Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Sådan får man vækst på Nørrebro

I stedet for at tro, at facaderenoveringer kan løse sociale problemer på Nørrebro, burde fokus være på at udvikle området til et vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder.

Det vrimler med kreativivitet i området omkring Sankt Hans Torv. Arkivfoto: Scanpix
Det vrimler med kreativivitet i området omkring Sankt Hans Torv. Arkivfoto: Scanpix

Efter at have gennemgået diverse københavnske politikeres løsningsforslag til, hvordan man bedst adresserer udfordringerne på Nørrebro, slår det mig, hvilken uvidenhed der præger hovedstadens magthavere. Bedst illustreret ved byfornyelsesprojektet i Mjølnerparken til den nette sum af 816 millioner kroner, hvor man altså mener, at man kan komme antidemokratiet til livs ved at flytte nogle opgangsdøre og vende et par bygningsfacader i det udfordrede kvarter. Må jeg anbefale, at man først og fremmest sætter sig ind i, hvilket ufatteligt potentiale, Nørrebro besidder.

»Hvis vi ikke vender skuden 180 grader, kan vi blive ved med at proppe trecifrede millionbeløb i området år efter år«

Alle prognoser peger mod, at der i fremtiden bliver færre midler til velfærd, ulandsbistand og lignende, hvorfor det er tvingende nødvendigt at finde andre måder at generere ressourcer til de globale samfunds svageste på. Og den eneste måde at gøre det på er at tjene pengene selv ved at iværksætte fællesejede virksomheder, der – i stedet for at udbetale udbytter til aktionærer – deler overskuddet ud til de mest trængende. Sådanne virksomheder hedder socialøkonomiske virksomheder, og det er dem, der kan blive en guldgrube for Nørrebro.

Forestil dig Nørrebro som et spejlæg. Som alle ved, består et spejlæg af lige præcis to elementer: Nemlig det gule og det hvide. Det hvide er den kønsløse del af den simple ret. Det er ikke den del, man forventer sig noget særligt af. På samme måde er det med den del af Nørrebro, der i større grad består af sociale boligbyggerier med relaterede udfordringer. Det er ikke her, væksten skal komme fra.

Mjølnerparken: »Vi vil ikke have mere hjælp«

Den anden del af Nørrebro, hvor der ikke er sociale udfordringer, har derimod et helt andet potentiale. Det er den del, der er centreret omkring Sankt Hans Torv og som er afgrænset af Sortedamssøen, Rigshospitalet, Universitetsparken, De gamles By, Assistens Kirkegården samt den første tredjedel af Nørrebrogade.

I den usynligt indhegnede byenklave – en firkant, der måler sølle 600 X 700 meter – findes et utal af særprægede aktiver, der adresserer det alternative segment. Eksempelvis Det frie Gymnasium med særligt fokus på elevinddragelse og Panum Instituttet, hvor man uddanner samtlige landets læger. Empire Bio viser ukonventionelle film, Nørrebro Teater den samme type teater, ligesom der forefindes et hav af øvrige skæve og alternative kulturudbud. Bydelen er hjemsted for Verdenskulturcentret, Dansk Musiker Forbund, Mellemfolkeligt Samvirke samt en masse lignende organisationer, ligesom butikkerne tilbyder nicheprodukter, og indbyggerne over en bred kam kan anskues som værende idealistiske og utraditionelle – det segment, man i en Minerva-model ville betegne som de temmelig grønne.

Jeg mener derfor, at man bør satse mere struktureret på denne del af Nørrebro, simpelthen fordi den har den stærkeste profil og følgelig det største potentiale. Ligesom det gule i et spejlæg er her også en kraftig konsistens, hvor elementer som kreativitet, fordybelse, immaterialisme, nichedesign samt alternative løsninger tilsammen skaber verdens mest urbaniserede område. Stærkt inspireret af de londonske bydele Soho og Camden Town foreslår jeg derfor, at man fra officiel side omdøber området til Urbantown og følgelig udløser bydelens vækstpotentiale og skaber verdens første erhvervsklynge for socialøkonomiske virksomheder. Et powercenter for de fællesejede heltefirmaer, der skal tage kampen op med deres private konkurrenter og sikre vores alle sammens velfærd.

Konceptet er egentlig ret enkelt. Først etablerer man en fond, som sætter den strategiske kurs for den konceptualiserede bydel og som skal fungere som finansielt center. Fonden iværksætter en række forretningsenheder, der på kontinuerlig vis kan tjene risikofrie midler hjem. Eksempelvis kunne et mediehus etableres, hvor man tager dirigentstokken og fortæller den overordnede historie om de socialøkonomiske virksomheder og deres udvikling, ligesom et hotel målrettet de gymnasieelever fra provinsen, der skal på ekskursionstur til København, kunne etableres og straks blive en »cash cow«.

Det største potentiale ligger dog i etableringen af en fælles, virtuel handelsplatform henvendt til vores grønne, urbane segment, der foretrækker det alternative og specialfremstillede fremfor konventielle metervareproduktioner. Forestil dig, at man etablerede en online bazar, hvor hver enkelt vareudbyder i Urbantown – det være sig butiksindehavere, kunstnere, designere og lignende – kunne sætte deres varer til salg, hvorefter bazaren kunne profilere sig samlet over for vores målgruppe. Kunderne kunne derefter shoppe på tværs af Urbantowns lokale vareudbydere og foretage en samlet bestilling på webbazaren, hvorefter Urbantowns fællesadministration kunne tage sig af alt det praktiske såsom indhentning af varer, pakning og forsendelse.

En sådan platform eksisterer ikke i dag og har af lige præcis samme årsag potentialet til at blive den primære online indkøbskanal for vores nicheorienterede segment, ligesom den som en magnet ville tiltrække kreative kræfter udefra til byen, der ønsker at benytte sig af et attraktivt udstillingsvindue over for lige nøjagtig den målgruppe, de efterspørger.

Midlerne fra forretningsenhederne geninvesteres først og fremmest i, hvad man bedst kan betegne som et maskinrum. Maskinrummet fungerer som en forsknings- og udviklingsafdeling, der skal sikre den urbane by og de socialøkonomiske virksomheder et solidt fundament. Eksempelvis kunne maskinrummet udarbejde et erhvervsindeks over de socialøkonomiske virksomheder, hvilket ville give interesserede et noget bedre overblik end det, der findes i dag, og samtidig give mediehuset en stærk USP (unique selling proposition, red.).

Maskinrummet kunne også udvikle egentlige koncepter til socialøkonomiske virksomheder, da disse hidtil ikke har været i stand til for alvor at tage kampen op med deres private konkurrenter. Ved iværksættelsen af projekt Urbantown åbner der sig nemlig nogle døre, der før var lukket.

På det personlige plan undrer jeg mig for eksempel over, hvorfor man ikke kan købe sig et juletræskugle påtrykt et logo eller ikon for et velgørenhedsprojekt, som kuglens overskud går ubeskåret til. Et træ fyldt med filantropiske kugler fortæller en helt anden historie end et juletræ uden – en fortælling, der er i tråd med det kristne budskab om næstekærlighed.

En sådan virksomhed virker oplagt som indtjeningsgenerator til velgørenhedsorganisationerne, men eksisterer af uvisse årsager ikke. Med et kompetencecenter som Urbantown er det dog sandsynligt, at en sådan og lignende virksomheder kan få fodfæste.

Nu kan sociale ildsjæle hente ny eksperthjælp

Det er den position, som Nørrebro burde tage. At være det eneste sted i verden, hvor man på struktureret vis skaber de fælles­ejede virksomheder, der skal tage kampen op med de private.

Herudover vil sidegevinsterne være enorme, når man først har udviklet sådan en afgrænset miniby. Man kan blot forestille sig, hvordan eksempelvis Copenhagen Jazz Festival ville kunne udvikles, så den – udover den konventionelle jazz i downtown – sideløbende tilbød alternative jazzrytmer i Urbantown. Turistpotentialet er enormt.

Det eneste, det kræver for at iværksætte projektet, er en første­gangsinvestering på 130 millioner kroner fra Københavns Kommune, hvilket jo er en del mindre end de 816 millioner kroner, der indtil videre er afsat til Mjølnerparken. Og væsentligt lavere end minimumsbeløbet på 2,3 milliarder kroner til Lade­gårdsåen. Et vandløb tværs gennem Brønshøj med retning mod Vestegnen, som for tredje år i træk er nummer et på hit­listen hos Københavns teknik- og miljøborgmester, feministen, socialisten og Brøndbysupporteren Morten Kabell.

Men måske det er det, der er problemet? At byens borgmestre ikke rigtig har fanget Københavns potentiale, fordi deres tanker er mere orienteret mod sydvestligere himmelstrøg? Det ville da forklare, hvorfor listen over fremtidige byplanlægningsprojekter i den danske hovedstad fremstår så tam og defensiv, som den gør, jævnfør dagbladet Politikens top 9 hitliste af 5. februar, hvoraf det fremgår, at det at få åen tilbage til Åboulevard topper listen over københavnernes ønsker.

Kapitalfond vil forene social og finansiel succes

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.