Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Nej til måltal – ja til ligestilling

Lad os give familierne fred, frihed og fleksibilitet – og væk med de hævede øjenbryn, når kvinder med karriere får børn og vælger at fastholde deres karriere.

Illustration: Scanpix
Illustration: Scanpix

Først i januar kom vores søn til verden, og familien voksede fra tre til fire. Min barselsorlov er netop slut, og min mand tager over med forældreorloven. Det er selvfølgelig hårdt ikke at skulle være sammen med vores baby alle døgnets 24 timer, men det opvejes af glæden over, at han er sammen med sin far, der med naturlig selvfølgelighed har glædet sig til orloven lige siden den dag, vi besluttede os for at få et barn sammen.

Som familie føler vi os privilegeret over, at vi selv kan bestemme fordelingen af forældreorloven, og at min mand har mulighed for at tage en lang forældreorlov. En mulighed, som bliver mere og mere anvendt i et moderne samfund, der stadig har kernefamilien som sit bærende fundament.

Derfor har det overrasket både min mand og mig, at vores orlovsmodel har givet anledning til debat. Først opstod en debat om, hvorvidt jeg nu kunne passe både borgmesterposten og moderrollen. En debat, der sjældent eller aldrig finder sted for nybagte borgmesterfædre. Dernæst blev det debatteret, at min mand tog lang forældreorlov, så jeg relativt hurtigt kunne vende tilbage til mit embede som borgmester i respekt for det folkevalgte mandat.

Italiens forhenværende premierminister, den 80-årige Berlusconis kritik af den kvindelige, konservative borgmesterkandidat i Rom, som er gravid, men insisterer på at stille op alligevel, illustrerer egentlig meget godt det absurde i debatten, men jeg er egentlig lige overrasket over begge diskussioner. Det er uforståeligt, at der stadig stilles spørgsmål ved, hvorvidt man kan kombinere moderskab med karriere. Rent logisk vil sådan en opfattelse jo skulle kunne underbygges af, at kvinder, der fravælger at gøre karriere, per automatik er bedre mødre. Det kan den ikke. Men lige så ubegribeligt er det, at man kan blive kritiseret for netop at kombinere moderskab med karriere, når familien endog har valgt, at faderen passer barnet hjemme i trygge rammer.

Begge debatter hæmmer den nødvendige ligestilling på chefgangen. Gang på gang hører vi, at der er behov for flere kvindelige ledere. Undersøgelse på undersøgelse fortæller, at det er der god fornuft i. Den seneste undersøgelse, jeg er stødt på, er fra marts i år, hvor Den Internationale Valutafond, IMF, har analyseret to millioner virksomheder i 34 europæiske lande og nået frem til, at virksomheder med flere kvinder i direktion og bestyrelse er mere lønsomme. Det gælder især de videnintensive virksomheder og virksomheder med i øvrigt mange kvindelige ansatte.

Heldigvis kan flere og flere virksomheder se værdien i kvindelige ledere og kvinder i deres bestyrelser. Den seneste opgørelse fra EU-Kommissionen viser, at der sidder 23,3 procent kvinder i de store danske selskabers bestyrelse, mens gennemsnittet i EU er 18,6 procent. Det er stadig ikke imponerende, hvilket får flere partier på Christiansborg – særligt partier til venstre for midten – til at foreslå diverse tiltag for at få flere kvinder i toppen af dansk erhvervsliv.

Senest vedtog den tidligere SR-regering, at statslige institutioner og de 1.100 største børsnoterede virksomheder skulle opstille måltal for antallet af det underrepræsenterede køn i deres bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer. Det har ikke rykket meget på tallene, hvilket er med til at underbygge, at det ikke er den vej, vi bør gå.

Jeg synes, det er ærgerligt, at vi ikke ser flere kvinder i toppen af erhvervslivet – ærgerligt ikke bare for kvinderne, men også for virksomhederne. For vi hører fra virksomheder, der selv arbejder aktivt for flere kvinder i bestyrelser og ledelser, herunder Novo, Carlsberg, DFDS m.fl., at de har ganske gode erfaringer, fordi kvinderne har andre kompetencer end mændene. Men hverken måltal, pligt eller tvang over for virksomhederne kan tvinge kvinderne til at tage stillinger i erhvervslivets top eller bestyrelsesposter, hvis de ikke vil, og vi skal heller ikke ødelægge virksomhederne og forhaste udskiftningen af topstillingerne eller bestyrelsesposterne. Det vil stille de danske virksomheder ringere i den internationale konkurrence, hæmme jobvæksten og dermed væksten i Danmark. Jeg mener derimod, at vi kan fremme flere kvinder på topposterne gennem en større accept og ved at give mere frihed til familierne.

Vi træffer forskellige karrierevalg, og sådan skal det være. Men det er dog bemærkelsesværdigt, at undersøgelser og opgørelser viser, at når en mand flytter sammen med en kvinde, får han mere tid til sig selv og sit arbejde, men når en kvinde flytter sammen med en mand, får hun mindre tid til sig selv og sit arbejde, fordi hendes samlede arbejdstid kommer til at ligge langt over mandens arbejdstid, når man medregner arbejdet i hjemmet.

Mere ligestilling i hjemmene handler ikke nødvendigvis om manglende lyst. Mænd elsker deres børn præcis lige så meget som kvinder. Det handler desværre oftest om pengepungen. I langt de fleste familier tjener manden stadig mere end kvinden, fordi han har prioriteret karrieren højere end kvinden. Selv om jeg respekterer, at andre har indrettet sig anderledes end min mand og jeg, vil jeg ikke skjule, at jeg er overbevist om, at det ville være godt for børnene, hvis deres fædre tog en større del af forældreorloven.

For det første er det godt for børns udvikling at få lov til at tilbringe tid sammen med far i det første leveår. Samtidig viser internationale undersøgelser, at det er godt for samværet mellem forældrene, når far tager mere orlov end de 14 dage, han har ret til. Godt samvær blandt forældrene betyder færre skilsmisser, hvilket er gavnligt for alle parter – men især for børnene. Samtidig mener jeg, at vi fremmer kvindernes indtog på chefgangene ved, at faren tager mere orlov. Men fordelingen af forældreorloven mellem mor og far er en beslutning, der skal ligge i de enkelte familier – for de ved bedst, hvad der passer familien.

Jeg er konservativ. Jeg arbejder for et samfund, der prioriterer lov og orden. Det gælder også samfundets moralske orden, der efter min mening bliver båret af kernefamilien. Kernefamilien er hellig. Familien har – uanset hvordan den er sammensat, og hvordan man holder sammen på den – en enestående position som den vigtigste byggesten i samfundet. Den er grundlaget for omsorg, kærlighed, opdragelse, forsørgelse og mening i tilværelsen.

Den moderne familie kan ikke sættes på formel, men uanset hvordan man organiserer sig, vil den være omdrejningspunkt og fundament for barnets liv og hverdag. Det er her børnene lærer allermest om livet. Og det er her, de søger tilbage, når store udfordringer melder sig. Familien er den sikre havn, der altid vil være der. Især hvis den får lov til at være i fred, sådan som den nu engang har indrettet sig. Familierne skal derfor have de bedste betingelser for at trives.

Fleksibilitet – ikke dogmer, love og regler – er et af nøgleordene for at imødekomme de forskellige behov, som moderne familier har. Større fleksibilitet kræver tiltag, der giver familierne et større manøvrerum til at skabe sig den ønskede tilværelse. Derfor er jeg naturligvis modstander af tvungen forældreorlov både til mænd og kvinder. I stedet er jeg stor tilhænger af at skabe fleksible og rummelige rammer, der imødekommer de behov, en nybagt, moderne børnefamilie selv synes at have. Og her vil større økonomisk frihed også give mere fleksibilitet og dermed mulighed for, at familierne kan indrette sig, som det passer dem bedst. Lad os give familierne fred, frihed og fleksibilitet – og væk med de hævede øjenbryn, når kvinder med karriere får børn og vælger at fastholde deres karriere. Jeg er sikker på, at alt det i sidste ende vil betyde flere stærke familier, og at vi møder flere kvinder på chefgangen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.