Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Medier og patientsikkerhed – der er plads til forbedring

Kan man trygt og roligt lade sit barn vaccinere imod HPV? Sundheds­styrelsen og sundhedsvæsenet i almindelighed siger klart ja. Medierne giver et andet svar. Konsekvensen af mediedækningen har været, at tusindvis af unge piger og deres forældre er blevet bange for vaccinen. På baggrund af historier i blandt andet seriøse medier som TV 2 og Politiken foretrækker pigerne risikoen for kræft frem for risikoen for bivirkninger.

Det er ikke mediernes opgave at fungere som kommunikationsbureau for Sundhedsstyrelsen eller andre dele af det danske sundhedsvæsen. Det må være sundhedsvæsenet selv, der tager ansvar for en klar og utvetydig kommunikation af helt centrale budskaber. I Danmark er medierne uafhængige og har pligt til at stille kritiske spørgsmål. Men selv hvis man erkender og tilslutter sig denne grundpræmis, har vi et reelt problem: Mediernes dækning af sundhedsområdet har alvorlige konsekvenser for patientsikkerheden. Ikke kun i forhold til HPV-vaccinen. Der er masser af andre eksempler.

Er det farligt at tage antidepressiv medicin? Mange mennesker får det indtryk, når de følger medierne. Og mange holder af den grund op med at tage deres medicin – indimellem er konsekvenserne fatale.

Er lægeordineret medicinsk cannabis en god ide? Lægeforeningen siger nej. Søs Egelind siger noget andet. Medierne fremstiller de to synspunkter som lige­værdige.

Kan man være fuldstændig sikker på, at en patient, der er erklæret hjernedød, virkelig er hjernedød? Sundhedsvæsenet siger ja – der er ingen håb om mirakler! DR dokumentar viser noget andet – under den mediemelodramatiske overskrift »Pigen, der ikke ville dø«. En pige, der er erklæret hjernedød, vågner op. Lyslevende. For­ældrene og alle andre er forvirrede. Hospi­talet beskylder i stærke og indignerede vendinger DR for at manipulere. DR be­skylder hospitalet for at manipulere.

Kan man helbrede autisme ved at ændre sin kost? De sundhedsprofessionelle eksperter siger nej. Journalist og forfatter Ninka-Bernadette Mauritson skriver og siger ja i alle de medier, hun kan komme i nærheden af.

Konsekvenser for patientsikkerheden

I de senere år har der været og er fortsat mange eksempler på, at mediernes dækning af sundhedsområdet har direkte konsekvenser for patient­sikkerheden.

Nogle i sundhedsvæsenet beskylder medierne for at være både useriøse og uansvarlige i dækningen af sundhedsstoffet. Mange mener, at medierne prioriterer den sensationelle historie højere end menneskeliv. Omvendt, på den modsatte side af skranken, oplever journalister, at det danske sundhedsvæsen er bedrevidende, ansvarsforflygtigende, afvisende, skiftevis aggressiv eller passiv-aggressiv, når de kritiske historier opstår.

Midt i det hele står befolkningen. Borgerne. Patienterne og de pårørende. Ofte fanget i krydsilden mellem to af de stærkeste magt­bastioner i samfundet – medierne og sundhedsvæsenet.

I år kom en rapport fra tænketanken Mandag Morgen. I rapporten svarer 30 procent af danskerne, at de er enige i udsagnet »I virkeligheden ved læger og forskere meget lidt om, hvad der er sund og usund livsstil«. Det er en stigning på 11 procentpoint sammenlignet med i 2011. Medvirker mediernes dækning af sundheds­stoffet til at underminere lægernes og forskernes autoritet? Ja. Uden tvivl. Men sundhedsvæsenet kan indimellem også have en lidt for gammeldags og overlægeagtig atti­tude, hvor væsenet bliver irriteret og fornærmet, hvis patienten ikke hører efter og makker ret.

Ser hinanden som modstandere

Medierne har deres særlige funktion, som er afgørende i et demokratisk samfund. Sundheds­væsenet har en anden og, kan man roligt sige, lige så vital funktion. Spørgsmålet er, om der findes konstruktive alternativer til den nuværende situation, hvor de to magt­faktorer i stigende grad ser hinanden som mod­standere.

Jeg har hørt forslag om en slags rådgivende organ med repræsentanter for både medierne og sundhedsvæsenet. I Organet for den Højeste Sundhedsoplysning skulle man så i fællesskab afgøre, hvad der var de store og væsentlige emner på sundheds­området, og hvordan de skulle behandles. Ideen lyder ikke realistisk for mig. Medierne ville føle, at de deponerede deres frie vilje og uafhængighed. I det hele taget er der nok ikke en bestemt løsning på det farlige og foranderlige mediehav, som også sundhedsvæsenet skal navigere i. Men måske vil det være en fordel, hvis både medierne og sundhedsvæsenet opbygger en større grad af bevidsthed omkring deres forskellige funktioner og ansvar.

En hel del ansatte i sundhedsvæsenet har tilsyneladende den opfattelse, at god sundhedsjournalistisk bør fungere som en form for folkeoplysning. De tænker, at medierne aktivt skal bidrage til at formidle nogle af de store dagsordener og budskaber, som sundhedsmyndighederne anser for vigtige. Man kan diskutere, om de sundheds­professionelle har ret i, at sådan burde det være, men det er i hvert fald ikke sådan, journalister og redaktører ser på sagen. Public service-stationen Danmarks Radio er i særlige tilfælde forpligtet til at formidle myndighedernes meddelelser, f.eks. i samfundsmæssige katastrofe­situationer, men hverken DR, Berlingske eller andre medier betragter det generelt som deres opgave at fungere som sundhedsmyndig­hedernes talerør. Den typiske og klassiske journalistiske selv­opfattelse handler mere om at se sig selv som en bidsk vagthund, der hægter sig fast i og afslører magten og myndighedernes usandheder.

Ansvaret for kommunikationen

Det vil være en fordel for borgerne og patienterne, hvis sundhedsvæsenet i endnu højere grad påtager sig ansvaret for at kommunikere de ting, der skal kommunikeres. Ligesom patientbehandling ofte finder sted under langtfra ideelle omstændig­heder, vil sundheds­myndighedernes officielle kommunikation typisk skulle rulles ud under mildt sagt vanskelige vilkår: Spandevis af kritiske spørgsmål fra glubske journalister. Patienter, der i følelsesladede vendinger fortæller om virkninger og bivirkninger. Fake news og fejl­information på de sociale medier, som er den primære nyhedskilde for mange mennesker. Men der er ikke andet for end at komme ind i kampen, selv om banen er beskidt. Det er et vilkår, det moderne sundhedsvæsen må vænne sig til.

Samtidig vil det være en fordel for læserne, lytterne og seerne, hvis medierne i endnu højere grad overvejer historiens soliditet og mulige konsekvenser, før de fyrer løs med skarpvinklinger, der spreder skræk og rædsel. Brugen af stærke personhistorier er et godt og stærkt journalistisk virkemiddel. Men de individuelle personhistorier bør kunne illustrere en bredere erfaring og mere generel pointe, hvis man sender mistanker og beskyldninger af sted med jingler og fanfarer i bedste sendetid. Det er også problematisk, hvis redaktøren ureflekteret klasker det på forsiden, når der dukker en overlæge eller forsker op med et særsynspunkt, som falder helt uden for den almindelige konsensus på området. Man kan altid finde mennesker, der i ramme alvor mener, at Jorden er flad som en pandekage. Men blandt videnskabsfolk er det den almindelige og bredt anerkendte opfattelse, at Jorden er rund.

Med indflydelse følger ansvar

Medierne ynder at omtale sig som den fjerde statsmagt. Journalisterne kan lide den magt og indflydelse, der ligger i at fungere som et filter mellem myndigheder og offentlighed. Men så må de også udvise det ansvar, der er en forudsætning for rollen.

Sundhedsvæsenet udgør en hovedhjørnesten i det danske velfærdssamfund. Det er et af de områder, som et flertal af danskerne er enige om konsekvent at prioritere meget højt, når skattepengene skal fordeles. Ved indgangen til det 21. århundrede handler et moderne sundhedsvæsen om meget mere end diagnose og behandling. Det handler også om god kommunikation. Over for den enkelte patient og over for offentligheden.

Der er masser af eksempler på både god sundhedskommunikation og god sundhedsjournalistik. Men der er tydeligvis også plads til forbedring. Hos begge parter.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.