Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Nye myter kan stoppe nødvendigereformer

Tænketanken og konsulenthuset Mandag Morgen har analyseret seks myter om det danske samfund og velfærdsstaten. Cheføkonom i tænketanken Cepos, Mads Lundby Hansen, gennemgår her myterne.

Mandag Morgen tog 18. januar fat på en velfærdsdiskssuon om bl.a. skattetryk og omfordeling.
Mandag Morgen tog 18. januar fat på en velfærdsdiskssuon om bl.a. skattetryk og omfordeling.

Mandag Morgen og professor Jørgen Goul Andersen prøver i en velstandsanalyse 18. januar at punktere seks udsagn i den danske samfundsdebat. Desværre ender analysen med at konstruere nye myter, der risikerer at blive brugt som argument for et reformstop. Når man læser opgøret med de seks myter, ledes man nemlig let til den konklusion, at der ikke er tungtvejende grunde til at sænke marginalskatten på arbejde, sænke selskabsskatten eller gennemføre reformer af dagpenge og kontanthjælp, som kan øge beskæftigelsen.

Myte 1. Skatten på arbejde er for høj

Det er ikke en myte, at marginalskatten på arbejde er for høj. Alle regeringer siden 1993 har sænket marginalskatten på arbejde, fordi en høj marginalskat medfører, at danskerne arbejder mindre, men vi er ikke i mål endnu. Det er korrekt, at en gennemsnitlig lønmodtager har en umiddelbar marginalskat på ca. 42,5 pct. Men det er misvisende at stoppe regnestykket der.

Høje afgifter indebærer dyrere varer, og dermed kan der købes færre varer for en ekstra arbejdstime. Afgifter bør derfor også medregnes. Danmark er blandt de lande i OECD med de højeste afgifter, hvilket ses på forbrugerpriserne.

Danskerne oplever således et prisniveau, der ligger 39 pct. over EU-28-gennemsnittet, og dermed har vi langt de højeste forbrugerpriser i EU. Afgiftsindholdet i en dansk vare er ca. 25 pct. af prisen. Derfor indregner økonomer (herunder de økonomiske vismænd og Finansministeriet) en negativ effekt på arbejdsudbuddet af højere afgifter.

Indregnes afgifterne, havner den sammensatte marginalskat på 57 pct. for en gennemsnitlig lønmodtager. Den sammensatte marginalskat for en topskatteyder ligger på ca. 67 pct. Når lønmodtageren sparer op til sin pension, betaler han desuden OECDs næsthøjeste pensionsafkastskat.

Det kan således være dyrt at gå på arbejde for at spare op til sin alderdom og i særlig grad, hvis man er lavt- eller mellemlønnet. Det skyldes udover den høje pensionsskat, at bl.a. pensionstillægget aftrappes i takt med voksende indkomst.

Overordnet set er vi blandt de lande med de højeste afgifter og højeste kapitalskatter. Skatten på lønindkomst ligger ikke i toppen, bl.a. fordi vi har reduceret marginalskatten på arbejde og i stedet øget afgifterne. Når OECD opgør det samlede skattetryk (kapitalskatter, afgifter og skat på løn mv. under ét), ligger det danske skattetryk nr. 1 ud af 34 OECD-lande. Disse skatter betales i sidste ende af danskerne.

Det høje skattetryk finansierer nogle meget høje offentlige udgifter, der ifølge OECD er de tredje højeste i OECD. Hvis danskerne ikke betaler meget i skat, hvordan kan vi så have de tredje højeste offentlige udgifter i OECD?

Myte 2. Selskabsskatten er for høj

Her opstiller Mandag Morgen en stråmand: »De høje danske selskabsskatter tvinger danske virksomheder til at dreje nøglen eller flytte produktion ud af landet med tab af vækst og arbejdspladser til følge. Sådan lyder en fastslået myte, som præger den danske debat om vækst og arbejdspladser.«

Hovedargumentet for lavere selskabsskat er, at lavere selskabsskat er blandt de mest effektive skatteinstrumenter til at øge produktiviteten. Det har både OECD og Peter Birch Sørensens Produktivitetskommission konkluderet. Årsagen er, at lavere selskabsskat bl.a. gør det mere attraktivt at investere i nye maskiner, teknologi og forskning. Det øger produktiviteten, reallønnen og velstanden. Men jobeffekten er meget beskeden.

Lavere selskabsskat handler grundlæggende om at øge produktiviteten, så reallønnen kan stige for lønmodtagerne. Det handler ikke om at skabe jobs. Desuden er der en skattekonkurrence i gang, hvor lande konkurrerer om at tiltrække udenlandske investeringer via selskabsskatten. Ser man på den danske selskabsskat på 22 pct., ligger den lidt under OECD-gennemsnittet, men et land som Storbritannien sænker frem mod 2020 selskabsskatten til 18 pct. Det er med til at lægge et nedadgående pres på den danske selskabsskat.

På samme måde som Nyrup, Fogh og Thorning sænkede selskabsskatten, vil det ikke undre mig, hvis Løkke-regeringen ligeledes vælger at sænke selskabsskatten. Det bør man ikke begræde, da lavere selskabsskat giver øget produktivitet og realløn til danskerne.

Når man ser på kapitalskatter, er vi blandt de lande, der ligger højest. Den Europæiske Centralbank, ECB, har udgivet en undersøgelse, der finder, at lavere kapitalskatter i Danmark indebærer så store positive velstandseffekter, at skattereduktioner er selvfinansierende.

Myte 3. Velfærdssektoren fylder for meget i økonomien

Mandag Morgen anfører, at »nogle politikere elsker at fremstille den danske velfærdssektor som et stort, skattefinansieret offentligt monster, der hæmmer landets konkurrenceevne og vækst«.

Også her bliver der opstillet en stråmand. Jeg har aldrig mødt en politiker, der var kritisk over for, at der blev brugt mange penge på velfærd. Velfærd leveres også og i den grad i den private sektor. Men der er mange, der er kritiske over for, at den offentlige sektor sidder tungt på produktionen af velfærdsservice i Danmark, og at den er så lidt konkurrenceudsat. Den offentlige sektor leverer ifølge Produktivitetskommissionen velfærdsservice for 400 mia. kr. Heraf er de 300 mia. kr. monopolproduktion. Det vil sige, at 300 mia. kr. serviceproduktion ikke konkurrenceudsættes, og det indebærer en dyrere og dårligere service til danskerne.

Som økonom kan man kun være kritisk over for monopolproduktion, og det gælder også, når det foregår i den offentlige sektor. Danmark har den største offentlige sektor i OECD.

Der vil være fordele ved at effektivisere den offentlige sektor, ligesom det ville være nyttigt, hvis den private sektor fremover håndterer flere velfærdsopgaver inden for sundhed, ældreomsorg og daginstitutioner. I andre lande (f.eks. i Sverige) bliver velfærdsservice i højere grad produceret i den private sektor. Det bør politikerne lade sig inspirere af.

Myte 4. Arbejdstiden er for lav

Her males et billede af, at danskerne samlet set har en arbejdsindsats, der ligger i midterfeltet i OECD. Det er lidt af en stramning.

Ser man på arbejdstiden pr. 15-64 årig i OECD, ligger Danmark som nr. 25 ud af 34 OECD-lande. Arbejdstiden pr. beskæftiget er den fjerde laveste i OECD, mens beskæftigelsesfrekvensen (andelen af 15-64 årige i job) er den ottende højeste i OECD. Når man ser på arbejdstid og beskæftigelsesgrad, er der et betydeligt potentiale for at øge arbejdstiden (ved at sænke marginalskatten på arbejde) eller ved at øge beskæftigelsen via reformer (f.eks. bortfald af efterløn).

Myte 5. Mandag Morgen og Jørgen Goul Andersen stiller spørgsmål ved, om der omfordeles meget via den danske velfærdsstat

Der er ingen grund til at lægge dette slør ud. Når man har det højeste offentlige forbrug som andel af BNP og de tredje højeste offentlige udgifter i OECD, er det indlysende, at der omfordeles meget.

Det er velkendt, at dagpenge og kontanthjælp er blandt de højeste i OECD for personer med lave indkomster. Det indebærer bl.a., at en enlig dagpengemodtager uden børn taber 300 kr. om måneden ved at tage et lavtlønsjob. Rockwool Fonden har desuden vist, at den danske kontanthjælp har en værdi, der ligger ca. 50 pct. over det svenske niveau.

Myte 6. Danmark er verdens klimaduks

Mandag Morgen finder, at Danmark ikke er den klimaduks, som vi ofte udråbes til.

Om vi er klimaduks eller ej, så betaler danskerne en høj pris for bl.a. udbygningen af vindenergi. F.eks. PSO-afgiften indebærer, at danske familier betaler de højeste elpriser i EU. Og effekten af de danske PSO-afgifter og vindmølleudbygning på den globale CO2-udledning er faktisk nul.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.