Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Musikalske analfabeter

Else-Marie Kristoffersen mener, at vi skaber en generation af musikalske analfabeter ved at ignorere faget og den viden, der er indsamlet på området.

Else-Marie Kristoffersen, Organist ved Fredensborg Slotskirke og Asminderød kirke, mener, ikke at man behøver ikke være musiker for at elske musik og at vi skaber en generation af musikalske analfabeter.
Else-Marie Kristoffersen, Organist ved Fredensborg Slotskirke og Asminderød kirke, mener, ikke at man behøver ikke være musiker for at elske musik og at vi skaber en generation af musikalske analfabeter.

Den musikalske fødekæde knækker i Folkeskolen. Dette er overskriften på en artikel i Berlingske 29. marts, omhandlende resultatet af en rapport lavet af Tænketank for Musikundervisning.

Her konkluderes det nedslående, at mens alle børn fødes med evner for at udtrykke sig musikalsk, knækkes disse evner og interesser allerede i barndommen, især som følge af dårlig og utilstrækkelig undervisning i folkeskolen. Samtidig konkluderes det, at fremtidens musikere fortrinsvis skal hentes blandt musikernes egne børn.

Den tager vi lige en gang til: børn fødes musikalske, men aflærer deres interesser og evner i løbet af deres folkeskoletid. Puha! Den slår.

Eller gør den?

Artiklen er blevet flittigt delt på Facebook, hvor jeg og alle mine musikelskende Facebookvenner kan skiftes til at forarges over tingenes tilstand. Men bortset fra det blafrer artiklen i vinden uden åbenbart at dumpe ned hos relevante personer.

Politikere står ikke i kø for at kommentere det kedelige resultat. Forældre klager ikke over igen at se dokumentation for, at deres børn ikke bliver undervist kvalificeret i faget musik. Folkeskolens egne lærere og ledere efterlyser ikke højlydt større faglighed omkring faget.

Der er ellers efterhånden mængder af dokumentation for, at det er sundt og godt at beskæftige sig med musik. Et par hurtige eksempler:

Musik er fitness for hjernen. At beskæftige sig aktivt med musik aktiverer begge hjernehalvdele og kan derfor fungere som opvarmningsband for de boglige fag. (Læge og hjerneforsker Kjeld Fredens på folkeskolen.dk onsdag 13. juni 2012: Musik er den faglige udviklings fundament.)

Det er ligeså gavnligt for ens evner i dansk og matematik at få tilført kvalificeret musikundervisning som ekstra undervisning i dansk eller matematik. (Hjerneforsker og forfatter Ann Elisabeth Knudsen i Musikeren: Musik er sindsygt vigtigt. Januar 2007).

En berømt undersøgelse fra Berlin foretaget af professor Hans Gúnther Bastian påviser, at børn har stor gavn af at beskæftige sig med musik på et kvalificeret niveau, både hvad angår udvikling af intelligens og af sociale færdigheder. (Resumé af foredrag af Hans Günther Bastian om ovennævnte undersøgelse: Børn har lige så meget behov for at beskæftige sig med musik som at trække vejret.)

Formand for nævnte rapport professor Inge Marstal siger i sin bog Barnet og Musikken: »Et barn, der ikke har nogen model, det vil sige søskende eller en voksen, der synger for det og med det, udvikler næppe et særligt nuanceret musikalsk sprog. Barnet vil med andre ord tilegne sig det musikalske sprog, det er omgivet af under opvæksten, nøjagtigt som det vil tilegne sig det talte sprog.«

Men på trods af kvalificeret forskning og klare resultater fortsætter udviklingen i den forkerte retning. Der bliver simpelthen ikke taget notits af resultaterne.

Lad os nu forestille os, at en rapport havde konkluderet, at folkeskolen aflærte skolebørns evner for matematik og dansk. Jeg tror nok lige, at det havde fået konsekvenser. Således hører vi jo hver gang, der kommer pisa-målinger, interviews med forskere, lærere og ikke mindst politikere om, hvad vi nu må gøre bedre. Der bliver sat handleplaner i værks og indført tests.

Inden for faget musik handles der ikke.

På trods af forskning og anbefalinger får de ukvalificerede lærere lov til at fortsætte undervisningen. En sådan strudsepolitik på flere planer findes ikke inden for andre fag.

Ifølge ovennævnte artikel undervises 48 % af landets folkeskolebørn ikke af en faguddannet lærer.

48%.

Men når vi så kigger lidt nærmere på, hvad en faguddannet lærer kan, altså en lærer med linjefag i musik, og som altså udgør de resterende 52 %, er det jo ikke imponerende. For at blive optaget på professionshøjskolen med musik som linjefag kræves musik på b-niveau fra gymnasiet. Udgangspunktet er derfor temmelig lavt og man behøver intet grundlæggende instrumentkendskab ved studiestart.

Når man så i løbet af sin studietid med ganske få timers undervisning skal dygtiggøre sig inden for en lang række af de meget forskellige fagområder, som musikfaget indeholder, ja så bliver det naturligvis en skøjten hen over tingene. Og man kan godt komme ud i den anden ende uden at kunne læse noder eller spille hæderligt på et instrument.

En dansklærer, der ikke kan bogstaverne endnu? Hm.....! Utænkeligt.

Når man som elev på musikkonservatoriet skal lære at spille et instrument, taler man om, at man skal øve 10.000 timer for at nå et acceptabelt niveau. Det er mange timer. For at lære et håndværk.

Dertil lægges den tid, man bruger på studiets øvrige fag, som skal støtte op omkring musikerskabet. Skal en musiklærer have så højt et niveau på sit instrument?

Ikke nødvendigvis. Men for at have overblikket, mulighederne for at sætte sig ind i musik af meget forskellige stilarter, skrive arrangementer og kunne akkompagnere en fællessang uden de store problemer kræves mange timers intensivt arbejde. Måske ikke 10.000 timer, men et stykke derhen ad i hvert fald.

Det handler om at kunne sit håndværk. Ikke om højtflyvende kunst, men om gedigent håndværk. Før musiklærerne får så gedigen en uddannelse, at de kan et håndværk, kommer vi ikke videre. Så kan der tænkes nok så mange tanker og skrives nok så mange rapporter.

Tænketankens formand siger det klart. Der skal et langt højere uddannelsesniveau til – inkluderet højere optagelseskrav for lærerstuderende – for at hæve niveauet for børns musikundervisning.

Man behøver ikke være musiker for at elske musik. Og netop kærligheden til musik, glæden ved at spille et instrument og få det til at fungere i et fællesskab, eller interessen for at undersøge, hvad tidligere tiders »åndelige elite« har efterladt til os inden for dette fag, forholder vi en hel generation af børn.

Vi ignorerer simpelthen faget og den viden, der er indsamlet på området og lader det være op til forældrene og de efterhånden temmelig brugerbetalte og venteliste-tunge musikskoler – hvis lærere for øvrigt er konservatorieuddannede – at koncentrere sig om dette.

Vi skaber mod bedre vidende en generation af musikalske analfabeter.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.