Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Nye europæiske klimamål giver nye opgaver

EU skal reducere udledningen af drivhusgasser med 40 pct. i 2030, og snart kommer et udspil til, hvor meget de enkelte lande hver især skal reducere. Opgaven bliver stor for Danmark, men rammerne for målopfyldelse kan vise sig at være lige så vigtige som de konkrete mål.

Peter Birch Sørensen.
Peter Birch Sørensen.

Sommeren er over os, termometeret gløder, og der sættes nye varmerekorder hele tiden. I vinterkulden i Paris gav verdens ledere hinanden håndslag på at ville begrænse den globale opvarmning til højst to grader, og gerne et stykke under. Ved samme lejlighed lovede EU at reducere drivhusgasudledningen i 2030 med 40 pct. i forhold til 1990, og om ganske kort tid kommer EU-Kommissionens udspil til en fordeling af reduktionsforpligtelsen frem mod 2030 blandt medlemslandene.

De nationale reduktionsmål gælder for den del af økonomien, der ikke er omfattet af EUs kvotesystem. Det drejer sig hovedsageligt om landbrug, transport og individuel opvarmning – populært kaldet bønder, biler og boliger. I Danmark venter vi spændt på, hvor stort kravet bliver til reduktioner hos os. Da Danmark er et af de rigeste EU-lande, må vi indstille os på at få en reduktionsforpligtelse i den høje ende – op mod 40 pct. i forhold til 2005 for den ikke-kvoteomfattede del af udledningerne. Mange af de relativt nemme reduktioner er klaret i Danmark, og tilbage står transporten og landbruget som de to helt afgørende sektorer for at opfylde 2030-målet.

EU-udspillet og de efterfølgende forhandlinger vil dog omfatte meget mere end et reduktionsmål for hvert land. Rammerne for målopfyldelse skal også opdateres, og det kan meget vel vise sig at være mindst lige så afgørende for klimaet som diskussionen om landefordeling af reduktionsmål. I Klimarådets nye rapport, »Afgifter der forandrer – forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger«, diskuteres konsekvenserne af ændrede rammer for målopfyldelse.

Optag og udledninger af drivhusgasser fra skov og arealanvendelse – også kaldet LULUCF – er et af de helt store spørgsmål i fastlæggelsen af rammerne for målopfyldelse. LULUCF har ikke tidligere talt med, når landene skulle opfylde deres klimamål, men f.eks. ophør af landbrugsproduktion på lavbundsjorde eller skovrejsning skaber reelle reduktioner i drivhusgasudledningerne, og derfor foreslår EU, at LULUCF skal indgå som en del af den europæiske reduktionsforpligtelse.

Det giver god mening at tælle alle former for menneskeskabte udledninger og optag af drivhusgasser med i regnskabet. Det giver også god mening, at LULUCF og landbrugets udledninger lægges i samme »kasse« under EU. En sammenhængende klimaregulering af landbruget vil nemlig kræve, at man kan se på både udledninger fra f.eks. kvæg og landbrugsjorde. Uanset hvordan man vil indregne LULUCF, har det stor betydning, hvordan man skruer regelsættet sammen. I praksis kan medregning af LULUCF i klimaindsatsen medføre en risiko for, at reduktionerne kun finder sted rent regneteknisk på papiret, selvom der ikke er sket reduktioner ud over, hvad der ellers havde fundet sted. Det kan f.eks. ske, hvis et land får godskrevet reduktioner for at undlade at fælde træer, selvom det alligevel ikke havde tænkt sig at fælde dem.

EUs valg af regler for LULUCF har ikke kun betydning i EU. Når alle verdens lande i de kommende år skal sætte sig sammen og beslutte, hvordan de globale regler for LULUCF skal se ud under Paris-aftalen, vil man uden tvivl skele til EU. Hvad man gør med verdens skove kan få en kæmpe betydning for indsatsen mod globale klimaforandringer. Det er derfor vigtigt, at EU ender med at beslutte nogle regler, der også er fornuftige i en global sammenhæng.

For transporten ligger der ikke planer om at ændre på de nuværende rammer, hvor transportsektoren ligger under reduktionsforpligtelsen i ikke-kvotesektoren. Det er afgørende for en omstilling af transporten, at der sker en udvikling af teknologien for f.eks. elbiler, der kan gøre batterierne billigere og rækkevidden længere. Det er ikke en udvikling, som Danmark kan trække alene, fordi vi ikke har vores egen bilindustri. Det er derfor vigtigt, at der fortsat er ambitiøse fælleseuropæiske tiltag på transportområdet, der kan trække udviklingen i den rigtige retning. Det kan f.eks. være krav om en vis andel vedvarende energi i transporten, en fortsat stramning af effektivitetskrav til nye benzin- og dieselbiler eller krav om en vis andel elbiler eller andre biler, der ikke udleder drivhusgasser.

Reduktionsmålene for 2030 kan blive en stor opgave for flere lande. Derfor er der lagt op til, at landene får mulighed for at benytte forskellige former for fleksibilitet, når de skal reducere udledningerne. Det giver blandt andet mulighed for at købe og sælge udledningsrettigheder på tværs af forskellige år, sektorer og lande. Fleksibilitet kan medvirke til, at reduktionerne bliver foretaget billigst muligt på EU-plan, og i de kommende EU-forhandlinger handler det om, i hvor høj grad landene skal have mulighed for at benytte sig af fleksibilitet i målopfyldelsen. Her giver det god mening for Danmark at arbejde for en høj grad af fleksibilitet både for at medvirke til, at udledningerne reduceres billigst muligt samlet set i Europa, og fordi Danmark potentielt står over for en rigtig stor opgave, hvis alle reduktioner skal ske inden for landets grænser.

Om Danmark så også skal benytte sig af alle fleksibilitetsmulighederne må bero på nærmere analyser, når vi kender opgavens præcise omfang. Det er vigtigt at huske, at det overordnede mål er, at Danmark i 2050 skal være omstillet til et samfund med meget lave udledninger af drivhusgasser. Derfor vil det være vigtigt at sikre, at fleksibilitetsmulighederne kun benyttes i det omfang, de kan bidrage til at gøre den samlede omstilling frem mod 2050 billigere. Det kan gå hen og blive unødvendigt dyrt, hvis Danmark udnytter fleksibilitetsmekanismer i en sådan grad, at det forsinker den nødvendige omstilling frem mod 2050, så der bliver behov for en forceret omstilling efter 2030.

I Danmark vil det for både landbruget og i transportsektoren være en stor opgave at opnå væsentlige reduktioner frem mod 2030. Selvom der potentielt er billige reduktionstiltag at finde i landbruget, er det et meget konkurrenceudsat erhverv. En stor reduktionsindsats i forhold til kravene i andre EU-lande kan derfor give problemer for erhvervet. I transporten kender vi allerede teknologier til at reducere udledningerne, som f.eks. elbilerne, men mange af de nye klimavenlige teknologier er fortsat dyre og forventes først for alvor at kunne konkurrere med de traditionelle teknologier om ca. ti år.

Klimarådets beregninger viser, at det kan kræve op mod en million biler, der kører på vedvarende energi såsom elbiler, hvis personbilerne skal levere en reduktion på 40 pct. frem mod 2030. Formentlig vil der kun være omkring en kvart million elbiler i 2030 med de nuværende afgifter og rimelige forventninger til teknologisk udvikling og priser. Og disse beregninger omfatter altså kun personbilerne – resten af transportsektoren skal også omstilles i en grøn retning de kommende årtier.

Der ligger en stor opgave foran Danmark på vejen frem mod 2030, og det første spæde skridt bliver at sikre nogle fornuftige regler for målopfyldelse. Det næste skridt bliver noget større. Her skal vi nemlig finde ud af, hvordan vi i Danmark rent faktisk skal opfylde vores reduktionsmål. Og det er et skridt, der kan få afgørende betydning for det lange stræk til 2050.

Klimarådets nye rapport, »Afgifter der forandrer – forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger«, kan læses på Klimarådets hjemmeside www.klimaraadet.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.