Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Sådan bliver Danmark et gigabit-samfund

»General Electric skulle for et par år siden udvikle nye komponenter til flymotorer. Udfordringen var at få disse komponenter designet, så de både var lette og stærke. I stedet for at benytte sig udelukkende af sine egne ingeniører, beskrev General Electric på et såkaldt open source community de betingelser, som komponenterne skulle opfylde, og hvordan de skulle benyttes. Virksomheden udskrev så en online, global konkurrence og tilbød en præmie til den person, der kunne designe komponenten så let og så stærk som mulig,« skriver Barbara Saitta Bregendal. På billedet en GE-flymotor, der bliver serviceret. Foto: Ritzau Scanpix
»General Electric skulle for et par år siden udvikle nye komponenter til flymotorer. Udfordringen var at få disse komponenter designet, så de både var lette og stærke. I stedet for at benytte sig udelukkende af sine egne ingeniører, beskrev General Electric på et såkaldt open source community de betingelser, som komponenterne skulle opfylde, og hvordan de skulle benyttes. Virksomheden udskrev så en online, global konkurrence og tilbød en præmie til den person, der kunne designe komponenten så let og så stærk som mulig,« skriver Barbara Saitta Bregendal. På billedet en GE-flymotor, der bliver serviceret. Foto: Ritzau Scanpix

Nogle ting var nemmere i gamle dage. Besad du eksempelvis værdifuld viden, som ingen eller få andre kunne få adgang til, og kunne du omsætte den viden til produkter og services i stor skala, så kunne du i princippet trykke dine egne pengesedler. Fundamentet til al kommerciel værdiskabelse var lagt. Beskyt og forsvar din unikke viden og kapitalisér på den.

Men den går ikke længere. I hvert fald ikke som fast tommelfingerregel. Med mindre der er tale om den hellige formel på Coca-Cola. For i dag går den teknologiske udvikling så hurtigt, at et produkt eller en branche disruptes hurtigere, end pipeline og produktion kan følge med, og din ellers unikke viden forældes i samme takt.

Her kan man så gå to veje. Man kan som virksomhed, organisation eller samfund lukke sig om sig selv og blive ved med at producere produkter og ydelser til et marked, hvor efterspørgsel og loyalitet er dalende.

Eller man kan gøre noget andet. Introducere et andet aktiv, som er gjort mulig af de digitale fremskridt og den teknologiske udvikling. Man kan tappe ind i de globale strømme af information, viden og muligheder, som eksempelvis cloudbaserede løsninger tilbyder, og oversætte det til værdifulde produkter, der bygger på den nyeste viden inden for et givent område.

Med andre ord kan man åbne sin forretning, sit samfund og sin organisation og i langt højere grad blive en integreret del af de såkaldte digitale flows.

Digitale flows

Faktisk illustreres det godt med et par eksempler fra McKinseys rapport »Digital Globalization« fra 2016:

Båndbredden på tværs af grænser er vokset 45 gange siden 2005 og forventes at vokse yderligere ni gange i løbet af de næste fem år i takt med, at strømmene af digital information, forskning, kommunikation, streaming og transaktioner vokser. Enhver type af traditionel grænseoverskridende transaktion har nu en digital komponent.

Læg dertil, at omkring 900 millioner mennesker har internationale forbindelser på sociale medier, og at 360 millioner mennesker gør brug af international e-handel, som i øvrigt forventes at udgøre ca. ti pct. af den samlede globale handel i 2018.

Dét er de digitale flows.

Og udviklingen er gået hurtig. For 15 år siden var digitale flows mere eller mindre ikke-eksisterende. I dag kan de digitale flows direkte aflæses på BNP.

Men hvordan kan man så bruge digitale flows? Det leverer Thomas Friedman et godt eksempel på i sin fine bog »Thank You For Being Late« fra 2016.

Her fortæller Friedman, at General Electric for et par år siden skulle udvikle nye komponenter til flymotorer. Udfordringen var at få disse komponenter designet, så de både var lette og stærke.

I stedet for at benytte sig udelukkende af sine egne ingeniører (selvom de uden tvivl både var talrige og dygtige), beskrev General Electric på et såkaldt open source community de betingelser, som komponenterne skulle opfylde, og hvordan de skulle benyttes. Virksomheden udskrev så en online, global konkurrence og tilbød en præmie til den person, der kunne designe komponenten så let og så stærk som mulig. Efter et par uger havde General Electric modtaget knap 700 forslag fra hele verden, fra virksomheder, studerende, designere og lægmænd. Det bedste design kom fra en tredjeårs universitetsstuderende i Ungarn, som udover et jobtilbud fik en pengepræmie.

Pointen?

Ved at turde at lukke op, invitere andre ind i sin produktionskæde og lade sig inspirere af de dygtigste og mest passionerede hjerner i hele verden, fik General Electric udviklet det bedste produkt. Man tappede med andre ord ind i de strømme af viden, der bliver tilgængelig for os gennem digitale løsninger.

Flow er noget vi giver til hinanden

Tre amerikanske management-eksperter, John Hagel III, John Seely Brown og Lang Davison, publicerede allerede i 2009 en interessant artikel i Harvard Business Review med titlen »Abandon Stocks, Embrace Flows«, hvor pointen var, at i en verden, der accelerer, og hvor unik viden falder i værdi, er det nødvendigt kontinuerligt at opdatere sit videnlager ved at blive en del af relevante strømme af ny viden.

Men pointen er i lige så høj grad, at man ikke bare tapper fra denne bank af uendelige data, information og viden. Man bidrager i lige så høj grad aktivt til strømmene. Man giver altså noget igen, som professionelle i andre brancher og andre dele af verden kan benytte til at optimere deres løsninger, produkter eller ydelser.

Der er for længst lavet analyser, der viser, at i jo højere grad et samfund er digitalt vidende, jo højere er BNP. Og McKinsey har lavet sit eget måleinstrument, der kaldes MGI Connectedness Index. Det vurderer i hvor høj grad verdens lande deltager i globale strømme eller flows.

Interessant er her, at Danmark er på 11. pladsen, når det handler om globale data flows. I den seneste analyse overgås Danmark af lande som UK, Belgien, Irland, Frankrig og Sverige. Når man samtidig ser på, hvilken værdi disse strømme repræsenterer, er der et stort – og i Danmark tilsyneladende uudnyttet potentiale – til i langt højere grad at blive en mere integreret del af de teknologiske, globale flows.

Danmark skal med i flowet

Hvordan gør man så det?

De globale strømme eksisterer ikke uden en velfungerende digital infrastruktur. Vi skal derfor have det bedste netværk, som kan tillade os, helt lavpraktisk, at hente meget store datamængder ned på meget kort tid. Det kræver investeringer og incitamentstrukturer, der understøtter, at Danmark bliver et gigabit society.

Inden længe træder persondataforordningen i kraft – og det er et vigtigt skridt på vejen. Vi skal have lovgivning på plads, der understøtter og fremmer de mange muligheder, som de digitale flows indebærer, og som samtidig tager højde for at beskytte ophavsret og persondata, og som tager højde for risikoen for cyberkriminalitet.

Og så skal vi uddanne vores medarbejdere til i langt højere grad at bruge de globale strømme i søgen efter at optimere deres og vores viden.

Den åbne platform GitHub er et glimrende eksempel. Her kan alle virksomheder, organisationer og private tech-entusiaster lægge deres software (altså deres koder) ud, få det vurderet af alle de andre på platformen, som kan forbedre den, komme med idéer og naturligvis selv bruge koden i andre sammenhænge og så lægge den ud igen til fri afbenyttelse – nu forbedret af alle, der deltog i netop denne digitale strøm. På den måde bliver alle klogere. Vi kan kalde det Wikipedia for software.

Det lyder ikke nødvendigvis nemt at blive en del af de digitale strømme – og er det givetvis heller ikke. Men alternativet er ikke rigtig til stede. Så Danmark – get in the flow!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.