Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mens vi venter på tilliden

Det offentlige Danmark er i dag præget af en kontrolmani, hvor næsten alt systematiseres, dokumenteres, kontrolleres og krydses af. Og det har konsekvenser for arbejdsmiljøet.

Den omsiggribende kontrolmani går ud over arbejdsmiljøet. skriver kronikørerne. Illustration: Iris
Den omsiggribende kontrolmani går ud over arbejdsmiljøet. skriver kronikørerne. Illustration: Iris

Af Johannes Ask Batzer

Forskningsmedarbejder, Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse, CBS

og Claus Strue Frederiksen

Ph.d., Center for Information og Boble­studier (CIBS), Københavns Universitet

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) har på det seneste bebudet, at en række kommuner på forsøgsbasis vil blive befriet for en del af de krav og regler, som kommunernes arbejde ellers er underlagt. Det såkaldte frikommune-forsøg vil ifølge ministeren betyde, at visse kommuner vil opleve mere frirum og mindre kontrol. Øvelsen handler efter sigende om at vise kommunerne tillid for at se, hvorvidt det vil have en positiv effekt på kommunernes sociale arbejde.

Alle politiske partier har fra tid til anden ønsket et opgør med tungt og unødigt bureaukrati. Og hvem kan være uenig? Det sørgelige er imidlertid, at når det kommer til tillid og af­bureaukratisering, synes hovedreglen at være, at det er noget, man taler om – og måske pusler lidt med – men ikke noget man for alvor gør noget ved. Og det er en skam, for der er virkelig noget at hente her. Både menneskeligt og økonomisk.

»Tillid er godt, men kontrol er bedre,« sagde Lenin. I dag mener de fleste moderne ledere, at Lenin her tog fejl. Alligevel kan man til tider godt få den tanke, at udgangspunktet for styring af den offentlige sektor netop er Lenins berømte ord. Det offentlige Danmark er i dag præget af en kontrolmani, hvor næsten alt systematiseres, dokumenteres, kontrolleres og krydses af. Og det har konsekvenser for arbejdsmiljøet. En nylig Megafonmåling viser således, at næsten halvdelen af de offentligt ansatte føler sig stresset på jobbet. I et interview bragt i Politiken 19. februar 2016 konkluderer tidligere professor og nuværende arbejds­miljøkonsulent Tage Søndergård Kristensen, at det høje stress­niveau blandt offentlige ansatte bunder i dokumentationskrav og dårlig ledelse.

Langtfra alle dokumentations- og kontrol­foranstaltninger er uberettigede eller meningsløse, men omfanget når ofte et punkt, hvor det langt overskrider det rationelle og nærmest kommer til at føles som noget fra Kafkas »Processen«. Som eksempel gennem­går fagbladet »Socialrådgiveren« i nr. 9 2010 en under­søgelse fra samme år, der viser, at socialrådgiverne på jobcentre på en gennemsnitlig arbejdstime bruger 12 minutter på sam­taler med klienter, 18 minutter på »interne opgaver« og 30 minutter på bureaukrati. Vi har været i kontakt med næstformand i Social­rådgivernes Forbund, Niels Christian Barkholt, der bekræfter, at hans medlemmer generelt ikke har oplevet, at bureaukratiet er blevet slanket. Alt peger på, at kontrol­mekanismerne og kravene om dokumentation af det udførte arbejde i de offentlige organisationer står usvækket i omfang. Og tilliden har til­svarende trange kår.

Kontrolmanien skaber især to problemer. For det første signalerer kontrol mistillid til dem, der kontrolleres. Man kan ikke både forlange dokumentation og samtidig holde på, at man har tillid til pågældende med­arbejder. Man kan ikke sige til en leder, at man er overbevist om, at hun sagtens kan finde ud af at have en løbende og konstruktiv dialog med medarbejderne og samtidig forlange, at hun systematiserer og dokumenterer sine medarbejder­samtaler. For det andet betyder al den fokus på dokumentation og kvantitet, at man fokuserer på det, der umiddelbart kan systematiseres og kontrolleres. Derved kommer man let til at overse, at noget godt være vigtigt, selvom det ikke passer ind i et Excel-ark. Som det gammelkendte ordsprog siger: Ikke alt, der kan måles, er vigtigt, og ikke alt, der er vigtigt, kan måles.

Tillid er svær at måle. Hvor mange gange har du udvist tillid over for dine medarbejdere i dag? Hvis du har et svar parat, er det fordi, du ikke har forstået spørgsmålet. Men selv om den ikke kan måles, er tilliden stadig vigtig. Udover de menneskelige aspekter – det er ikke særligt rart og sjældent motiverende at blive mødt med mistillid – er mistillid også ufattelig økonomisk omkostningstung. Den er ineffektiv af natur, selv om den ofte gemmer sig i et effektiviseringstiltag. Den gennemgående pointe i Thygesen, Vallentin og Raffnsøes bog »Tilliden og Magten« fra 2008 er da også, at tillid mindsker transaktionsomkostningerne, hvilket ved nærmere eftertanke forekommer nærmest selv­indlysende. Dokumentation og kontrol er jo yderst tids- og ressourcekrævende. Mistillid og bureaukrati svækker motivationen og engagementet – og dermed ofte produktiviteten. Mange gode initiativer og projekter vil aldrig blive sat i værk hvis ikke den gensidige tillid er til stede – i en organisation, en kommune eller en hel nation. Derfor kører Danmark bedre end f.eks. Italien – vi er bedre til at udvise og honorere tillid. Så længe det varer!

Hvis vi for alvor skal gøre op med kontrolmanien, kræver det mere end skåltaler, mundrette slogans og små forkølede forsøgsordninger. Det kræver en gennem­gribende kulturændring af hele den offentlige sektor. En ændring, hvor man bevæger sig væk fra overvågning og mistillid og hen mod en tillidskultur funderet i værdi- og løsningsbaseret pluralisme.

En god måde at udvise tillid på er ved at acceptere, at der findes forskellige legitime synspunkter og tilgange. Ikke sådan at forstå, at alle synspunkter og tilgange er legitime. Det er forkert at lynche mennesker alene på baggrund af deres religiøse overbevisning, og børn lærer ikke at læse ved stokkeslag. Men udover sådanne åbenlyse tilfælde findes der en lang række synspunkter og tilgange, der konflikter indbyrdes, men som alle kan betegnes som legitime. Nogen kan lide jazz, andre foretrækker løbeture – begge fritidsbeskæftigelser forekommer imidlertid legitime.

Men lederen bør ikke kun acceptere, at medarbejderne har forskellige fritidsinteresser, men også at de har forskellige værdier og tilgange til deres arbejde. For visse lærere fungerer det givetvis godt at rette opgaver og forberede sig på skolen mellem 8 og 16. Men andre har brug for mere fleksibilitet, herunder mulighed for at køre tidligt hjem og rette opgaver om aftenen, når børnene er lagt i seng. Og her bliver vi som samfund nødt til at vise tillid. Tillid til at de offentligt ansatte rent faktisk passer deres arbejde – uden konstante dokumentationskrav. I stedet for at kræve dokumentation, bør vi stille krav til dokumentation. Hvad er formålet? Hvis formålet blot er kontrol og ensretning, er det ikke blot nyttesløst, men direkte kontraproduktivt. Svinkeærinder eller underpræstation imødekommes ikke ved at udvise mistillid, men ved at udvise lederskab. Lederskab kræver tillid og mod på dialog.

Værdi- og løsningsbaseret pluralisme kan bruges som et værn mod kontrol og ensretning, da den pluralistiske erkendelse fordrer accept af, at forskellige synspunkter og tilgange ikke nødvendigvis er af det onde, og at der er flere måder at være en god lærer eller sosu-assistent på. Det kræver tillid. Og lederskab der griber det, der lykkes, der, hvor kvaliteten indtræffer. Så i stedet for at lytte til Lenin bør politikere og embedsmænd lade sig inspirere af den tyske dramatiker og systemkritiker Bertolt Brecht, der blandt andet er kendt for at sige: »Tilliden skabes ved, at den tages i brug!«

Tiden vil vise, om social- og indenrigsministeren følger i sine forgængeres fodspor og blot lader det blive ved snakken, eller om Karen Ellemann vitterlig vil gøre noget ved problemet. Vi frygter det første, men håber det sidste!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.