Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Psykologi vil bestemme, om vi får en stærk regering efter næste valg

Asger Baunsbak-Jensen
Asger Baunsbak-Jensen

Hvem føler Mette Frederiksen sig bedst hjemme med? Er det Kristian Thulesen Dahl eller Morten Østergaard?

Denne kronik handler om psykologi i politik. Hvordan fungerer den mellem dem, der skal regere efter næste valg?

Det driver frem mod en socialdemokratisk mindretalsregering med støtte fra Dansk Folkeparti. Så bliver Danmark det første land, hvor socialdemokrater finder sammen med et indvandrerkritisk parti.

Ikke Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland eller Sverige. Men Danmark.

Jeg ser det med egne øjne, fordi jeg har været med i politik eller betragtet politik i 65 år. Jeg var i valgkamp første gang i Fredensborgkredsen i 1957 og var i Folketinget i 1958. Jeg sad dengang med økonomiminister Bertel Dahlgaard, der var i Folketinget i 40 år, og som lærte mig dette:

»Når det gælder politik, skal program og indhold være på plads. Men det er sgu’ psykologien, der bestemmer.«

Sådan.

I 1957 dannedes en flertalsregering af socialdemokrater, radikale og Retsforbundet. Hvad bar den regering? Et tæt forhold mellem H.C. Hansen og den radikale Jørgen Jørgensen og mellem Viggo Kampmann og Bertel Dahlgaard. De forstod hinanden og talte åbent sammen.

Katastrofen indtraf ved H.C. Hansens tidlige død i 1960, men forholdet mellem økonomerne Viggo Kampmann og Bertel Dahlgaard bar en SR-regering videre efter valget i 1960.

En ny katastrofe indtraf, da Kampmann to år senere i 1962 måtte træde tilbage med en hjertelidelse. J.O. Krag blev statsminister, og efter de to gamle radikales udtræden af regeringen blev først Karl Skytte og senere Hilmar Baunsgaard den dominerende radikale leder.

Krag og Baunsgaard stod slet ikke til hinanden. Krag havde universitetsbaggrund og var kunstner og boheme og stod over for Hilmar Baunsgaard, der var kommis og uden sans for det irrationelle i tilværelsen.

I 1964 fik vi en socialdemokratisk mindretalsregering med Krag i spidsen. De Radikale drev bort fra Socialdemokraterne, og da der i 1966 blev flertal af socialdemokrater og SF, kunne flertallet ikke bruges. SF var kun syv år, og Aksel Larsen var for stejl.

Psykologien gav radikal magt

Hilmar Baunsgaard var nu reelt den radikale leder, som ikke kunne sammen med J.O. Krag.

Her skete noget helt overaskende på det psykologiske plan. Generalsekretær Poul Sørensen fra de Konservative følte sig hjemme med Hilmar Baunsgaard. De havde samme baggrund med realeksamen og handelsuddannelse, regulære, talentfulde politikere.

Poul Sørensen så chancen for en trekantregering mellem konservative, Venstre og radikale, hvis han lod Hilmar Baunsgaard tage føringen. I 1968 bragede Hilmar Baunsgaard igennem som en fjernsynsstjerne og gav de Radikale 27 mandater, de Konservative fik 37 og Venstre 34. Hilmar Baunsgaard blev statsminister, selv om de Radikale var mindst i RKV-regeringen, og Venstre var fanget, skønt dets leder, Poul Hartling, hverken stod til Baunsgaard eller Sørensen.

Psykologien bestemte.

Jeg fulgte spillet på nært hold, først som næstformand for de Radikale, og 1971-74 som landsformand for partiet.

Knækket kom, da indenrigsminister Poul Sørensen pludselig døde i 1969. Hvem passede Hilmar Baunsgaard nu sammen med? Når døden smadrer harmonien i en regering, holder balancen ikke.

I 1971 tabte RKV flertallet, de Radikale holdt med 27 mandater, men så kom det store nederlag med Anker Jørgensen og senere Poul Hartling.

1973 kom med jordskredsvalget, hvor psykologien sprængte alt i stumper os stykker, da Mogens Glistrup smadrede alle normale samarbejdsrelationer og fik 28 mandater til Fremskridtspartiet. Socialdemokrater tabte ved Anker Jørgensens første valg som leder 24 mandater, de Konservative 15, Venstre otte, radikale syv.

Vælgernes skuffelse over RKV-regeringen slog benene væk under de gamle partier. Som landsformand sad jeg på valgaftenen og de næste dage sammen med Hilmar Baunsgaard. Jeg formåede ikke at få ham til at tage en samtale på tomandshånd med Hartling om regeringsdannelsen.

Havde de Radikale fået 22, som Venstre nu fik, ville vi have set en radikal mindretalsregering med Baunsgaard. Nu dannede Hartling sin smalle Venstre-regering med 22 mandater.

Baunsgaard og Hartling talte ikke sammen.

Hilmar Baunsgaard blev ensom, klemt mellem statsministre, han stod fremmed over for. Bundpunktet blev seks mandater i 1977. Han afløstes af Niels Helveg Petersen, som hverken følte sig hjemme med Anker Jørgensen eller Venstres Henning Christophersen.

Jelved og Nyrup som makkerpar

Vendepunktet kom med Poul Schlüter, jurist ligesom Niels Helveg Petersen. Sjældent har to ledere stået bedre til hinanden end disse to. De fandt sammen i en ubrydelig alliance, og i 1988 fik vi en KVR-regering. De Radikale havde 13 mandater, to år senere syv. Radikale vælgere har straffet partiet, når det gik i regering med V og K.

Fra 1993 til 2001 var det S og R, der på ny bar regeringen. Her var Marianne Jelved den kloge psykolog, som var krumtap i samarbejdet med Poul Nyrup Rasmussen og endnu mere med Mogens Lykketoft.

Efter ti år med Venstre-ledede regeringer, først og fremmest med overensstemmelse mellem Anders Fogh Rasmussen og Bendt Bendtsen fik vi i 2001 Helle Thorning- Schmidt som regeringsleder. Den holdt kun i tre år, for psykologien var ikke i orden, nok mellem Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal, men de havde glemt Margrethe Vestager. Da hun kom om bord og satte sig i Tårnet ved regeringsforhandlingerne, var hun viljestærk, men hun var for stærk.

Og Søvndal begik den samme fejl som nu Anders Samuelsen med at være udenrigsminister. Partiledere skal være hjemme.

Stod Margrethe Vestager overhovedet til Helle Thorning Schmidt? Ikke tæt.

Så blev Margrethe Vestager kommissær, og de Radikale måtte i 2015 gå til valg med en ny partileder, Morten Østergaard. SF var ude, der blev ikke tid til sammensvejsning af Helle Thorning-Schmidt og Morten Øster-gaard. Socialdemokrater vandt tre, radikale tabte ni, og Uffe Elbæks Alternativet blev større end de Radikale.

Vi fik Lars Løkke Rasmussen, som vist står helt godt til både Anders Samuelsen og Søren Pape Poulsen.

Kan Frederiksen og Østergaard sammen?

Men hvor er vi på vej hen? Socialdemokraternes nye principprogram peger på en mindretalsregering med støtte fra Dansk Folkeparti. For psykologien passer.

Men der er et men. Kan Dansk Folkeparti holde til det? Der er nok mange gamle socialdemokrater havnet i partiet, men stammen er tidligere Venstrefolk. De kan ikke lide socialdemokrater.

Dansk Folkeparti kan komme til at opleve, at vælgerne siver tilbage til V og K – og til socialdemokrater, der mere og mere står for det samme som Dansk Folkeparti.

Hvad så med de Radikale?

Der, hvor Dansk Folkeparti ikke vil lægge ryg til en socialdemokratisk mindretalsregering, vil den ikke kunne få flertal alene med Enhedslisten, SF og Alternativet. De Radikale skal om bord. Som altid.

Kan Morten Østergaard så med Mette Frederiksen? Eller står han bedst til Kristian Jensen? Svaret vil afgøre, om vi får en stærk regering efter næste valg, eller om det bliver skibet uden ror.

Socialdemokratiet kan rangere de Radikale ud på et sidespor. Lige her skal Mette Frederiksen tage sig i agt.

Hilmar Baunsgaard fandt nye veje i 1968. Niels Helveg Petersen gjorde det i 1988. Meget kan ske med en taktikkens mester, Lars Løkke Rasmussen.

Eller hans efterfølger, Kristian Jensen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.