Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Radio24syv og den menneskelige faktor

Anna Lawaetz og Heidi Svømmekjær: Det er to måneder siden Danmarks nye public service radiokanal tændte for mikrofonerne. Indtil videre er resultatet overraskende menneskeligt - på godt og ondt.

Tegning: Kamilla Wichmann
Tegning: Kamilla Wichmann

Den nye kanal Radio24syv er blevet kritiseret for støj, tekniske problemer, og stemmer, der er svære at lytte til. Men også formen: At mikrofonen lukkes op for uredigerede fortællinger. Alt det der er teknisk støj og som sådan henviser til en ufuldkommen sendesituation får lov at stå. Men omvendt åbner støjen og den ofte associerende snak for en anden type radiostemme, som ikke nødvendigvis ved bedre. Den rummer fejl, der er krop med (bogstaveligt talt) og således spiller den på »den menneskelige faktor«. Det lyder lidt som en landsdækkende lokalradio - men er det så dårligt?

Ikke nødvendigvis. Vi bør se hele Radio24syv-projektet i et større historisk perspektiv for at forstå, hvad det er, de prøver at gøre. Udviklingen kan nemlig spores helt tilbage til Statsradiofoniens begyndelse i 1920erne.

Radioen er i sin natur en ulige kommunikationsform; en stemme taler til os, og vi lytter. Dette har Statsradiofoniens og sidenhen DRs ansatte forsøgt at rette op på i public service radioens snart 90-årige historie. Teknik, formgreb og indhold er blevet udviklet, så befolkningen, og dermed også lytterne er kommet meget mere til orde. Nogle af de tidligste eksempler er hørebillederne fra danske virksomheder i 1930erne og bl.a. radiomanden Aksel Dahlerups reportager, hvor både fiskere og blinde børn fik taletid.

Der var tale om virkelighedsaftryk, men efter nutidens målestok også langsommelige portrætter. Hørebilledet udviklede sig senere til socialt engagerede features og montager, der afbilledede almindelige mennesker og deres forhold - og skabte debat. Samtidig udvikledes fortællevirkemidlerne og klipning og redigering af lyd blev gradvis mere og mere avancerede.

Det måske mest radikale arbejde på at udjævne radioens envejskommunikation var oprettelsen af Båndværkstedet i Danmarks Radio i slutningen af 1960erne, der gav almindelige mennesker mulighed for at producere indslag til radioen under kyndig og entusiastisk vejledning. I løbet af 1980erne gled denne form langsomt ud, men i mellemtiden havde både regional- og lokalradio gjort sit indtog i æteren.

I kølvandet på TV-monopolbruddet i 1989 blev der etableret en ny værtsrolle, som også kom til at gælde for radioen: Værten skulle være i øjenhøjde med lytteren. Radio og TV som belærende instanser blev gradvis afmonteret. Opgøret med værten som autoritet har siden fået konsekvenser helt ind i den nøgterne nyhedsformidling.

Alle tiltagene mod at udligne det ulige magtforhold, der ligger implicit i mediet, peger frem imod det, vi med Radio24syv ser manifesteret i en konsekvent og ekstrem form: En kanal, der har valgt at gøre samtalen til sit væsentligste omdrejningspunkt for at opnå en folkelig identitet (jf. deres Mission statement).

Her på kanalen bliver vi som lyttere inddraget i samtalen, både fordi programværterne har så blottet en tilstedeværelse i æteren og fordi vores mening hele tiden har været et vigtigt barometer for kanalcheferne. Vi hører ikke kun radio, vi bliver også hørt! I samme stil gik kanalens allerførste sendetimer med at placere lytterne på et danmarkskort, som siden blev lagt ud på kanalens Facebook-side. Vi bliver altså også set.

Det er netop disse punkter, som får os til at tale om »den menneskelige faktor« hos Radio24syv, et stiltræk som udfolder sig på flere planer på én gang. På det fysiske plan har vi værtens kropslige tilstedeværelse, som når man kan høre host eller tydelig vejrtrækning. På det praktiske plan er det mere fejl og uhøjtidelighed, som når nyhedsværten krydser ind i det næste program og taler med værten. Endelig er der meget fokus på det subjektive plan, hvor tydelige holdninger vægtes over objektivitet. Lad os uddybe med nogle eksempler:

I hele november stod forfatteren Martin Kong-stad for serien »Den store roman«, hvor han lod lytterne overvære sin daglige skriveproces. Fra starten var tilgangen til opgaven både personlig og selvudleverende - helt i tråd med hans lettere selvbiografiske forfatterskab. Derudover lagde han ikke skjul på sin manglende radioerfaring, og det indebar flere velmenende påmindelser om tidsplanen fra hans producer - live vel at mærke. Endelig var hans fysik konstant til stede i form af en let prustende vejrtrækning, som fra første til sidste program sendte en mild vind mod mikrofonen.

Ser man mere generelt på sendeplanen, skal navne som Knud Romer, Michael Jeppesen og Ditte Okman sikre kanalen holdninger og personlighed. Denne noget amerikanske tendens er ikke blevet lige positivt modtaget af alle, men kanalcheferne Mads Brügger og Mikael Bertelsen har målrettet insisteret på det individuelle og partikulære snarere end at sætte selve programkonceptet eller den faglige objektivitet i højsædet.

Ved at lægge så stor vægt på den enkelte vært underspiller de »institutionen« Radio24syvs betydning, dvs. at kanalen kun bliver så god som de mennesker, der står på plakaten. Derudover udtalte administrerende direktør Jørgen Ramskov på Radiodays, at »radioen skal drives af et stort lytterengagement«. At dømme efter kanalens Facebook-profil, er det allerede lykkedes dem i et pænt omfang.

Således positionerer Radio24syv sig i skarp kontrast til DR, der trods betydelige indsatser for demokratisering af indholdet og dyrkelsen af personligheder stadig først og fremmest er en institution med stort »I«.

Det er forfriskende at nogen tager kampen op med mastodonten, som trods sin høje leveringskvalitet efterhånden er blevet for traditionsbelastet til at levere egentlige fornyelser på området.

Det er forfriskende, at nogen tager kampen op med mastodonten, som trods sin høje leveringskvalitet efterhånden er blevet for traditionsbelastet til at levere egentlige fornyelser på området.

Og netop bruddet med envejskommunikationen er på sin vis målet. I december 2011 blev der på Københavns Universitet afholdt et seminar med titlen »Radio24syv - ny radio?« Blandt deltagerne var radioforskere, DR-folk og Jørgen Ramskov, som sagde, at et succeskriterium for kanalen var »at nogen ringer ind«.

Det er imidlertid ikke det at åbne for telefonerne, der er nyt i radiosammenhæng, men snarere vovestykket at præsentere en »beta-version« af en radiokanal, som lytterne kan medudvikle. En slags radio 2.0 om man vil.

For vi er blevet vant til at lytte til en redigeret uvirkelighed og acceptere den som virkelig i radioen. Fx lægger vi dårligt mærke til filtrering af stemmer, eller at vejrtrækningen af og til er klippet ud af indslag på DR. Den stigende professionalisering har som på så mange andre områder også medført en begrænsning af den menneskelige faktor i radiomediet.

Netop derfor er det virkelig interessant, at Radio24syv har valgt en blanding af skolede DR-folk og utrænede stemmer. Hvordan vil de nye radiostemmer udvikle sig? Vil det være DR-æstetikken, der i sidste ende vinder, eller vil der opstå noget helt nyt over tid? Og er det netop det »rå« og menneskelige, der gør det så svært at lytte til værterne? Altså at man mere eller mindre bevidst har brudt med en særlig stemmeæstetik?

Uanset hvad, vil programværterne på Radio24syv forhåbentlig lære at dosere de fejl, der ikke kan henføres til bevidste stilistiske valg i mere spiselige mængder efterhånden som også de bliver professionaliseret. Som det er nu, slider host og fortalelser på tålmodigheden selv hos de af os, der tror på projektet. På den måde høster ledelsen ikke fordelene ved deres menneskelige radiokoncept og det er en skam.

For virkelig at fungere skal Radio24syv forstå at vende den menneskelige faktor fra »risiko for fejl« til en oplevelse af øget nærvær uden at dugge mikrofonen til.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.