Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Nicolai Wammen: »Man føler sig ikke repræsenteret, når skoler, sygehuse og politistationer lukker«

BMINTERN - NicolaiWammen Interview med Nicolai Wammen pÔøΩ Christiansborg, om hvordan socialdemokraterne stÔøΩr mht valg.
BMINTERN - NicolaiWammen Interview med Nicolai Wammen pÔøΩ Christiansborg, om hvordan socialdemokraterne stÔøΩr mht valg.

Efter sidste folketingsvalg, hvor især Sønderjylland blev præget af stor fremgang til Dansk Folkeparti, kunne man følge forundringen i den etablerede presse og på de sociale medier. Hvad havde sønderjyderne dog gang i?

Men som en museumsinspektør fra Sønderborg dengang skrev, så var forundringen lige så stor i den anden ende. Hans venner og bekendte var frustrerede over en globalisering, der sendte arbejdspladser ud af landet, og strukturreformen, der afviklede landsdelen. De kunne ikke forstå, hvorfor venstrefløjen fik så mange stemmer i København.

Følelsen af at være sat af udviklingen, at de andre ikke lytter, eller at vores værdier er anderledes, er en opfattelse, jeg ofte støder på, når jeg rejser rundt og taler med danskerne. Det ærgrer mig altid, for Danmark er for lille og homogent til at være splittet mellem landsdele og sociale klasser. Alligevel kan man ikke benægte, at mange oplever et modsætningsforhold, der følger netop de skillelinjer, og vreden mod os politikere skal man være blind for at overse.

En af de helt store alarmklokker er, at et flertal af danskerne ikke tror, at deres børn får en bedre tilværelse, end de selv har haft.

I USA er den politiske polarisering mere fremskreden end herhjemme. Der er landet opdelt i liberale kyststater adskilt af et kæmpemæssigt konservativt mellemrum. Begge steder svinder andelen af amerikanere, der har kolleger og familiemedlemmer, som stemmer anderledes end de selv. Effekten blev to præsidentkandidater, der aldrig forsøgte at samle, men i stedet talte til deres egne støtter. Den ene tydeligvis bedre end den anden.

Modvirke polarisering

Når vi i Socialdemokratiet siger, at vi skal samle Danmark igen, så er det, fordi vi ønsker at modvirke den tendens til kulturel, økonomisk og politisk polarisering. Danmark er i dag et mere åbent samfund end nogensinde før, og det er grundlæggende godt, for vi vinder mere, end vi taber på at rejse og handle frit med resten af verden. Men det er heller ikke uden problemer. Særligt fordi gevinsterne ikke altid er lige fordelt.

Socialdemokratiet blev hverken det største parti i Sønderborg eller på Nørrebro i København, men vi er det eneste parti, der er stort begge steder. Ved det seneste kommunalvalg var der ikke en eneste kommunalbestyrelse i hele Danmark, hvor Socialdemokratiet ikke blev repræsenteret. Vi får stemmer på universiteterne og i IT-virksomhederne, ligesom vi er partiet for murersvenden og pensionisten.

Det gør mig både stolt og glad, men det forpligter også. Vi er det parti, som danskere fra hele landet og på tværs af køn, alder, religion og formue har størst forventninger til.

Det betyder, at vi ikke forfalder til de nemme løsningers politik. Hvor andre partier kan appellere til deres kernevælgere og kæmpe hårdt for netop deres interesser, er det for Socialdemokratiet en bunden opgave at finde de løsninger, hvor alle danskere føler sig hørt og tilgodeset.

Udvikler velfærden

Hvad er så vores løsninger? Det er vores velfærdsstat, vores kompetencer og gode uddannelser samt evne til at finde grønne løsninger. Vi brugte sammen med andre gode kræfter en stor del af 2017 på at forsvare vores velfærdssamfund. Det lykkedes i vid udstrækning, bl.a. ved at forhindre regeringen i at forhøje pensionsalderen og gennemføre topskattelettelser. Min ambition for 2018 er, at vi sammen ikke bare forsvarer, men også udvikler vores velfærdssamfund.

Jeg hører ofte argumentet om, at der ikke er råd til velfærd. Jeg mener, at det forholder sig omvendt. Der er masser af fattige samfund i verden med dårlig velfærd. Det er faktisk reglen. Jeg tror, vi er rige, netop fordi vi har et system, hvor man ikke skal forgælde sig for at få en uddannelse eller ved sygdom. Hvor der er tryghed og værdighed, og hvor man ikke behøver frygte fremtiden.

Jeg er klar over, at det ikke er virkeligheden for alle danskere, og det er her, en af de store udfordringer ligger, for vi kommer ikke fremad, hvis ikke alle har muligheden for at komme med.

Danske produkter og virksomheder er nogle af de bedste i verden, og det skal vi være stolte af. Samtidig skal vi socialdemokrater kunne forklare direktøren, at opbakningen til frihandel og åbne grænser forvitrer, hvis folk, der ikke har papir på deres kompetencer, og vælgerne i Sønderborg oplever stigende utryghed i dagligdagen. Omvendt må vi også forsvare, at dygtige folk tjener penge, og at vores hovedstad er noget, vi skal være stolte af.

En bølge af centralisering

Dernæst er vi nødt til at gøre noget ved den bølge af centralisering, som blev konsekvensen af Lars Løkke Rasmussens strukturreform. Overalt er der blevet flyttet arbejdspladser og beslutningskraft væk fra lokalområderne og de demokratiske valgte og ind til de store byer og til bureaukratiske konstruktioner.

Mange af intentionerne var såmænd gode nok. Målet må være at levere den billigste og bedste service til borgerne, men en landsdel er ikke en afdeling i en virksomhed. Når vi har et folkestyre, er det ikke, fordi det er billigt, men fordi det er den styreform, hvor vi føler os bedst repræsenteret. Man føler sig ikke repræsenteret, når skoler, sygehuse og politistationer lukker.

I stedet skal vi finde en måde at give ansvaret og medbestemmelsen tilbage til lokalsamfundene. Det er særlig vigtigt at sikre, at man kan uddanne sig – også uden for de store byer.

Opgør med blokpolitikken

Endeligt må der gøres op med blokpolitikken og ideen om, at har man flertallet, så kan man tillade sig hvad som helst. Da Anders Fogh Rasmussen tiltrådte i 2001 lancerede han en uforsonlig blokpolitik, hvor næsten alt fra krige til finanslove blev vedtaget med de smalleste flertal. Det er ikke det, vi ønsker. Tværtimod.

Danmark har været bedst, når vi har været fælles om løsningerne. Tænk på krisen i 1920erne og 1930erne. Datidens befolkning og politikere stod over for nogle meget skarpt optrukne politiske skel. Der var langt fra den måde, som man tænkte på i byerne til livet på landet. De arbejdsløse demonstrerede, og man så ikke ens på særlig meget.

Alligevel lykkedes det under Socialdemokratiets ledelse at få partierne til at arbejde sammen. Mens resten af Europa gik til ekstremerne, valgte vi herhjemme en udvikling, som lertallet kunne se sig selv i.

Det samme gjorde vi i efterkrigstiden, da vi for alvor udbyggede det danske velfærdssamfund. Det er den indsats, vi stadig nyder gevinsterne fra.

Danmark er stærkt og rigt, fordi vi samarbejder og lytter til hinanden. Vi vil følge den tradition og række hånden ud til politiske modstandere. Danmark står bedst, når vi søger de brede løsninger. Lad os samle Danmark igen.

Nicolai Wammen er politisk ordfører i Socialdemokratiet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.