Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

På fremtidens plejehjem hjælper robotter Fru Nielsen

Svend Tabor
Svend Tabor

Danske kommuner står over for en reel udfordring, når mange flere ældre rykker ind i fremtidens plejeboliger. I 2025 vil der være knap 95.000 flere danskere over 80 år. I Køge Kommune er plejehjemsbeboere og medarbejdere med til at udvikle en ny robot, der skal skabe tid til pleje og omsorg.

Robotten vil, når den er færdigudviklet, være den første af sin art. Allerede om et års tid rykker den første prototype ind på Ølby Plejecenter i Køge Kommune. Robotten skal kunne tale med Hr. Larsen og følge Fru Nielsen ned til spisestuen. Den skal være høflig samtidig med, at den skal varetage praktiske opgaver såsom at fragte vasketøj og affald, servere drikkelse og følge beboerne rundt på plejecentret. Robotten eksisterer endnu ikke, men er i fuld gang med at blive udviklet. Det sker over de næste tre år i et tæt samarbejde med blandt andet Syddansk Universitet (SDU), Teknologisk Institut og robotvirksomheden Robotize. Projektet finansieres af Innovations Fonden.

Fremtidens ældrepleje er udfordret

Den altafgørende grund til, at Køge Kommune interesserer sig for robotudvikling, er den demografiske udfordring, som alle danske kommuner står over for i den nærmeste fremtid.

Ifølge beregninger fra Danmarks statistik vil der allerede om otte år være 94.800 flere borgere over 80 år. Samtidig vil kernearbejdsstyrken, der udgøres af de 31-49-årige, være reduceret. Det er i sig selv glædeligt og et udtryk for danskernes sundhed, at vi bliver ældre, men flere ældre vil skabe en stigende efterspørgsel på pleje og omsorg. Det betyder, at vi i kommunerne får vanskeligt ved at sikre tilstrækkelig hjælp til vore ældre medborgere. Større efterspørgsel på hjælp og færre medarbejdere til at yde hjælpen giver kommunerne store udfordringer. Derfor skal vi finde nye måder at yde hjælp på, så vi også i fremtiden kan give vore ældre borgere god pleje og omsorg.

Fremtidens pleje vil indeholde brug af nye teknologier. Kommunerne har brug for løsninger, der kan frigive ressourcer, så medarbejderne har tid til den nære pleje. I Køge Kommune vil vi være med til at afklare, om en robot kan varetage nogle af de praktiske opgaver, som ikke er knyttet til den direkte omsorg. Hvis medarbejderne kan få hjælp fra en robot til fx at transportere vasketøj til vaskerummet, vil robotten være med til at frigive tid, som kan bruges på direkte omsorg og nærvær med borgeren. Det kan også være, at robotten kan vise vejen til spisestuen for demente beboere. Det er vigtigt at skabe mere uafhængighed, når fremtiden byder på færre hænder til at pleje et stigende antal borgere.

Rettidig omhu

For os er udviklingen af en robot rettidig omhu. Køge Kommune ønsker at sikre en god pleje, også i fremtiden. Og vi svigter, hvis vi ikke forholder os til nye løsnings- metoder og byder dem indenfor. Selvom det kan virke fremmedgørende at få en robot ind på et plejehjem, vil det være et endnu mere skræmmende scenario med en fremtid uden tilstrækkelig nærvær og omsorg.

Generelt er de danske kommuner langt fremme i forhold til at finde nye måder at løse opgaverne i plejen på. Der er allerede robotter på flere af landets plejecentre. Det kan, som i Faxe Kommune, være en robot der fjernstyres via en computer og som pårørende, der bor langt væk, kan anvende for at »besøge« den, der bor på plejehjemmet.

Det virker godt at integrere færdige teknologier og anvende dem på nye måder, som man gør i Faxe. Robot-projektet i Køge går skridtet videre og adskiller sig fra tidligere projekter ved, at vi ikke arbejder med at integrere en færdig løsning, men tager aktiv del i selve udviklingen af en helt ny og anderledes teknologi. Og vi inddrager plejehjemsbeboere og medarbejdere som aktive samarbejdspartnere i udviklingsfaserne.

Robottens udfordringer

Robotten i Køge Kommune skal tale og interagere med beboere og medarbejdere. Den skal kunne reagere på det, borgeren siger, og den skal aflæse ansigtsudtryk og bevægelser, for at kunne tilpasse sig den enkelte beboer.

Allerede nu har vi identificeret en række udfordringer for robotter på plejehjemmene. Vil robotten kunne agere efter den demente, som er uforudsigelig i sine bevægelser? Vil den kunne forstå den borger, der på grund af fx hjerneskade ikke har en tydelig og klar udtale? Og vil robotten kunne færdes på nutidens plejehjem, som ikke er bygget til fremtidens robotfærden, og hvor der fx både er døre og niveauforskelle?

Det er alt sammen udfordringer, som vi forestiller os robotudviklerne kommer til at arbejde med løsninger på. Udfordringerne skal håndteres, hvis vi som kommune skal have en reel effekt af at anvende robotter.

Vi mener, at det i udviklingen af en sådan robot er essentielt, at de mennesker, den i fremtiden skal henvende sig til, er med til at give input til blandt andet udformningen og arbejdsopgaverne, den skal løse.

Forskere på plejehjem

Robotudviklere har ikke deres normale gang på et plejehjem, men det har de nu fået i Køge. Vi har inviteret dem indenfor, fordi vi mener, at det er vigtigt, at det ikke blot er i et testlaboratorium, at udviklingen sker, men at udviklingen også foregår i det miljø, som robotten skal færdes fysisk i, når den er klar til brug.

Forskere fra SDU og Teknologisk Institut følger udviklingsarbejdet på plejecentret i Køge og taler med plejehjemsbeboere og medarbejdere om deres dagligdag, ønsker og behov.

Medarbejderne har på en kreativ workshop givet deres bud og ønsker på robottens udseende og funktioner. Og nogle plejehjemsbeboere har beriget forskerne med deres tanker om det at få en robot ind i stuerne på plejecentret, og deres viden om det at blive ældre og få behov for hjælp af andre.

Den høje grad af involvering har skabt en positiv stemning på plejehjemmet om at samarbejde om udviklingen. Og det giver god mening for både beboere, medarbejdere og forskere, at udviklingen sker i robotternes fremtidige miljø. Det mener vi, kan være afgørende for robottens succes, og dermed løsningen af en af fremtidens helt store udfordringer.

Økonomien spiller også ind i robot-eventyret. Investering og gevinst skal hænge sammen. Det skal kunne svare sig at investere i en robot og bruge ressourcer på at indarbejde nye rutiner, arbejdsgange og vaner hos både beboere og personale. Robotten skal være en reel aflastning. Den skal passe ind i plejemiljøet. Den skal have brugbare funktioner. Og så skal den have et udseende, som er tiltalende og ikke virker fremmed.

Fremtidens etik og teknik

Endelig kræver det mange etiske overvejelser, når man er med til at udvikle en robot til et plejehjem. Vi må i særlig grad huske det menneskelige behov for samtale og nærvær. Sådanne behov tror vi aldrig vil ændre sig. Heller ikke selvom de, der i fremtiden skal interagere med robotten, vil have helt andre forudsætninger til at omgås teknologi, end vi har i dag.

Fremtidens plejehjemsbeboere vil være mere teknikvante. Det, der kan være uvant og skræmmende for nogen i dag, er det formentlig ikke om ti år. Fremtidens plejehjemsbeboere er dem, der i dag har mobiltelefonen med alle vegne. Det er mennesker, som skyper med børnebørnene og som jævnligt taler med Siri på iPhonen for at få nødvendige oplysninger på farten.

Vi kan ikke forestille os alle de muligheder, den teknologiske udvikling vil byde på i fremtiden. Det, vi kan forestille os, er, at menneskets behov for nærhed, omsorg og pleje er nogenlunde konstant. Og paradoksalt nok, tror vi i Køge Kommune på, at det er en robot, der kan være med til at sikre netop dette.

Svend Tabor er direktør og Jette Flarup er velfærdsteknologikonsulent i Køge Kommune.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.