Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Private konkurser på velfærdsmarkedet

Mens konkurser, der rammer ældreområdet brager ind på landsdækkende T- stationer som en tsunami, er der ikke mange skvulp i badekarret, når en af de socialdemokratiske giganter på børneområdet går konkurs. Men hvorfor er det så svært for private aktører, når de skal spille på det offentlige marked?

Vi har i foråret 2015 haft flere konkurser inden for velfærdsområdet. Kærkommen og Human Care er blandt nogle af de sidste inden for ældreplejen og hver gang er der tumult i medierne. Flere interessenter er altså hurtigt ude og proklamere, at markedskræfternes negative side rammer velfærdsområdet i Danmark, når der er en konkurs på ældreområdet. Spørgsmålet er, om det blot er udtryk for, at velfærdsmarkedet er på vej ind i en stærk modning, hvor vi får mere robuste leverandører? En anden interessant ting er, om konkurser på andet velfærdsområde som fx. børneområdet har samme bevågenhed?

En stor del af landets kommuner vil i år bruge færre penge per ældre sammenlignet med 2014. Det viser en undersøgelse foretaget af Epinion for FOA. I undersøgelsen indgår 70 kommuner heraf forventer 38 kommuner færre udgifter per ældre. Det skal sammenholdes med, at der aktuelt pågår ca. 22 udbud af kommunal hjemmepleje i Danmark, hvor kommunerne udbyder hjemmeplejen mhp. bl.a. at øge effektiviteten, men mange steder øger man også kvalitetskravene.

Hvad er lige op og ned i fortællingen om, at de private let går konkurs, når de træder ind på markedet for ældrevelfærd? Et marked som oven i købet ser ud til at være i vækst. Det her er jo ikke en akademisk udredning, men på fakta-siden kan jeg se to ting:

1) Kommunerne presser prisen

2) Kommunerne hæver kvalitetskravene.

Ser vi på forholdet omkring prisen, så viser mange af de seneste udbud på ældreområdet, at prisen tæller mindst 50 pct. Hertil kommer at den måde, der udbydes opgaver på lægger op til hård kamp for at vinde opgaverne i forhold til pris. Dette bekræftes til en vis grad af Jan Hove fra Maj Invest Equity, i forbindelse med at Kærkommen erklæres konkurs. Her siger han bl.a. til Berlingske Business 24. marts »de priser, vi har vundet udbud til, har været relativt hårdt pressede«

Det bestyrkes desuden af et læserbrev fra en mindre plejeleverandør, Bonderosen, i Frederiksborg Amts Avis 12. april, hvor leverandøren bl.a. skriver, »at der efterhånden kun er plads til de store på det her marked, som har kapacitet til at komme med pristilbud til kommunerne der ligger så lavt, at de mindre virksomheder ikke kan være med.«

Ser vi på kommunernes kvalitetskrav, kan man ved at læse de seneste udbud på ældreområdet og sammenholde det med kommunernes kvalitetskrav forud for udbud se, at der er en tendens til, at kommunerne så at sige hæver barren for, hvordan og af hvem kvaliteten udføres. Med øget kvalitetskrav til bl.a. kompetencer stiger leverandørernes omkostningsgrundlag og herved presses de yderligere på deres overlevelsesmuligheder.

Endelig kan man se, at kommunerne flere steder putter nye ydelser ind i kvalitetsstandarderne, hvad der jo ikke er noget galt i, spørgsmålet er bare, om leverandørerne, som kæmper på dette prismarked, kan læse disse »mikroændringer« i kommunernes komplekse udbudsmaterialer?

Kan leverandøren læse det, er der ingen grund til panik, for så vil de tage højde for dette i deres bud, men som sagt har vi set flere konkurser det sidste år, som kunne skyldes en kombination af, at leverandørerne har givet en lav pris, men ikke formået at gennemskue, at kommunerne samtidig har hævet kvaliteten og dermed omkostningsgrundlaget.

Skønt kommunerne gør meget ud af, at deres udbud af ældrepleje handler om en balance mellem pris og kvalitet, er branchen inde i en fase, hvor der reelt er tale om et pris-marked. Det bekræftes i et vist omfang af udsagn fra mindre leverandørers udtalelser i lokalaviserne, herunder bl.a. førnævnte Bonderosens Pleje A/S som i april i Frederiksborg Amts Avis skriver: »Det betyder, at de leverandører, der skal hjælpe kommunernes ældreborgere, skal have en vis størrelse, hvis de samtidig skal kunne skabe økonomi... for at fastholde den magiske størrelse, hvor det hele løber rundt.«

Meget tyder altså på, at markedet lige nu er udsat for nogle lave pristilbud, hvor kun de leverandører, der opnår en vis mængde borgere og dermed indtægter overlever, mens resten så at sige tvinges til at trække sig fra markedet.

Lidt forsigtigt vover jeg den påstand, at kommunerne er medansvarlige for udviklingen på ældreområdet og herunder de konkurssituationer, der aktuelt opstår. Konkurser kan være sundt for et marked, fordi det giver mulighed for, at markedet stabiliserer sig, og der genereres robuste markedsaktører, men man skal som udbyder være opmærksom på, at markedet ikke skrumper til alt for få leverandører. Kommunerne bør derfor ved udbud være mere opmærksomme på, at denne del af markedet aktuelt har udviklet sig til et pris-marked, hvor alle omkostningsfaktorerne på kvalitetssiden i kommunernes udbud ikke er gennemskuelige for tilbudsgiverne. Det er her, man har et medansvar for markedsudviklingen som udbyder.

Tilbudsgiverens ansvar og risiko ligger i, om han kan oversætte og forstå kommunernes udbudsmateriale ikke kun ift. tydelige omkostningsfaktorer, men også ift. de omkostningsfaktorer, som ligger inde i kommunernes kvalitetskrav.

Løsningen er dog ikke en ghostwriter for tilbudsgiveren på kvalitetsdelen, da min erfaring er, at der skal være organisatorisk samklang mellem dem, der skriver, og dem, der siden implementerer et givent tilbud.

På et andet velfærdsområde, nemlig børneområdet, har vi også en markedsudvikling. Her har vi de sidste år haft en stærk stigning af private daginstitutioner. I løbet af syv år har vi fået en tredobling af dem, der vælger en privat institution. Baggrunden er, at forældrene vælger de private institutioner, fordi de her oplever mere nærvær, som ofte er mindre og har færre børn pr. voksen, udtaler den daværende formand for Landsforeningen Frie Børnehaver, Jens Terp, til dr.dk i marts 2015

Velfærdsområderne, børn og ældre omtales ofte som de bløde områder. Det er områder, der i venstrefløjens og en række faglige organisationers optik ikke kan udliciteres eller privatiseres. Det er derfor nærliggende at tro, at der vil opstå uro og mediestorm, hvis nogen på dette marked gik konkurs tilsvarende det, vi oplever på ældremarkedet.

Paradoksalt nok sker det ikke. Danske medier fokusere meget forskelligt på de to velfærdsområder.

Mens konkurser, der rammer ældreområdet, brager ind på landsdækkende TV stationer som en tsunami, er der ikke mange skvulp i badekarret, når en af de socialdemokratiske giganter på børneområdet går konkurs.

4. maj, blev en af civilsamfundets non-profit giganter taget under konkursbehandling. Det drejer sig om Landsforeningen Frie Børnehaver. 11. maj, oplyste kurator, at han havde fundet en køber til Landsforeningens aktiviteter, dermed overgik administrationen af 250 selvejende og private institutioner til den private finske virksomhed Accountor Denmark A/S. Prisen er ukendt, men omsætningsgrundlaget for de mange institutioner ligger på plus to mia. kr. og heraf kan køber fakturere hver institution for mindst 2,1 pct. i såkaldt administrationsbidrag, så mon ikke kurator har formået at kapitalisere dette potentiale til fordel for den konkursramte og trængte landsforening?

Med ét slag har børnevelfærdsmarkedet fået sig en »super- privat« aktør og i det perspektiv bliver det spændende at se hvordan branchen, som er præget af selvejende og kommunale institutioner, udvikler sig. Spørgsmålet er, om Frie Børnehaver A/S som fugl Fønix kan medvirke til at sætte yderligere skub i markedsudviklingen, eller om vi blot bliver vidne til en senere nedsmeltning, hvis det viser sig, at de nye finske ejere ikke forstår mekanismerne på området.

Rettelse
Af en kronik i Berlingske 25. maj (24. maj på b.dk) "Private konkurser på velfærdsmarkedet" fremgår det, at virksomheden Human Care er gået konkurs. Virksomheden oplyser, at dette ikke er tilfældet. Berlingske beklager fejlen. Redaktionen

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.