Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Prognose-magernes dilemma

Jørn Thulstrup: Ingen af de mange prognosemagere kommer med prognoser, som er meget­ forskellige fra de andres. Måske fordi det ikke er så slemt at tage fejl, hvis de fleste andre også gør det. Mit personlige slogan, baseret på tre årtiers erfaring som prognosemager, lyder: »På længere sigt er det kun de kortsigtede prognoser, der holder!«

Det Økonomiske Råd, DØR, har for nylig markeret sit 50 års jubilæum og udgivet et særdeles læseværdigt jubilæumsskrift. I et afsluttende indlæg skriver formandskabet – de fire vismænd – »Om behovet for at spå« og konkluderer: »Det eneste sikre, man kan sige om prognoser – det være sig af økonomiske forhold, vejret eller den fremtidige befolkningsudvikling – er, at de tager fejl. Det, der er usikkert er, hvor meget.« Det er vise ord, som er værd at have i erindring, når man studerer årsskiftets prognoser om, hvad der vil ske i 2013.

Ser man, med disse forbehold i baghovedet, på de økonomiske udsigter for 2013, tegner der sig et billede af en global økonomi, der endnu ikke har gjort sig fri af den krise, der slog igennem i 2008- 2009. USA, der er verdens største økonomi, og vil være det i mange år fremover, forventes at få en vækst i BNP (bruttonationalproduktet) på omkring 2 pct. Det er f.eks. OECD, Deutsche Bank og vores Nationalbanks bud. De 2 pct. er ikke nok til at bringe arbejdsløsheden i USA ned og til, at USA igen kan være vækstmotor for verdensøkonomien. Omvendt vil en ny nedtur i USA ramme resten af verden hårdt.

Selv om der er bred enighed blandt de kompetente prognosemagere om de 2 pct., er det en usikker størrelse. I USA udgør det private forbrug tæt ved 70 pct. af landets BNP. Hvis forbrugerne fortsat holder sig tilbage, på grund af manglende tillid til regeringens evne til at løse de budgetmæssige problemer, og er usikre i forhold til job og indtjening, bliver væksten lavere. US Consumer Demand Indices fra januar 2013 peger på uændret lav vækst i det private forbrug i de kommende måneder. Et sandsynligt kompromis omkring de amerikanske budgetforhold og et fald i energipriserne kan udløse øget forbrug, beskæftigelse og vækst. Stigende energipriser det modsatte.

I verdens næststørste økonomi, Euroland, de 17 lande, der er medlemmer af Eurozonen, ser det endnu mere dystert ud end i USA. Prognoserne peger på en vækst omkring nul, med pil nedad. Også dette er usikkert, men ser bedre ud end for et år siden. Risikoen for negativ vækst i 2013 er dog større end muligheden for højere vækst. Væksten i Tyskland, EUs største økonomi, tegner sig ikke overbevisende positivt, og det truer væksten i EU.

Japans BNP, der efter USA, Euroland og Kina, er verdens fjerdestørste økonomi, forventes at falde fra 1,6 pct. i 2012 til 0,6 pct. i 2013. Den nye japanske premierminister Shinzo Abe har dog meldt ud, at han vil gøre noget ved det. Offentlige anlægsprojekter, højere inflation og en lavere kurs på yen skal øge landets konkurrenceevne og vækst.

Væksten i USA, Euroland og Japan, der samlet set udgør tæt ved halvdelen af verdensøkonomien, forventes dog, som i 2012, at ligge mere eller mindre underdrejet.

I BRIK-landene – Brasilien, Rusland, Indien og Kina – forventes der en højere vækst i 2013 end i 2012. For alle fire lande gælder det dog, at den forventede vækst fra 2012 til 2013 slet ikke når op på de høje vækstrater, som BRIK-landene havde i 2007og 2010. I Kina forventes væksten at stige fra 7,5 pct. i 2012 til 8,5 – højt i international målestok, men lavere end de tocifrede kinesiske vækstrater i 2007 og 2010.

Samlet set tegner prognoserne for verdensøkonomien i 2013 sig lidt bedre end i 2012, men på et markant lavere niveau end i 2007. I betragtning af, at væksten i årene før krisen var en overophedning, tyder meget på, at det niveau, vi havde i 2012 og kan forvente i 2013, vil være det nye normale niveau.

De tusinder af kyndige fagfolk, der arbejder med prognoser i internationale institutioner, i finans- og økonomiministerier, i private banker og andre finansielle institutioner, bærer et stort ansvar. Deres udmeldinger påvirker politikerne, virksomhederne og forbrugerne. Prognoserne kan virke selvopfyldende. Negative udmeldinger skaber usikkerhed og frygt for arbejdsløshed. Det får forbrugerne til at spare op. En fornuftig reaktion hos den enkelte, men bremsende for væksten i samfundsøkonomien, hvor det private forbrug er en afgørende faktor. Forventninger om afmatning får virksomhederne til at tøve med investeringer og til at afskedige mindre produktive medarbejdere. Den gode side af afmatningen er løntilbageholdenhed samt en øget disciplin på arbejdsmarkedet og dermed en forbedring af konkurrenceevnen. Omvendt kan optimistiske prognoser være med til at stimulere både det private forbrug og virksomhedernes investeringer og dermed skabe øget vækst.

Prognoser fra de økonomiske ministerier, der kan være under et vist politisk pres, kan være mere tilbøjelige til at se lys end mørke eller omvendt, alt efter hvilken fløj der har regeringsmagten. Det er heller ikke overraskende, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ikke nødvendigvis er enig med den borgerlige tænketank CEPOS om, hvilken økonomisk politik der bør føres.

Det forhold, at de samme data og analyser tolkes forskelligt, alt efter hvem modtageren er, oplevede jeg i de 25 år, jeg var leder af Institut for Konjunktur-Analyse. Regeringen, politiske partier, erhvervsorganisationer, som Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening, fagbevægelsen og private virksomheder, modtog præcis de samme analysedata, men tolkede dem forskelligt. Det var ikke udtryk for en bevidst manipulation, selv om det også forekom. De så og ser fortsat på verden gennem forskellige briller og har forskellige mål for deres virke.

Prognosemagerens udfordring er at forholde sig nøgternt til de data, der er til rådighed. En nøgternhed, der lejlighedsvis kommer til kort, når de data, der på et givet tidspunkt fremstår som neutrale og faktuelle, revideres markant på grund af fejl og mangler i opgørelserne. Det sker således, at Danmarks Statistik reviderer vigtige data flere år tilbage. Det får nødvendigvis konsekvenser for de prognoser, der er udarbejdet på basis af de fejlagtige tal.

Et aktuelt eksempel på, hvor svært det er at forudse fremtiden, er den globale økonomiske krise. Der var kun få, der forudså krisens omfang. En del af dem, der hævdede, at de gjorde det, hører til dem, der i årevis havde påstået, at der inden længe ville komme en alvorlig krise.

Det velestimerede Institut für Weltwirtschaft i Kiel, IfW, skrev i en rapport i december 2007, at: »Dynamikken i verdensøkonomien flader ud«, og at der var fare for recession i USA, men vurderede, at væksten i verdensøkonomien i 2008 ville være på 4,5 pct. I april 2008 skrev IfW, at verdenskonjunkturerne var under afkøling. I oktober 2008 var IfWs prognose for verdensøkonomien og for USA i 2009 dog fortsat positiv. Først i marts 2009 meldtes der om et fald i BNP i 2009 i såvel USA som i verdensøkonomien. DØR skrev i maj 2008: »Udsigt til markant lavere global vækst«, og henviste til uroen på de finansielle markeder og stigende oliepriser. Det bekræftede de i november 2008, hvor rådet forudså negativ vækst i såvel USA som i Euroland i 2009. DØR var på forkant med de fleste andre institutter.

Udmeldingerne om udviklingen i dansk økonomi i 2013 er ret forskellige. DØR forventer en beskeden vækst på 0,6 pct.; regeringen, Nationalbanken og IMF dobler op og kommer med et bud på omkring 1,2 pct.; OECD og Eurostat er enige om 1,4 pct., medens Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en anelse mere optimistisk. På længere sigt, to til tre år frem, ser de alle mere optimistisk på væksten. Hvem der er mest realistisk, blæser i vinden. Men en egentlig vending, i verdensøkonomien eller i den danske økonomi, er der efter min vurdering ikke udsigt til hverken i 2013 eller 2014. Og så er der ikke taget højde for en ny nedtur, udløst af markant stigende energipriser, hvis forholdene i Mellemøsten udvikler sig til mere uro og krig, end vi allerede kender. Ingen af de mangfoldige prognosemagere kommer med prognoser, som er meget forskellige fra de andres. Måske fordi det ikke er så slemt at tage fejl, hvis de fleste andre også gør det.

Mit personlige slogan om prognoser, baseret på tre årtiers erfaring som prognosemager, lyder: »På længere sigt er det kun de kortsigtede prognoser, der holder!«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.