Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Life science skal have en national strategi

Life science-virksomheder skaber mange jobs og store eksport-indtægter. Men der er brug for en national strategi på området. Vi skal have flere uddannet inden for naturvidenskab, styrket den offentlige forskning og forbedret uddannelsernes kvalitet. Vi skal også blive bedre til at tiltrække de bedste hjerner.

Mads Krogsgaard Thomsen.
Mads Krogsgaard Thomsen.

Danmark kan noget særligt. Vi kan arbejde med det levende. Vi kan bruge vores historisk dybe viden om levende organismer til at skabe noget, som resten af verden efterspørger. Det kan være medicin, ingredienser, fødevarer – eller bæredygtig energi i form af omvendt fotosyntese for nu at fremhæve det seneste prominente eksempel fra dansk forskning.

Carlsberg, Symphogen, Chr. Hansen, Novozymes, Genmab og Novo Nordisk er alle danske virksomheder, som arbejder med viden om det levende – med life science. I life science arbejder vi med det store i det små, fra molekyler, enzymer over celler til bakterier til færdige produkter, der bruges lokalt og eksporteres globalt.

Life science-virksomheder skaber værdi for Danmark. Gode jobs, eksport for milliarder, skat til den fælles kasse – og virksomheder med både udvikling og produktion i Danmark.

Men potentialet i den danske life science-klynge er meget større. De rette dele af økosystemet er på plads, for at virksomhederne kan vokse sig stærkere – og blive til flere. Og det spirer i dansk life science. Spændende forskning, nye ambitiøse virksomheder – og en etableret kerne af store virksomheder, der kan drive life science fremad.

Hvis vi for alvor vil udfri potentialet i life science, kræver det en fælles indsats. Danmark skal have en national strategi for life science. Det er opfordringen i analysen »Life science – en verden af vækst«, som Novo Nordisk lige har sendt på gaden.

Vi har spurgt os selv: Hvad kræver det, for at en klynge af virksomheder vokser? Hvilke rammer skal være på plads? Ikke blot for Novo Nordisks vækst, men for hele klyngen af life science-virksomheder i Danmark? Selvom Novo Nordisk er en stor virksomhed, er den ikke en ø. Novo Nordisk er som alle videnstunge virksomheder afhængige af dynamik, innovation og vækst i den klynge, som udgør vores danske fundament.

Når man skærer ind til benet er svaret ret simpelt: En klynges vækst er afhængig af både adgangen til de rette medarbejdere og en synergi blandt virksomheder. Medarbejderne kan uddannes inden for klyngen eller tiltrækkes udefra. Virksomhederne kan iværksættes inden for klyngen eller tiltrækkes udefra. Det er disse elementer, som en dansk life science-strategi bør fokusere på. Novo Nordisk har et par forslag til, hvordan det kan skæres.

Vi skal uddanne til vækst. Sidste år blev ca. 25.000 nye studerende optaget på universiteterne – mere end 18.000 af de nye studerende valgte uddannelser, som kun i begrænset omfang bærer udviklingen i life science. Vi forstår ikke hvorfor. Ledigheden er lavere end gennemsnittet, og vi tilbyder gode jobs med masser af udvikling, viden, dygtige kollegaer – og en løn, der fint kan konkurrere med andre klynger.

For Novo Nordisk og andre virksomheder inden for life science er medarbejdernes faglighed og kompetencer det vigtigste råstof. En høj kvalitet i uddannelserne er kernen her – vi skal have en højere grad af studieintensitet, feedback og engagement på vores uddannelser.

Vi har tidligere givet vores bud på, hvordan vi kan gøre den danske ph.d.-uddannelse endnu bedre. Vi er glade for, at regeringen har taget bolden op med en analyse af området. Men i mellemtiden vil vi gerne gentage vores forslag om at investere lidt mere i forskningsdelen af forskeruddannelsen – så kan vi komme på niveau med konkurrenterne i blandt andet England.

Vi ser også meget frem til regeringens elitestrategi. Som del af en klynge, der vokser på viden, er det et kardinalpunkt, at vi som land udfordrer vores bedste hjerner til deres højeste niveau. De er centrum for vores fremtidige vækst.

I naturlig forlængelse heraf: Vi kan nok ikke antage, at alle de bedste hjerner kommer fra Danmark. Derfor bør et vigtigt element i en dansk life science-strategi være, hvordan vi får Danmark i top over regioner, der er attraktive for internationale life science-talenter. Den globale kamp om talenter er intens, og den stilner ikke af.

En nylig Gallup-undersøgelse, som Novo Nordisk har foretaget blandt internationale life science-medarbejdere, viser, at kendskabet til Danmark er begrænset, og få fremhæver os som et land, man gerne vil arbejde i. Det forstår vi ikke. Danmark er et fantastisk land at bo og arbejde i – med spændende jobs i innovative life science-virksomheder. Måske skulle vi blive bedre til at fortælle omverdenen om det?

De mange kloge hjerner skal kunne udfolde deres talenter, hvor det batter noget på værdiskabelsen – i virksomhederne. Danske life science-virksomheder er blandt de allermest produktive virksomheder i Danmark. For eksempel skaber en Novo Nordisk-arbejdstime tre gange så meget værdi som gennemsnittet af dansk industri. Derfor bør en life science-strategi fokusere på, hvordan en endnu større andel af arbejdsstyrken arbejder der, hvor der skabes mest værdi. Det er ganske enkelt den bedste strategi for fremtiden.

Vi skal dyrke vores nye virksomheder. Et levende vækstlag, der udfordrer og udvikler nye tanker, ideer, teknologier og forretningsmodeller er et vigtigt element i en dynamisk klynge. Der startes flere nye virksomheder i life science sammenlignet med gennemsnittet af dansk erhvervsliv – og der er relativt meget privat kapital til de mere udviklede virksomheder. Men noget tyder på, at der er for mange bump på vejen for en ny virksomhed – blandt andet fordi den tidlige offentlige kapital ikke prioriterer life science højt. Så når de nye virksomheder aldrig frem til det udviklingstrin, hvor der begynder at være jobs på den anden side. Det er ærgerligt – og noget vi med fordel kunne ændre på.

En vigtig kilde til ny viden og nye virksomheder er den offentlige forskning. Her skal vi være ambitiøse. Men vi bør også blive bedre til at bringe den fantastiske forskning, som vi alle sammen er med til at finansiere, frem i form af nye virksomheder. Banebrydende ny viden fra danske universiteter som cancerbehandling eller omvendt fotosyntese skal ud og arbejde til gavn for os alle. Var vi i Danmark lige så gode som Schweiz eller England til at forvandle offentlig forskning til nye virksomheder, ville vi have betydeligt flere i Danmark. Lidt forenklet, men alligevel.

Den offentlige forskning spiller også en anden rolle. Den betyder noget for internationale virksomheder, når de kigger ud i verden efter interessante steder at forske og udvikle. Og det gør de globale virksomheder i højere og højere grad. Alene de 25 største lægemiddelvirksomheder har tæt på 100 forsknings- og udviklingscentre i andre lande end deres hjemland. Måske vi som land skulle arbejde mere på at tiltrække nogle af disse. Aktuelt ligger kun et enkelt af disse centre i Danmark. Vi bør diskutere, hvordan vi bedst prioriterer vores indsats, og hvor vi som land får mest værdi ud af det. Life science er et godt bud.

 

En national strategi skal hvile på et solidt fundament af viden og blive til i et bredt samarbejde mellem life science-aktører i og omkring klyngen. Regeringens kommende vækstteams kan være et godt udgangspunkt, men det er afgørende, at en kommende strategi efterfølgende forankres politisk og administrativt. Det kan være ved at etablere et selvstændigt kontor eller en egentlig styrelse – f.eks. i Erhvervs- og Vækstministeriets regi. Set i lyset af den store betydning for vækst og beskæftigelse, life science-klyngen allerede har og kan få i fremtiden, er det på tide, at den for alvor får sin egen plads i erhvervspolitikken. Novo Nordisk bidrager gerne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.