Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Regeringen koster Danmark vækst

»Vi har ærligt talt svært ved at forstå, hvorfor regeringen modarbejder de meget entydige ønsker, som erhvervslivet har om uddannelse, forskning og livslang kompetenceløft til medarbejderne. Det er det, Danmark lever af, og hvor et stærkt og tillidsfuldt samarbejde mellem det offentlige og private samt en fælles politisk prioritering er den bedste gave, partierne kan give Danmarks fremtid.«

»Vi opfordrer derfor regeringen til at indkalde til vækstforhandlinger,« skriver dagens to kronikører. Arkivfoto: Søren Bidstrup
»Vi opfordrer derfor regeringen til at indkalde til vækstforhandlinger,« skriver dagens to kronikører. Arkivfoto: Søren Bidstrup

Hvorfor klarer dansk forskning sig så godt? Det skyldes vedvarende investeringer i uddannelse og forskning i en lang årrække. Den udvikling blev der sat en brat stopper for med Venstre-regeringen i 2015, der skar ti mia. kr. på området fra 2015-2019 støttet af Liberal Alliance, de Konservative og Dansk Folkeparti.

Det er ikke særligt klogt, for det spænder ben for væksten. Danmark lever af kloge investeringer i hænder, hoveder, forskning og innovation. Det giver nemlig masser af job og vækst i Danmark.

Lad os se på et par af de store vækstmotorer i dansk økonomi. For nylig præsenterede regeringens vækstteam for life science 17 anbefalinger til endnu mere vækst og samfundsnytte inden for sundhedsområdet. Dansk life sience eksporterer årligt for 107 mia. kr., og udgør i dag 17 pct. af den samlede danske vareeksport med 38.400 fuldtidsansatte medarbejdere i Danmark.

Regeringens vækstteam vurderer, at det ikke er urealistisk, at Danmark kan fordoble eksporten i løbet af de næste ti år. Men det forudsætter, at vi fastholder evnen til at udvikle ny viden, som kan omsættes til innovative produkter og behandlinger til gavn for både mennesker og samfundet.

Vækstteamets anbefaling nummer ét er derfor fortsatte investeringer i uddannelse, forskning og livslang kompetenceløft til medarbejdere. Det er ikke kun universitetsuddannede, der er brug for i fremtiden. Der er brug for både dygtige faglærte, professionsuddannede, akademikere og forskere.

Endnu et dansk vækstområde er miljø- og energiteknologi. Også her er Danmarks eksport vokset kraftigt de sidste 15 år til knap 72 mia. kr. inden for energiteknologi og med job til 67.000 medarbejdere i Danmark. Det er vel at mærke job og virksomheder i hele Danmark.

Væksten på det grønne produktionsområde vokser hurtigt. Vi producerer grønne produkter lige fra termostater og isoleringsmaterialer til rådgivning om spildevandshåndtering og optimering af energiforbrug for 192 mia. kr. Det et er en stigning på 19 mia. kr. på bare et år.

Næsten halvdelen af de grønne job er i industrien, så al snak om, at vi er på vej ud af industrisamfundet er en myte. Danmark er et utroligt dygtigt videns- og produktionsland inden for en række fremtidsrettede erhverv. Derfor er der brug for det brede kompetenceløft fra ufaglært til faglært og flere medarbejdere, hvor der er flaskehalse f.eks. inden for IT og teknologi. Vi skal styrke uddannelse og forskning, herunder især den tekniske forskning, hvor Danmark ligger lavt sammenlignet med andre lande. Og vi har brug for at øge virksomhedernes muligheder for fradrag for forskning og udvikling fra de nuværende 100 pct. til 130 pct.

Dansk forskning er i front

Det er nogle af de forslag, som vi i Socialdemokratiet har foreslået i vores vækstreform, og som vi blandt andet drøftede med Life Science-erhvervslivet, organisationer og regeringens vækstteam på en stor høring i Børsen.

Det var ærgerligt, at finansministeren valgte at melde afbud, så vi ikke fik hørt regeringens ambitioner og planer, der ellers var på dagsordenen. Og det var ærgerligt, at de Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov, skød forslaget om at øge fradraget for forskning og udvikling i virksomhederne ned, fordi han syntes, det var »planøkonomi«, hvis staten blandede sig. Et forslag, som regeringens vækstteam i øvrigt selv var fremkommet med på linje med Socialdemokratiets forslag.

Vi står over for nogle unikke muligheder for at etablere og styrke fremtidens vækst, job og økonomi ved at samarbejde. Derfor håber vi også, at regeringen vil lade sig inspirere af den store Globaliseringsaftale, der bredt politisk blev indgået i 2006 under VK-regeringen. Investeringerne blev fortsat under SRSF-regeringen, og ti års samlet indsats i at investere i uddannelse og forskning har båret frugt.

Det vigtigste svar på spørgsmålet om, hvorfor dansk forskning klarer sig så godt internationalt – og med store positive effekter for danske virksomheder og job – er de langsigtede brede politiske aftaler om investeringer. Vi har lånt spørgsmålet fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, der udgav en meget læseværdig publikation sidste år om emnet. Her blot nogle få effekter af investeringerne:

Dansk forskning ligger i top på gennemslagskraft med forskningsresultater internationalt og er blevet udnævnt som innovationsleder i EU, kun overgået af Sverige. Dansk forskning har hentet over fire mia. kr. fra det europæiske forskningsprogram og ligger dermed på en tredjeplads i forhold til vores størrelse. Og som en ekstra, men meget vigtig bonus, søger de unge nu i langt højere grad mod de tekniske uddannelser sammenlignet med tidligere.

Faktisk går det så godt med forsknings- og innovationskraften, at der er utroligt mange velkvalificerede forskningsansøgninger til både Det Frie Forskningsråd og Innovationsfonden, der desværre får et nej. Aldrig før er så få forskningsprojekter kommet gennem nåleøjet hos Det Frie Forskningsråd end nu. Under hver 10. kvalificerede forskningsprojekt slipper igennem som »en klar og direkte konsekvens af den meget store budgetnedskæring på 22 procent fra 2015 til 2016«, fremgår det fra Rådets årsberetning.

Forskning skal prioriteres

At være i top på vækst, job og udvikling er et fintmasket system. Danmarks Forskningspolitiske Råd kalder det et øko-system, og det er et godt billede. Det tager nemlig tid at opbygge stærke og bæredygtige forskningsmiljøer. Men de kan hurtigt miste deres internationale gennemslagskraft, hvis ikke de prioriteres og udvikles hele tiden.

Den internationale konkurrence om viden er lige så stærk som den internationale konkurrence om produktion. Derfor er top-forskning afhængig af dygtige studerende og ph.d.’ere og høj kvalitet i undervisningen. Det kræver en forståelse for sammenhængen mellem forskningspuljerne, så der både er midler til unge lovende forskere i Det Frie Forskningsråd, til strategiske forskningsindsatser via Innovationsfonden og den langsigtede forskning via Grundforskningsfonden.

Øko-systemet forudsætter også et effektivt finansierings- og start-up-miljø i overgangen fra forskning til produktudvikling og dermed grundlaget for nye virksomheder. Desværre er bl.a. udviklings- og demonstrationsprogrammerne inden for energi og klimateknologi blevet halveret under denne regering.

Det dur jo ikke. Og vi har ærligt talt svært ved at forstå, hvorfor regeringen modarbejder de meget entydige ønsker, som erhvervslivet har om uddannelse, forskning og livslang kompetenceløft til medarbejderne. Det er det, Danmark lever af, og hvor et stærkt og tillidsfuldt samarbejde mellem det offentlige og private samt en fælles politisk prioritering er den bedste gave, partierne kan give Danmarks fremtid.

Socialdemokratiet har foreslået en række målrettede initiativer, der forbedrer rammerne for virksomheder ud over øget fradrag for forskning og udvikling. Det gælder forslag som forhøjet afskrivningsgrundlag for små og mellemstore virksomheders investeringer i maskiner og IT-udstyr, fradrag for lønomkostninger ved udvidelse af forretningsområder, øget fradrag for investeringer i iværksættervirksomheder, oprettelse af fast-trackordning til Skat ved udenlandske virksomheders etablering i Danmark og ansvarlig kapital til små og mellemstore virksomheder.

Danmark tog i fællesskab et stort spring ind i fremtiden med Globaliseringsaftalen. Burde vi ikke komme tilbage på det spor og samarbejde om en fornyet og langsigtet globaliseringsaftale? Det tager mange år at bygge forskningsområder op, der klarer sig blandt de dygtigste internationalt.

Vi opfordrer derfor regeringen til at indkalde til vækstforhandlinger. Det er der bred politisk vilje for frem for regeringens planer om topskattelettelser. Vi skal prioritere gode uddannelser, opkvalificering og satsning på vores styrkeområder. Det er godt for virksomhederne og for udvikling af den offentlige sektor og dermed vores velfærdssamfund.

Christine Antorini er MF (S) og fmd. for Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg, og Morten Bødskov er MF (S) og fmd. for Folketingets erhvervs-, vækst- og eksportudv.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.