Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Partipressen er på vej tilbage – og det er ok for demokratiet

Peter Strauss JÔøΩrgensen
Peter Strauss JÔøΩrgensen

Mange har ventet med længsel på, at Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og Den Korte Radioavis vender tilbage til æteren efter en længere pause. Men få har smilet så meget som den socialdemokratiske presseafdeling, da Kirsten Birgit bekendtgjorde sin tilbagevenden til radiobølgerne. Det skete gennem et »spoof« på en socialdemokratisk kampagnefilm omhandlende tillid blandt danskerne.

Den stille pointe i det her tilfælde er, at S-filmen er blevet set mere end en million gange på Facebook – og med Den Korte Radioavis’ kærlige satire forstærkes opmærksomheden blot yderligere. Men under den lille historie gemmer der sig en langt større, der handler om, hvordan partiernes indsats på digitale medier er ved at vende op og ned på mange ellers fasttømrede sandheder i det danske medielandskab.

Det handler ikke mindst om, at partipressen er på vej tilbage. I en moderne indpakning – men ikke desto mindre.

Det skyldes primært tre udviklingstendenser.

For det første er mediebilledet i dag så fragmenteret og diffust, at det er vanskeligt at holde reelle dagsordner i længere tid. Ofte får udspil, der i partiernes egen optik er markante, meget lidt opmærksomhed i medierne, før de afløses af andre nyheder. Det gør i stigende grad de traditionelle medieplatforme mindre interessante for partierne.

Det samme er tilfældet, når man ser, hvor danskerne i stadigt stigende omfang får deres nyheder om politik fra. DRs Medieforsknings nyligt udgivne rapport om 2016 understregede den markante bevægelse, der er i gang. Mere end halvdelen af danskerne »får deres nyheder fra sociale medier«, velvidende at Facebook eksempelvis ikke selv leverer indholdet. Hele 73 pct. af danskere under 30 år svarer det samme.

Når muligheden er der for, at partierne selv leverer indholdet til Facebook – hvorfor så ikke bruge den?

Billigere og lettere at producere i dag

For det andet har partierne brug for at præsentere sig selv og deres visioner over for danskerne på en måde, der taler til følelser snarere end fakta. Den stærkeste mulighed for det har altid været at fortælle historier. Og det er netop det, partierne både er klar over – og nu har fået nye muligheder for at gøre.

For det tredje er omkostningerne for partierne til selv at agere som deres egne medier blevet markant reduceret. Hvor det tidligere var uoverskueligt at skulle producere eksempelvis videoindhold, er det i dag blevet allemandseje. Det har den konsekvens, at de sociale medier er blevet oversvømmet af dårligt produceret materiale, som medlemmer af Folketinget har optaget med deres iPhone i Paternosteren på Christiansborg.

Men vigtigere betyder den teknologiske udvikling, at partierne er i gang med at stable enheder på benene, der er i stand til at producere professionelt udseende materiale. Der vil stadig komme tåkrummende fejlskud, når en MFer forsøger at gøre sig »politiker-sjov«. Men udviklingen går stærkt. Snart vil vi opleve, hvordan flere og flere finder deres ben i de nye muligheder.

Tanken om politikernes egne medier blev tydelige, da Venstre-mindretalsregeringen skabte regeringen.dk. Udover at tjene som ren informationstjeneste for regeringens forslag og resultater, er den i stigende grad en samlende platform, der skal drive og understøtte regeringens politiske dagsorden. Og det er ikke få ressourcer, der bliver brugt på at skabe fagligt politisk materiale – men ikke mindst også »Bag-om«- videoer, hvor Inger Støjberg besøger flygtninge på Fyn – eller fraklip fra Trekløverregeringens seminar på Marienborg.

Ikke et dansk fænomen

Også partierne i opposition har set mulighederne, og eksempelvis Socialdemokratiet har nu en ren digital enhed, der med stærke profiler kommer til at stå for en markant del af oppositionspartiets kommunikationsindsats frem mod næste folketingsvalg.

Alt sammen handler det naturligvis for de politiske partier om at undgå det filter, der ellers udgøres af nyheds- og de politiske redaktioner. Både for at tale direkte til vælgere – og ligeså vigtigt for at kommunikere direkte til deres egen base af medlemmer, sympatisører og ikke mindst ambassadører. Den kommunikation er vigtigere end nogensinde for partierne, og en styrket digital indsats giver en adgang, der tidligere var meget vanskelig at opnå.

Som med så meget andet er det ikke en udvikling, vi har for os selv i Danmark. Eksemplerne fra omverdenen er mange.

Mest markant naturligvis fra den præsidentvalgkamp, der fandt sin afslutning i november. Præsident Trumps ukonventionelle brug af særligt Twitter har været omdiskuteret, og hvorvidt vi kommer til at se noget tilsvarende herhjemme er (forhåbentlig) tvivlsomt. Til gengæld er det værd at bemærke, hvordan Hillary Clintons kampagne grundlæggende også udfordrede de etablerede medier.

I stedet for at lade sig begrænse af adgangen til befolkningen gennem mulighederne hos nyhedsmedier, blev kampagnen dybest set et mediehus i sig selv. Med fokus på forskellige versioneringer af budskaber via forskellige kanaler. Med eksklusivt indhold og ikke mindst med hyppige opdateringer, der lignede nyhedshistorier fra dagblade eller long-reads, vi ellers kun kender fra magasinformater.

Det samme kommer vi til at se i Danmark. Og det kan komme til at gå hurtigt.

I længere tid har fokus været på de enkelte politikeres brug af sociale medier. Landets statsminister forstod tidligt, hvordan han bedst udnytter sine egne platforme. Det har ledt til en situation, hvor han i dag har fire gange så mange abonnenter på sin Facebook-profil, end Ekstra Bladet har på daglige udgivelser. Det er i sig selv imponerende.

En sund udvikling

Men hvor omtalen har været af de enkelte politikeres brug af sociale medier, er det overset, hvilken relativ stor forskydning, der reelt er ved at ske med partiernes brug af samme.

Partierne søger og ansætter over en bred kam »digitale konsulenter« i øjeblikket, og en ikke ubetydelig del af de nye midler, Folketinget har tildelt de politiske partier, vil blive brugt på at løfte partiernes synlighed på nettet i almindelighed og de sociale medier i særdeleshed.

Men til forskel fra tidligere, hvor partier og politikere var i en tidlig og amatøragtig fase, er der nu tale om stærkt strategiske platforme, hvor ambitionen er at blive medier i sig selv. Og når de bliver deres egne udgivere, vil vi reelt have en form for partipolitisk presse tilbage, der ellers var afgået ved døden.

Der er naturligvis en række dygtige journalister, redaktører med flere, der råber vagt i gevær, når eksempelvis statsministeren går udenom de etablerede medier og primært forklarer sig på Facebook eller ligefrem live-sender præsentationen af de største politiske satsninger. På samme måde er der grund til at være opmærksom på de enorme udfordringer, der er med spredning af fake-news, som vi pt. oplever med diskussionen omkring den nye amerikanske administration.

Udviklingen i retning af at vi alle sammen i højere grad befinder os i »ekkokamre«, hvor medieindholdet ikke udfordrer, men forstærker vores syn på omverdenen, er en grundlæggende udfordring for vores samfund. Men det sundt for demokratiet, at de danske partier får bedre muligheder for selv at udkomme. For selv at beslutte, hvad de ønsker at kommunikere og indvie den danske offentlighed i af tanker, værdier og udspil.

Det betyder ikke, at de etablerede mediers tilstræbte objektivitet forsvinder. Der vil altid være behov for seriøs og ordentlig politisk journalistik. Men hvis debatten i højere grad i Danmark præges af, hvad partierne rent faktisk mener og siger – og ikke af hvordan det udlægges gennem et filter af kommentatorer og analyser, er det kun en fordel.

Partipressen er på vej tilbage. Og i 2017 er det slet ikke så slemt endda.

Peter Strauss Jørgensen er tidligere særlig rådgiver for Henrik Sass Larsen og senior rådgiver i Advice.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.