Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Sådan advarer du dine børn mod bander

Anahita Malakians har otte gode råd til forældre med børn i banderamte omgivelser. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Anahita Malakians har otte gode råd til forældre med børn i banderamte omgivelser. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Bandekonflikten raser derudaf, og hvad stiller man op som forælder? Jeg startede med at sige til mit barn, at han bare skulle løbe sin vej, hvis nogen gjorde tilnærmelser til ham eller prøvede at tale med ham. Jeg vidste ikke bedre på det tidspunkt. I dag ved jeg mere. Vi har snakket om det at færdes alene på Nørrebro som 11- årig. En snak om, hvad bander er, og hvordan han skal håndtere dem i bybilledet og passe på sig selv.

Til de forældre, der sidder i samme situation, som jeg sad i, vil jeg derfor give disse råd videre, når det kommer til snakken om bander.

Flere undersøgelser viser, at der er særlige kendetegn, der går igen hos de unge, som bliver tiltrukket af bandelivet, der typisk er præget af medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk. Det er unge, der er vokset op i byen, hvor banderne opererer i nærmiljøet. Det kan være børn helt ned til niårs-alderen, der bliver fascineret af miljøet, fordi et familiemedlem er bandemedlem. De unge, der også tiltrækkes af disse fællesskaber, savner typisk også en positiv faderrolle, har for meget fritid, der ikke bruges konstruktivt, og udsættes muligvis for gruppepres. Deres muligheder i fremtiden ser måske dystre ud, fordi de ikke har præsteret godt nok i skolen, og sociale kår gør, at de ønsker flere hurtige penge her og nu.

Bander udfylder behov

Men for nogle unge, der bliver medlem af en bande, er der også andre interne para­metre, der er afgørende for deres medlemskab. Visse udenlandske eksperter bruger Maslows behovspyramide som beskrivelse af, hvad bander tilbyder den enkelte. Pyramiden viser menneskets basale behov for overlevelse helt fra start, hvor mad og husly er de mest fysisk nødvendige ting for overlevelse. Sikkerhed og beskyttelse er de efterfølgende behov. For at undgå depression og ængstelse er næste trin i pyramiden menneskets psykiske behov. Vi har brug for relationer, kærlighed og leg som en del af vores udvikling og vores opbyggelse af selvværd. Det er gennem respekt og et omdømme, at vi konstruerer vores selvværd. Med andre ord: Hvis andre synes, vi er seje, bliver vi også mere stolte af og sikre på os selv.

Det er netop disse behov, som banderne udfylder bedst. De tilbyder hurtige penge gennem kriminalitet. De skaber relationer i et fællesskab eller »broderskab«, som sikrer medlemmerne en form for sikkerhed og beskyttelse. Paradoksalt nok er bande­medlemmer mere udsat og i større fare for at komme til skade end resten af befolkningen. Men ikke desto mindre ved medlemmer, at en broder har deres ryg, hvis der sker noget – så længe man er et værdigt medlem vel at mærke. Det stærke bånd mellem bande­medlemmerne minder også om en kærligheds­relation, og båndet mellem dem, der er øverst i hierarkiet, og de nederste er lig en fader/søn-relation, hvor forventninger, skuffelse og afstraffelse er de samme bestanddele. Sønnerne ser op til faderen og ønsker hans bifald, hvilke de gør ved at være nyttige og lydige.

Her kommer legen ind som en del af fællesskabet. I forsøget på at bevise deres værd leger de cowboy og indianere og begår hævnaktioner med deres våben. Deres leg giver dem deres omdømme, og jo vildere de har »leget«, jo mere respekt nyder de. Og på den måde bliver selvværdet og deres identitet konstrueret. Det selvværd og den identitet, som de burde have fået opbygget derhjemme sammen med deres mor og far.

Almindelig dannelse mangler!

Rapporter viser, at kun omtrent 20 procent af bandemedlemmer har oplevet omsorgssvigt i hjemmet. Men omsorgssvigt er ikke det samme som mangel på ordentlig dannelse og opdragelse fra forældrene, som styrker børnenes selvværd og forbereder dem på fremtiden. Det er disse faktorer, mener jeg, som vi mangler flere undersøgelser omkring. Vores folkeskoler og offentlige tilbud kan gøre så meget, men resultater fra forskningen viser igen og igen, at forældres indflydelse og opdragelse er og bliver den vigtigste faktor for børn og unges succes i fremtiden.

Og hermed otte råd til forældrene:

 

1) Sørg for klare aftaler og rammer

Aftal altid med dine børn, hvor de går hen og på hvilke tidspunkter. Det er ikke ligegyldigt, hvis de vil gå ud kl. 20 frem for 16. Det er heller ikke lige­gyldigt, om de går ned i gården eller den lokale skole, hvor du ved, at der står suspekte typer efter lukketid.

2) Undersøg steder, hvor de hænger ud

Vis interesse for dine børns liv. Besøg selv de steder, hvor de plejer at komme, så du kan være sikker på, at det er sikre steder. Spørg nysgerrigt, men ikke snagende ind til deres gøremål. Skal de til grillfest, så sørg for, at de ved, hvem der er arrangørerne. Sæt eventuelt en tidsbegrænsning for deres aktivitet, så de ikke unødigt hænger ud et sted, hvor du ved, at der kommer bandemedlemmer.

 

3) Involvér dig i liv og vennekreds

Spørg ind til dit barns venner og deres familie, så du har et indtryk af, hvem dit barn har relationer til. Sørg for at involvere dig i deres skoleliv og fritidsliv. Ved at bruge tid med dine børn og deres venner viser du dit barn omsorg og skaber rum for, at både de og deres venner kan føle sig sikre hos dig. Det holder dem fra at søge sikkerhed hos banderne. Gør dine børn opmærksom på, at de og deres venner ikke skal modtage noget fra nogen og ikke lade sig lokke af penge, tøj eller andet, der kan virke harmløst. Det er vigtigt at have et åbent og ikke-fordømmende forhold, hvis de alligevel har taget imod noget. Giv da din negative mening til kende over for bander og kriminalitet, og at du ikke ønsker at se dem komme i fare ved at komme i kontakt med disse typer.

 

4) Styrk deres sociale kompetencer

Det er individuelt for hvert enkelt barn, hvornår de er modne nok til at færdes længere og længere væk fra hjemmet, især hvis de skal til fritidsaktiviteter. Det er sundt for de unge at fylde fritiden ud med foreningslivet, som til tider kan ligge langt væk fra hjemmet. Det giver gode fællesskaber og hjælper på barnets selvværd at kunne administrere det at være på egen fod. Her lærer de også at løse konflikter, håndtere problemer og modstå gruppepres fra de andre unge. Tit er der voksne til stede til at hjælpe og vejlede.

 

5) Vælg de sikre veje

Lav faste aftaler med dine børn om deres hjemmetid. Vær især opmærksom på, at de ikke færdes steder sent, hvor der står bandemedlemmer. Hvis de skal sent hjem, så forbered dem på at være årvågne. Bed dem eventuelt slukke musikken i ørerne, og bed dem tage de ruter, hvor vejene er befærdede. Undgå genveje, der kan føre til steder, hvor banderne holder til.

6) Hjælp dem med at passe på sig selv

Download eventuelt en app såsom Zenly sammen med dit barn, hvor I kan følge hinanden på en GPS. Gør det til en leg og ikke som om, at du vil overvåge ham/hende. Giv dit barn disse gode råd, hvis de på nogen måde føler sig truet: Søg mod den nærmeste butik eller voksne, der går med børn. Råb »nej« højt, hvis nogen, som virker truende, vil i kontakt med dig. Hold mobiltelefoner og andre værdifulde genstande ude af syne. Sæt dem eventuelt på lydløs for at undgå opmærksomhed, hvis de ringer. Hvis nogen vil tage dine ting, så kæmp ikke imod.

 

7) Snak løbende om deres oplevelser

Lige så tit vi minder vores børn om, at de skal tage sele på, når de sætter sig i en bil, lige så tit skal vi forberede dem på deres lokalområde. Banderne forsvinder ikke lige med et hug, og derfor er det hele tiden vigtigt at tage sine forholdsregler, og ikke mindst opdatere dem, såfremt situationen ændrer sig. Det betyder, at vi løbende skal tale med dem og holde en åben dialog, så børnene kan føle sig trygge nok til at fortælle, hvis de har oplevet noget.

 

8) Hvilke faresignaler skal du se efter?

Læg mærke til uforklarlige penge eller nye ting, som de måske har fået af andre. Har deres tøjstil ændret sig, og er der symboler på tøjet, så kan det være en indikation på, at de har fået disse af bander. Nye slangord og venner kan også være tegn på, at den unge har fået en ny omgangskreds, som man bør lægge mærke til. Hvis den unge trækker sig fra familien og gamle venner samt begynder at misligholde sin skolegang, bør du snakke med skolen om dette og søge hjælp fra professionelle, så barnet ikke starter en livsbane uden uddannelse og fremtid. Læg mærke til, om de kommer hjem med uforklarlige fysiske skader eller våben, og skulle de gøre det, så kontakt kommunen og SSP for at få hjælp.

 

 

 

Anahita Malakians bor i det københavnske nordvestkvarter og er kandidat til Borger­repræsentationen (V).

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.