Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løsningen er ikke mere udenlandsk arbejdskraft

Bent Bogsted
Bent Bogsted

119.000 personer fra de østeuropæiske EU-lande har arbejdet i Danmark fra fjerde kvartal 2015 til tredje kvartal 2016. For fem år siden var tallet 66.511, så der er tale om næsten en fordobling siden 2011.

Er det et problem? Ja, det er det, når ledige danskere ikke kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Og det er det, når Danmark på grund af EU-regler må sende danske velfærdsydelser ud af landet til eksempelvis Polen og Rumænien. Det vil være en klar gevinst for dansk økonomi – for slet ikke at tale om den enkelte ledige – hvis langt flere af disse job blev varetaget af danskere.

Der er ikke noget galt med at være fra Østeuropa, og vi forstår skam godt, hvorfor en person fra Litauen hellere vil arbejde i Danmark til det dobbelte eller mere i løn i forhold til, hvad vedkommende kunne tjene derhjemme. Det er ganske rationelt.

Arbejdsgiverforeningerne jubler over den lette adgang til udenlandsk arbejdskraft. De vil åbne Danmark endnu mere for udenlandsk arbejdskraft. Men det er undergravende for det danske velfærdssamfund og den danske økonomi, når mange tusinde ledige danskere bliver holdt uden for arbejdsmarkedet. Det er som om, at den sammenhæng slet ikke er gået op for de mange tilhængere af lettere adgang for udlændinge til det danske arbejdsmarked. Dertil kommer, at indvandringen også sætter dansk kultur under pres.

I mange år har indvandringen til Danmark været alt for voldsom. DF har sammen med regeringen – og også i mange tilfælde Socialdemokratiet – gennemført mange stramninger af asylpolitikken, reglerne for permanent ophold og indfødsret m.v. Det er jo glimrende. Og absolut nødvendigt.

Det er ærgerligt, at regeringspartierne endnu ikke har forstået, at hvis vi skal bremse indvandringen til Danmark, bliver vi også nødt til at se på arbejdskraftindvandringen. Fra 2010 til 2015 blev der givet 64.917 opholdstilladelser via de forskellige ordninger, som giver udlændinge let adgang til det danske arbejdsmarked. Oveni det kommer asyl, familiesammenføringer osv.

Ordningerne om arbejdskraft er indført for at tiltrække højtuddannet og specialiseret arbejdskraft, men i mange tilfælde er de udlændinge, der er kommet hertil ved hjælp af ikke mindst Greencard-ordningen, endt med at udføre ufaglært arbejde eller også er disse såkaldt uundværlige indvandrere endt i arbejdsløshed. Alligevel har aktører som Dansk Industri stædigt fastholdt, at virksomhederne efterspurgte arbejdskraften.

DF har sammen med Socialdemokratiet og partier på venstrefløjen taget fat på flere af disse ordninger. Således er Greencard-ordningen blevet afskaffet, og beløbsgrænsen i beløbsordningen hævet. For DF handler det i høj grad om at styre indvandringen, men det handler også om at modgå løndumping på det danske arbejdsmarked.

Mange ufaglærte

Beskæftigelsesministeriets opgørelse vedrørende antallet af østeuropæere, som arbejder i Danmark, viser, at 46 procent af disse har manuelt, ufaglært arbejde. Det er blandt andet job inden for rengøring, landbrug, skovbrug, bygge- og anlægsvirksomhed, fremstillingsvirksomhed og transport, der er tale om.

Der er med andre ord for en stor dels vedkommende tale om job, der ikke kræver mange års uddannelse. Der findes altså job til ufaglærte her i landet, selvom det nogle gange kan lyde som om, at det slet ikke er tilfældet, når man følger debatten om det danske arbejdsmarked. Den myte kan vi altså banke en stor, fed pæl igennem.

I samme periode var der 101.224 aktivitetsparate danskere, som i dag er en del af kontanthjælpssystemet. Produktivitetskommissionen har tidligere regnet sig frem til, at der frem mod 2030 vil være i omegnen af 100.000 ufaglærte danskere, der vil stå uden for arbejdsmarkedet.

Her er vores argument ganske enkelt. Ville det ikke være bedre for Danmark – for ikke at tale om den enkelte ledige – hvis vi sikrede os, at langt flere af de job, der i dag bestrides af udlændinge, herunder mange tusinde ufaglærte job, fremover ville blive besat af danskere? Selvfølgelig ville det det.

Det betyder naturligvis også, at vi herhjemme skal blive bedre til at sikre, at danske ledige, dagpengemodtagere, raske kontanthjælpsmodtagere, men også dem, der har mistet dagpenge og kontanthjælp, men blot mangler et arbejde, kan få den opkvalificering, som arbejdsgiverne efterlyser. Opkvalificering og efteruddannelse af danske ledige er afgørende. Måske er det blot et enkelt kursus, der afgør, om en ledig er attraktiv for en lokal virksomhed.

Vi skal sikre, at jobcentre og A-kasser foretager mere opsøgende arbejde målrettet de lokale arbejdsgivere. Det handler om at blive bedre til at finde det rette match mellem ledige og virksomheder.

Virksomhederne har i sagens natur også et stort ansvar. Eksempelvis bør det være en selvfølge, at arbejdsgiverne rent faktisk slår ledige stillinger op, så ledige danskere kan søge dem.

Virksomheder og erhvervsorganisationer har i årevis skreget på, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Argumentet har lydt, at de danske ledige ikke havde tilstrækkeligt incitament til at tage et arbejde. Den holder ikke længere. Der er med kontanthjælpsloftet sat en øvre grænse for, hvor meget man samlet set kan modtage i offentlige ydelser. Det kan betale sig at arbejde. Nu må virksomhederne gøre deres del og åbne dørene for ledige danskere.

Danske velfærdsydelser

Et andet væsentligt aspekt i denne diskussion er den omstændighed, at danske skattefinansierede velfærdsydelser i stigende omfang går til udlændinge. Det kan eksempelvis handle om børnepenge, som sendes fra Danmark til Rumænien.

Det er ganske enkelt ikke rimeligt.

Under valgkampen i 2015 var DF og de tre nuværende regeringspartier i øvrigt enige om behovet for at sætte grænser for udbredelsen af danske velfærdsydelser til borgere fra andre EU-lande, så EU ikke bliver en social union. Den ambition vil vi selvfølgelig fortsat efterfølge.

Men problemet begrænser sig ikke til EU-borgere, for selvom tredjelandsborgere på eksempelvis beløbsordningen ikke umiddelbart har adgang til sociale ydelser, så har de og deres medfølgende familier adgang til daginstitutioner, sundhedsvæsenet osv. på linje med danskere, hvilket selvsagt er en udgift for samfundet.

Og det handler desuden om uddannelsesområdet. Ikke blot er udbetalingen af SU til udlændinge steget voldsomt de seneste år, men et stigende antal udenlandske studerende optager pladser på de danske uddannelsesinstitutioner.

Selvfølgelig skal der være mulighed for, at man kan uddanne sig i andre lande, det har danske studerende også gavn af. Men udgangspunktet for det danske uddannelsessystem må være, at vi først og fremmest skal uddanne vore egne borgere, for på den måde at tilpasse arbejdsstyrken til fremtidens arbejdsmarked.

Det undrer os i øvrigt, at regeringen så sent som i august måned gjorde et meget stort nummer ud af trepartsaftale II. Overskriften på aftalen var »tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark« for danske unge. Hvorfor så pludselig så stort fokus på udenlandsk arbejdskraft, hvis vi nu har redskaberne til at hjælpe flere danskere ind på arbejdsmarkedet?

Lad dog den trepartsaftale, og mange andre tiltag, få lov at virke. Med aftalen forpligter arbejdsgiverne sig på at oprette 8.000-10.000 ekstra praktikpladser, og beskæftigelsessystemet vil indrettes på den måde, at det understøtter, at ledige får de kompetencer, som virksomhederne efterspørger.

Udgangspunktet er, at uddannelse skal være målrettet konkrete job eller områder med gode beskæftigelsesmuligheder, hedder det sig i aftalen.

Dele af dansk erhvervsliv er umættelige, når det handler om at øge arbejdsudbuddet ved at øge indvandringen. Dette er ud fra flere parametre uansvarligt og kan ikke længere forsvares.

Bent Bøgsted er beskæftigelsesordfører for DF, Jens Henrik Thulesen Dahl er uddannelses- og forskningsordfører for DF, Hans Kristian Skibby er erhvervsordfører for DF og Martin Henriksen er udlændinge- og integrationsordfører for DF.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.