitprogram som Brian fra Hells Angels. Den nuværende exitstrategi er i høj grad tilrettelagt efter forholdene i rockermiljøet. Men det er en strategi, der ikke holder for mange af de unge i bandemiljøet af anden etnisk herkomst, fordi deres tilværelse og relationer ser helt anderledes ud.

Vi bliver derfor nødt til at tænke mere differentieret om bandeexit, end vi hidtil har gjort, hvis vi skal have flere unge væk fra banderne og ind i en bedre tilværelse.

Regeringen har med kontanthjælpsreformen taget en række initiativer, som skal få de unge, der er på kontanthjælp ind på arbejdsmarkedet. Med kommuneaftalen fra 2014 er det sikret, at kommunerne fremover skal samarbejde bedre om exit, så de forhenværende bandemedlemmer bliver hjulpet til en bolig, et job eller en uddannelse, når de flytter til en ny kommune. Alle gode og vigtige værktøjer, som formentligt vil gavne rigtigt mange, men med mange etniske bandemedlemmer er det ofte nødvendigt at starte et helt andet sted.

Vi foreslår, at en ny strategi skal fokusere på tre ting:

For det første skal vi have de unges forældre på banen langt tidligere.

For det andet skal etniske bandemedlemmer, der gerne vil ud af miljøet, tilbydes et forløb inden de bliver kastet ud i uddannelse eller et arbejde.

For det tredje skal vi gennem socialøkonomiske virksomheder blive bedre til at tilpasse et job til dem, som ikke vil kunne passe et normalt arbejde.

Den etablerede exitstrategi tager meget ofte udgangspunkt i, at bandemedlemmer skal flyttes ud af deres lokalområde og væk fra banderne. I nogle tilfælde kan det bandemedlem, der forlader banden, være decideret truet på livet, så det er forbundet med store sikkerhedsforanstaltninger, nyt navn og hemmelig adresse. Det er en exitstrategi, som har været tilrettelagt efter forholdene i rockermiljøet, når et medlem af eksempelvis Hells Angels eller Bandidos ville forlade rockerklubberne. Men det er en strategi, der ikke holder for mange af de etniske unge i bandemiljøet.

De etniske banders territorium er deres lokale boligområde, ligesom det kan være brødre, klassekammerater eller barndomsvenner, der udgør kernemedlemmerne. De kan ikke bare flytte væk, så de skal med andre ord lære at forholde sig til og leve med, at de hver dag møder banden.

Comeback, et tilbud til etniske unge med rødder i bandeverdenen i Greve, har ofte set, hvordan de unge i disse grupperinger kommer fra gode familier med stor kærlighed til deres børn, men hvor det blandt andet på grund af manglende integration af forældrene har været svært eller umuligt at opdrage børnene i en dansk kontekst.

I takt med de unges skæve opvækst har forældrene ofte mistet deres sunde kontakt til børnene, og den manglende evne til at kunne overføre egne kulturtræk og normer har iværksat en uheldig rodløshed. I puberteten oplever vi, at gaden fylder mere og mere, med en »lov«, som straks er til at forholde sig til, og som ender med pludselig at være en uhensigtsmæssig primær kilde til opdragelse og for nogles vedkommende overlevelse.

Hvis vi skal de etniske bander til livs, skal vi altså ind tidligt og styre forældrenes rolle som opdragere gennem forældreprogrammer. Noget nogle kommuner allerede gør med stor succes.

I den danske debat er der meget tale om resocialisering, men det giver kun vag mening her, da det jo er svært at resocialisere et menneske, som ikke allerede er socialiseret (til et normalt liv).

Når en ung etnisk mand i dag ønsker at komme videre i livet, er exitstrategien meget langt fra hans virkelighed. Forventer vi, at den unge mand her skal efterlade alt, hvad der minder om rødder i hele hans fortid, hans venner og ofte også familiemedlemmer?

Springet er markant for meget at gabe over. Intet menneske er en øde ø, heller ikke et bandemedlem: Han kommer til at stå alene og mangle et fællesskab at spejle sig i, noget at være en del af. Samtidig udgør manglen på job, bolig, indtægt og sociale kompetencer til normalsamfundet en stor trussel mod vejen væk. Ofte krydret med et stofmisbrug – en hovedpinepille for at kunne klare livet i grupperingen – der gør det unge menneske til en komplet »lost case«, allerede inden nogen som helst strategi kan nå at omfavne ham.

Derfor har mange brug for misbrugsbehandling, traumeterapi, terapeutiske samtaler og andre teknikker eller behandlinger, som kan være med til at håndtere de følelser, tanker og handlinger, som generelt vækker den sorg og vrede, der sponsorerer deres individuelle bål. Hertil kommer hjælp til at finde et sted at bo og et arbejde/uddannelse, ligesom flere andre væsentlige ting presser sig på så som gældsoverblik og sanering.

Mange er derfor slet ikke parat til at blive kastet ud i et job eller i beskæftigelse. Nogle har behov for at tillære sig helt basale ting som at lave mad, betale regninger eller sågar stå op om morgenen. Derudover kan der også for nogle være behov for at lære helt grundlæggende skolefærdigheder og sociale kompetencer – og allermest for at skabe et nye netværk.

En vej frem kunne være at udtænke forløb for disse unge, hvor man netop får sådanne grundlæggende færdigheder på plads først, inden man starter hele møllen af beskæftigelsesmæssige tilbud og indsatser. Ofte kan de unge kun én rolle – banderollen – og de skal så at sige socialiseres til kunne skifte identitet til lejligheden: At være på arbejde, at være far eller være kammerat. Og de skal lære at få en hverdag til at hænge sammen – noget der kan være svært, når man ikke har skullet stå op til noget, når banden har defineret dagen og opgaverne, og man har levet med stress, angst og mindreværd i lang tid. Hvor man skal lære at sige nej.

Hvis vi skal få flere af de forhenværende bandemedlemmer i arbejde, skal vi også tænke nyt.

Ikke ret mange i samfundet står i kø for at lukke disse drenge ind og det kan man umiddelbart godt forstå, når man ser deres historie og rå ydre. Derfor må vi tage skeen i den anden hånd og selv skabe de virksomheder, der kan rumme de unge, og hvor de kan »genopdrages« til livet. Midlet er socialøkonomiske virksomheder, som ikke lever af at skabe profit, men for at løfte et socialt ansvar. Disse virksomheder skal være mellemstationen til at give de unge et comeback til et normalt liv. Regeringen har nedsat et hurtigtarbejdende udvalg, der skal se på, hvordan vi fremmer denne type virksomheder, og vi ser et klart potentiale i at bruge denne virksomhed til springbræt for denne gruppe af unge.

Med en indsats, der både inddrager forældrene mere, sætter ind allerede inden de forhenværende bandemedlemmer skal ud og prøve kræfter med et arbejde og muligheden for at bruge socialøkonomiske virksomheder til at løfte dem, der ikke kan varetage et normalt arbejde. Vi skal med andre ord skabe et comeback til de unge, der skal gå fra at slås mod samfundets institutioner til at mærke, hvordan de bliver bakket op her, til at vælge et lige så interessant og intensivt liv uden kriminalitet. De unge skal opleve, at de kan noget – få smagsprøver på, hvad livet kan tilbyde dem.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.