Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Når vi er utydelige som forældre, skaber vi usikre børn og unge

»Når vi sidder der med hver vores skærm, sender vi gensidigt et signal om, at »du er ikke vigtig at være sammen med«, og netop det signal gør ikke noget godt for det selvværd, som skal bære vores børn ud i verden,« skriver Thomas Skovbo. Modelfoto: Scanpix/Iris
»Når vi sidder der med hver vores skærm, sender vi gensidigt et signal om, at »du er ikke vigtig at være sammen med«, og netop det signal gør ikke noget godt for det selvværd, som skal bære vores børn ud i verden,« skriver Thomas Skovbo. Modelfoto: Scanpix/Iris

Der skal være tydelig sammenhæng mellem vores værdier som forældre og vores praksis, ellers bliver det utroværdigt og alt for svært at afkode for vores børn.

Derfor skal forældre være meget mere optaget af det, vi gør, og ikke kun af alt det, vi siger. Forældre skal være forbilleder i ord og handling. Men er det overhovedet muligt? Betyder det, at forældre skal være overmennesker, der kun gør alting rigtigt?

Nej, slet ikke. Men det betyder, at vi er nødt til at påtage os et mere synligt lederskab som forældre, sænke serviceniveauet, droppe hensynsbetændelsen og stå tydeligt frem foran vores børn med ord og handling, der tilsammen giver dem et tydeligt billede, som de kan bruge til noget på deres videre vej. Vi skal være forbilleder mere end tilskuere til vores børns liv.

Der er ingen tvivl om, at det er en stor og krævende opgave at være forælder, men der er heller ingen tvivl om, at forældreskab anno 2017 trænger til en justering, der fører os tilbage på sporet af et mere tydeligt lederskab og en mere bæredygtig opdragelse af vores børn og unge på den lange bane.

Jeg tror, at vi er i gang med det. Den bevægelse er sat i gang gennem de sidste par år, men vi skal holde godt fast, fordi vi samtidig med at lære nyt og ændre karakter som forældre skal aflære en praksis, der både er nem at bruge og får dagen og vejen til at hænge sammen. Ofte undskylder vi forældre os med, at »jeg har jo sagt det mange gange…« Men har du det?

Et eksempel. Når mor eller far halvhjertet forsøger at skabe rammer for børnenes skærmtid med den ene hånd, mens de selv tjekker Facebook med den anden, sender de et sløret, dobbeltmoralsk signal, som børnene naturligvis ikke kan bruge til ret meget.

Vi har på rekordtid gjort os afhængige af sociale medier. Vi er den første generation af skærmjunkier, vores børn er den næste, og man behøver ikke at være professor for at regne ud i hvilken retning, udviklingen går.

Det er i dag normalt for voksne mennesker at tjekke mobilen mellem 100 og 150 gange i døgnet. For unge mennesker, der som oftest er på flere platforme end deres forældre, er det tal langt højere, hvilket i sig selv kan resultere i en stresslignende tilstand 24/7. Hvordan kan det være blevet normalt? Det er de færreste, der for alvor stiller spørgsmål ved en adfærd, der har ændret vores tilværelse og vores familieliv på rigtig mange måder.

Læg skærmen væg

Overdrevent samvær med vores mobil resulterer i manglende nærvær med vores børn. Vores adfærd som forældre kopieres direkte, og dermed bliver både mor og far og børn fraværende i en herlig familiær åndsfraværende samhørighed, hvor ingen hører, hvad den anden siger eller registrerer, hvordan vi har det.

I den type samvær, som langt de fleste kan nikke genkendende til i større eller mindre omfang, ser vi ikke hinanden, og helt grundlæggende er netop det at se den anden afgørende for at føle sig anerkendt og værdsat. Det er et problem, og jeg mener faktisk, at de alt for mange usikre, stress- og depressionsramte børn og unge, som vi ser i dag, er negativt påvirket af ikke at blive set og prøvet af med passende modstand på daglig basis i tilstrækkelig grad af nogle forældre, der har alt for travlt – med sig selv.

Når vi sidder der med hver vores skærm, sender vi gensidigt et signal om, at »du er ikke vigtig at være sammen med«, og netop det signal gør ikke noget godt for det selvværd, som skal bære vores børn ud i verden.

Du ved selv, hvad det gør ved dig, når en ven eller kollega lige tjekker mobilen, mens I taler sammen. Det har præcis den samme virkning på børn og unge, men når det er de primære voksne til barnet, der dagligt udsætter børnene for dette, har det langt mere alvorlige konsekvenser for barnet. Den form for manglende nærvær og intimitet i samværet mellem børn og unge og deres primære voksne skaber afstand og en grundlæggende usikkerhed på ens eget værd.

Intimitet skaber selvværd. At blive set skaber selvværd. Se dit barn i øjnene hver dag. Læg skærmen væk, helt væk, både børn og voksne, tal sammen og vær sammen i virkeligheden. Gå forrest og vær et godt eksempel, et tydeligt forbillede, hvor ord og handling hænger sammen, men lad være med at forvente stående applaus for dit initiativ, tål den modstand, der naturligt følger i kølvandet på at være den voksne.

En stresset hverdag

Et andet eksempel. Stress og travlhed er blevet et accepteret grundvilkår for børnefamilier. Vi lever livet med lidt for høj puls, tungen ude af halsen og tæt på personligt og familiært kollaps.

Det er sådan, et vellykket familieliv ser ud i dagens Danmark. Vi har svært ved at se andre realistiske muligheder at leve på. Hvis vi tænker over det, tror jeg, at der er rigtig mange forældre, der ikke ønsker, at vores børn skal indrette deres tilværelse og hverdagsliv på samme måde, som vi har valgt at indrette vores på. Det er endnu ikke blevet en udtalt værdi i sig selv at have travlt eller at være stresset, men måske er vi faktisk på vej i den retning?

Derimod er det på papiret en værdi for de fleste forældre, at der skal være ro på familielivet, at alle skal kunne følge med, at det er vigtigt med tid til at være sammen, tid til at lege og fordybe sig, tid til at slappe af, og at det er godt at kede sig ind imellem. Kan dine børn se dine værdier, når de kigger på den måde, du lever dit hverdagsliv på, eller er det udelukkende noget, som du taler om, men desværre ikke praktiserer, fordi du ikke har tid?

Et tredje eksempel. Børn og unge mennesker er i dag mere kropsforskrækkede end nogensinde. De nægter at bade sammen efter idræt, og for mange er den kommende strandsæson lig med store bekymringer, intense slankekure, overdreven motion eller decideret selvlede. Hvor kommer det fra?

Effektiv og meget målrettet »spejl-sport« er blevet vores foretrukne motionsform. Hvad blev der af idræt for sjov, voksenlegen, tredje halvleg, holdsport og kampen mod nogle andre end sit eget spejlbillede? Da jeg var dreng, var jeg med ude at se min far spille fodbold. Jeg var med i omklædningsrummet, og så min far på slap line i bar røv og med en bajer i hånden. Det så sjovt ud. Der var kød og hængepatter nok i det omklædningsrum, men det betød ikke noget. Her var plads til alle, store som små, direktør eller smed. Legen og samværet var det vigtige.

Som forældre bør vi måske af og til slæbe ungerne med i svømmehallen, rende rundt som Gud skabte os, så de ved selvsyn kan erfare, at vi er forskellige, og at tyngdekraften har en uheldig påvirkning på de fleste voksenkroppe, og vigtigst af alt, at vi står ved, hvem vi er, præcis som vi er.

Det klinger hult i børns ører, når vi gang på gang understreger over for dem, »at det ikke er vigtigt, hvordan de ser ud, men at det bare handler om at være glad«, mens vi selv iler ned i træningscentret hver anden dag, trækker maven ind foran spejlet og fylder os med lykkepiller.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.