Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Mærkedag for de dansk-kinesiske relationer

»I denne måned er det 65 år siden, at Danmark som det første vesteuropæiske land anerkendte Folkerepublikken Kina.«

Dronning Margrethe II og Kinas præsident Xi Jinping inspicerer den Kinesiske æresgarde under en velkomst ceremoni uden for Folkets store hal i Beijing, Kina d. 24. Dronning margrethe og Prins Henrik er i Kina 24-28 April.
Dronning Margrethe II og Kinas præsident Xi Jinping inspicerer den Kinesiske æresgarde under en velkomst ceremoni uden for Folkets store hal i Beijing, Kina d. 24. Dronning margrethe og Prins Henrik er i Kina 24-28 April.

I denne måned er det 65 år siden, at Danmark som det første vesteuropæiske land anerkendte Folkerepublikken Kina. Fire måneder senere indgik de to lande diplomatiske forbindelser. Den tidlige danske anerkendelse af den nye stat er noget, der huskes i Kina, og det er en del af den positive historie, der ligger til grund for de nuværende positive relationer mellem de to lande.

Der har kun været få knaster i de forløbne 65 års diplomatiske relationer. Dog var der under Kulturrevolutionen en sag om en karikatur-tegning, som vakte kinesisk vrede. Tegningen, der viste en drage, som var i færd med at fortære formand Mao, blev bragt i regeringsorganet Aktuelt. Det kinesiske udenrigsministerium krævede, at den danske regering irettesatte Aktuelt og undskyldte over for det »kinesiske folk«. Den danske regering svarede, at man på ingen måde var i stand til at censurere den danske presse og derfor ikke var i stand til at imødekomme det kinesiske krav. Efter nogle få uger blev sagen glemt.

Der opstod et nyt problem i 1997, da den danske regering i forståelse med USA fremlagde et resolutionsforslag under det årlige møde i FNs Menneskerettighedskommission, som kritiserede Kinas manglende overholdelse af basale menneskerettigheder. Den danske regering blev kraftigt irettesat af den kinesiske regering, som hævdede, at Danmark havde løftet en sten, som ville »falde tungt tilbage på Danmark selv«. Da det kom til stykket blev forslaget ikke sat til afstemning, idet Kina allieret med hovedparten af udviklingslandene var i stand til at blokere for en realitetsbehandling.

Læs også: Kronikken: Nye mål for Kinas udenrigspolitik

Den seneste kurre på tråden opstod i 2009, da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen valgte at modtage Dalai Lama i sin officielle bolig i Marienlyst. Efterfølgende aflyste Kina en række højtstående besøg i Danmark, og danske ministre var ikke velkomne i riget i midten. Først efter vedtagelsen af en såkaldt verbalnote i efteråret 2009, hvor Danmark i utvetydige vendinger tilkendegav, at man anser Tibet for at være en uadskillelig del af Kina, normalisereredes forbindelserne.

Bortset fra disse relativt få knaster har relationerne mellem Danmark og Kina været præget af venskabelige forbindelser og gensidigt ønske om samarbejde. De to lande underskrev i 2008 en aftale om et strategisk partnerskab, og i 2014 blev man under Helle Thorning-Schmidts besøg i Kina enige om at løfte samarbejdet til et særligt strategisk partnerskab. Der har inden for de sidste tre år været tale om kinesisk statsbesøg i Danmark, et dansk statsbesøg i Kina samt dusinvis af gensidige ministerbesøg. Det forlyder, at man vil benytte 65-årsdagen som en anledning til at knytte nye bånd mellem de to lande.

På den økonomiske front er der tale om ubrudt vækst i de gensidige relationer. Samhandelen beløber sig nu til hele 57 milliarder kr. Godt nok er samhandelen skæv i den forstand, at Danmark importerer for 37 milliarder kr., men kun eksporterer for 20 milliarder. Hvis man imidlertid indregner Hong Kong, kommer man helt op på en samhandel på hele 69 milliarder kr. og kun et mindre underskud på knap syv milliarder i samhandelen. Kina er i dag Danmarks største handelspartner af varer udenfor Europa. Ca. 500 danske virksomheder har etableret sig med repræsentationskontorer eller med produktionsfaciliteter i Kina og har investeret for milliardbeløb i fabriksanlæg eller salgskontorer. Derimod er de kinesiske investeringer i Danmark beskedne.

Der er ingen tvivl om, at der er plads til en markant udvidelse af de kommercielle relationer mellem de to lande. Kineserne er interesserede i avanceret dansk miljøteknologi og knowhow. De er også interesserede i dansk ekspertise inden for landbrugsområdet, især med hensyn til husdyropdræt og slagtning. Medregner man eksporten til Hong Kong fylder pelsskind meget i billedet.

Læs også: Dansk vækst i Kina: Ni ting vi har lært

Medicinske og farmaceutiske produkter er et tredje område, hvor Kina har brug for dansk ekspertise. Det drejer sig bl.a. om insulinprodukter. Sukkersyge udvikler sig eksplosivt i Kina i takt med ændrede livsstilsvaner og vurderes til at ville ramme mindst ti pct. af den milliardstore kinesiske befolkning.

Der er mange andre felter, hvor Danmark og danske erhvervsvirksomheder kan og bør gøre sig gældende. Selv om samhandelen har udviklet sig til et imponerende højt niveau, er der stadig plads til forbedringer. Svensk eksport til Kina udgør seks pct. af den samlede svenske eksport. Hvis den danske eksport til Kina udgjorde en tilsvarende stor andel af den samlede danske eksport, ville eksporten stige fra de nuværende 20 milliarder til 59 milliarder. Med den interesse, Kina udviser over for Danmark, skulle det ikke være urealistisk.

Det er værd at bemærke, at den kinesiske interesse for Danmark også omfatter den offentlige sektor. De kinesiske myndigheder er interesserede i den danske velfærdsmodel, som man opfatter som værende væsensforskellig fra den amerikanske, som man ellers tidligere har været stærkt inspireret af. Der er nu en erkendelse i Kina af, at den amerikanske model vil skabe øget ulighed og sociale spændinger, hvorimod den skandinaviske er en mere flad og egalitær model. På det seneste har topledelsen i Kina da også rettet henvendelse til en kinesisk tænketank om at få udarbejdet en komparativ analyse af public service og embedsmandssystemet i Danmark og Kina.

Dette giver nye dimensioner til samarbejdet. En større kinesisk interesse for den skandinaviske model vil alt andet lige gavne eksporten til Kina af varer og tjenesteydelser. Samtidig vil en sådan interesse øge mulighederne for kinesiske investeringer i Danmark, idet potentielle investorer vil føle sig overbevist om, at rammebetingelserne for direkte investeringer er optimale.

Danmark har en enestående mulighed for at blive Kinas indgang til det nordiske område. Men det kræver, at det politiske Danmark fortsat prioriterer Kina som en væsentlig samarbejdspartner. Regeringen har set rigtigt med sin opprioritering af relationerne til riget i midten, hvilket bl.a. har manifesteret sig i beslutninger om hyppige statsministerbesøg i Kina og en markant udvidelse af den diplomatiske tilstedeværelse i Kina.

Læs også: 9 små fortællinger fra Kina

På den kulturelle og uddannelsesmæssige front er der ligeledes sket en markant styrkelse af relationerne med et nyt dansk kulturinstitut i Beijing og opbygningen af et ambitiøst Sino-Danish University Centre for Research and Education. Kina har for sin del åbnet sit største nordiske kulturcenter i København. En mere holistisk politik over for Kina, hvor økonomiske og kommercielle relationer indlejres i styrkede kulturelle og uddannelsesmæssige rammer vil uden tvivl styrke båndene mellem Danmark og Kina.

I den florissante periode i slutningen af 1700-tallet voksede handelen med Kina eksplosivt. Der var tale om en yderst profitabel handel, der indbragte store fortjenester til Kongehuset og Asiatisk Kompagnis aktionærer. På et tidspunkt svarede værdien af Kina-handlen til omkring en tredjedel af statens indtægter. Kina kommer nok aldrig igen til at fylde så meget i den danske udenrigshandel. Men mindre kan også gøre det. Under alle omstændigheder er det værd at fejre 65-årsdagen og huske på, at de dansk-kinesiske relationer har en lang historie og bygger på et stærkt fundament, der kombinerer kommercielle interesser med politisk forståelse og kulturel nysgerrighed.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.