Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Luthers vilde reformation

I dag er der så rent, pænt og ordentligt i folkekirken, at vi ind imellem glemmer, hvor vild Martin Luthers reformation egentlig var. Hvor meget den ændrede ikke bare kirken, men hele samfundet. Der var mere tale om revolution end reformation. 2017 er 500-året for Reformationen.

Bertel Haarder, Venstre,
Bertel Haarder, Venstre,

De færreste gør sig klart, hvor revolutionær Reformationen var i sin tid. Det danske samfund blev i bund og grund omkalfatret. Staten satte sig grundigt på kirkens lære og dens enorme ejendomme. Præsterne og hele kleresiet blev hevet ned fra piedestalen og reduceret til almindelige mennesker. Kirken fik verdslig ledelse. Det er derfor, vi har en kirkeminister.

Et eksempel: I Rejsby i Vestsønderjylland bor Thorkild Bork Hansen, egnsvejleder, tidligere forstander og kirkegænger. Og nu også en slags præst, selv om han hverken er præsteuddannet eller præsteviet. For i Rejsby har man eksperimenteret med at lade menigheden overtage præsterollen ved såkaldte degnegudstjenester. »Præsten blev syg. Han spurgte mig, om jeg havde lyst til at stå for en gudstjeneste i hans fravær. Så bad jeg ham om rammerne for, hvordan den slags kan gøres,« siger Thorkild Bork Hansen. Nu har han foreløbig gjort det tre gange.

Men kan man virkelig det? Ja, det kan man faktisk godt, og vi kan takke Reformationens hovedmand, Martin Luther (1483-1546), for det. Jeg har endda selv ladet mig overtale til at prædike en halv snes gange! I princippet kan en lægmand også foretage dåbshandlinger.

Det er en af utallige gode grunde til, at vi bør fejre 500-året for Reformationen i 2017. Martin Luther mente, at alle døbte principielt kan være præster, og at den katolske kirkes hierarki med paven som mellemled mellem Gud og mennesker ikke alene er forkert, men også ukristelig. Han afviste afladshandel – altså at man hos kirken kunne købe sig til en forkortet tid i skærsilden ved at købe afladsbreve. Han satte i stedet det enkelte menneske direkte over for Gud. Og når mennesket i troen blev bundet til Kristus, blev det frit og ubundet over for alle andre mennesker. Af praktiske årsager og for at undgå sværmeri ville han dog ikke afskaffe præsterne. Men deres embede bringer dem ikke nærmere Gud.

Det er vanskeligt at forestille sig en fladere opbygning i et trossamfund. Her er ingen paver, biskopper eller prælater, der står over andre. Vi er alle lige over for Gud. Med værdighed, frihed og syndernes nådige forladelse, amen!

Det har bidraget til, at opstyltet hellighed siden Reformationen har haft trange kår i Danmark. Her er autoritetstroen uendeligt svag, og selv om det nok også skyldes andelsbevægelsen, kvindefrigørelsen og ungdomsoprøret, så var det Reformationen, der med ligestillingen af alle døbte kom først og skabte forudsætningen for alt det følgende.

I dag er der så rent, pænt og ordentligt i folkekirken, at vi ind imellem glemmer, hvor vild Luthers reformation egentlig var. Hvor meget den ændrede ikke bare kirken, men hele samfundet. Der var mere tale om revolution end reformation, for den har haft revolutionerende konsekvenser for både kirke og samfund.

Det er ikke en jubel-historie om, at Luther gjorde alting godt. Han ville have betakket sig for det synspunkt, at han eller andre overhovedet kunne skabe perfekte samfund. Men Reformationen er en del af historien om de nordeuropæiske samfund, som store dele af verden i dag ser som forbilleder.

Med nutidens øjne ser det harmløst ud: En munk protesterer mod det trossamfund, han er med i og bliver derefter kirkefader for et andet. Men det var dramatisk! På Luthers tid i 1517 kontrollerede kirken alt. Den var ikke bare religion og tro. Den var i høj grad også politik og normsættende for erhvervsliv, familieliv, kultur og samfund i øvrigt.

Det gælder de store spørgsmål om liv, død, politik og filosofi, og det gælder også i vore tætteste relationer. Der er f.eks. få steder, hvor adgang til både abort og skilsmisse er så fri som i Danmark. Vi kan endda blive skilt over nettet. Vi sætter det enkelte menneskes ret til at vælge – og vælge om – over de påtvungne leveregler, der kendetegner lovreligionerne. Selv om intet var Luther fjernere end abort og skilsmisse, er frisættelsen i dag kommet dertil, hvor også dette er blevet en del af tilværelsens naturlige risici. Mennesket må først og fremmest være frit. Vi skal videre med livet uden utidige, unyttige anfægtelser.

Luther havde næppe forestillet sig, at man kan dyrke friheden så meget, at man glemmer, at man står til ansvar over for Gud og samvittighed. For ham var det et vilkår for mennesket, at det er frisat og dermed skyldigt og syndigt. Det er ord, som ligger moderne mennesker lige så fjernt som fortabelse eller fordring.

Når ordet »synd« oversættes i dag, kommer det næsten altid til at dreje sig om moralske fejltrin – at man handler moralsk forkert. Men synden er ikke noget, mennesket kan komme ud af. Den er et grundvilkår. Den vil altid være der. »Synd tappert!« er Luther ofte citeret for. Næppe fordi han mente, at jo mere usselt og umoralsk, man opfører sig, jo bedre, men fordi han mente, at erkendelsen af den uundgåelige synd er forudsætningen for at forstå, at man har brug for troen og tilgivelsen.

Luther vægtede den kristne børnelærdom med dens syndsbevidsthed højt. Men alt for mange unge forældre fravælger i dag både dåb og børnelærdom, fordi de mener, at man ikke skal belemre sit barn med den slags. Så hellere lade dem vælge selv, når de bliver store. Men det er bekvemmelighedstænkning og ansvarsforflygtigelse.Som forældre undgår man ikke at præge sine børn. Opdragelse kan ikke være neutral. Så hvorfor ikke vægte den børnelærdom, som har været i vores kultur de sidste 500 år. Den har bevist sit værd med uvurderlige aftryk i vores kultur.

Der er ingen som helst grund til at bøje sig for det kulturløse synspunkt, at kristendomsundervisning skal ændres til religionsorientering. Og man skal slet ikke gøre det af hensyn til muslimer. De har nemlig ikke noget imod salmer og kristendomsundervisning, og de har mere end andre brug for indføringen i den kultur, som de eller deres forældre jo selv har valgt til.

Det er en misforstået opfattelse, at syndsforestillinger er hæmmende, begrænsende og traumatiserende. Luthers tanker er tværtimod frisættende. »Synd tappert, opfør dig ordentligt, gør dig umage, men vid, at Gud altid ønsker dig det bedste – også når det går mindre godt.«

Læg især mærke til det sidste. Vi er okay, også når vi fejler. Mange moderne mennesker har den opfattelse, at alle kan nå hvad som helst, hvis blot de gør sig umage. Den hæderværdige middelkarakter for et samvittighedsfuldt arbejde er ikke nok. Det ses i skolen, hvor der er gået inflation i 12-tallerne, og i motionscentre, hvor de veltrænede unge supplerer træningen med proteinshakes, fordi den uperfekte krop ikke er acceptabel. Det ses i X Factor, hvor drømmen om kortvarig lyksalighed som feterede stjerner trives hos både talentfulde og tonedøve. Konkurrencens regler kommer i al sin ubarmhjertighed til at afsløre, at nej: Vi er ikke alle skabt til sangerkarrierer for rullende kameraer. Gudskelov.

Når det almindelige menneske med almindelige evner ikke får topkarakter for sin arbejdsindsats, og når kroppen ikke er perfekt proportioneret – eller når man ryger ud med fuld musik i X Factor – så får vi brug for den anden side af Luthers radikale frihedssyn: At vi med friheden er skabt til at leve som uperfekte, ordentlige og ansvarlige mennesker.

Det er, hvad degnen Thorkild Bork Hansen praktiserer, når han med sine degnegudstjenester åbner kirkens dør, når præsten er syg. »I stedet for den lukkede dør, fik de en degnegudstjeneste og snak med mig. Det har været en rigtig fin oplevelse,« siger han, idet han på fineste måde bærer Luthers arv videre.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.