Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Lad os sammen bekæmpe trafikstøjen

Flere undersøgelser påviser, at støjplagede borgere har øget risiko for såvel depression, stress, angst og indlæringsproblemer som forøget risiko for hjertesygdomme og forhøjet blodtryk.

Mange indbyggere i hovedstadsområdet er plaget af trafikstøj for milliarder. Arkivfoto: Linda Kastrup
Mange indbyggere i hovedstadsområdet er plaget af trafikstøj for milliarder. Arkivfoto: Linda Kastrup

Søvnmangel, stress, angst og i værste fald død – det kan være konsekvensen for de borgere, som bor tæt på store veje og jernbaner. Tusindvis af familier plages døgnet rundt af trafikstøj. 295.000 støjbelastede boliger ligger i hovedstadsområdet. Det svarer til mere end 40 procent af alle støjbelastede boliger i Danmark.

Hvorfor gør vi ikke mere ved trafikstøjen? Hovedstadsområdet er spækket med eksempler på, at store infrastrukturprojekter ikke følges af tilstrækkelige investeringer i bekæmpelse af trafikstøj. Det er tid til et nyt syn på kampen mod trafikstøj.

Hovedstadsområdet er en vækstdynamo for resten af Danmark. Vi bor stadigt flere tættere sammen og har stadigt større behov for transport til venner, familier og arbejdspladser. For store dele af vores erhvervsliv er høj mobilitet selve livsnerven. Uden den flytter de arbejdspladser væk fra vores område.

Udbygning af vejnettet og gode transportforbindelser er uden tvivl vigtigt i et moderne, effektivt og stigende urbaniseret samfund. Men det må ikke ske på bekostning af borgernes sundhed, som det gør i dag. Tallene er tydelige og skræmmende: Op mod 500 danskere dør hvert år på grund af trafikstøj, og flere hundrede bliver hvert år indlagt af samme årsag.

Vi kender fortsat ikke helt omfanget af skaden, men forskningen fra blandt andre Kræftens Bekæmpelse peger kun i én retning: Problemet er langt større, end vi gik og troede.

En dårlig nattesøvn er noget, vi alle kender. Og vi ved, at ødelagt søvn i længden kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser.

Men trafikstøj som årsag til problemet er vi som samfund døve over for. Hvor mange oplever, når de går til lægen med symptomer på stress, at de bliver spurgt om, hvilken vej deres soveværelse vender? Spørgsmålet er ellers ret centralt. Sundhedsorganisationen WHO kategoriserer trafikstøj som det andet værste miljøproblem i verden lige efter luftforurening.

Flere undersøgelser påviser, at støjplagede borgere har øget risiko for såvel depression, stress, angst og indlæringsproblemer som forøget risiko for hjertesygdomme og forhøjet blodtryk. Hvert år diagnosticeres ikke færre end 1.400 mennesker med diabetes som følge af støj fra trafikken, svarende til cirka fem procent af alle nye tilfælde.

De penge, vi bruger på hospitalsindlæggelser, kunne vi investere i forebyggelse og spare liv.

Trafikstøj skal rykke langt højere i den politiske prioritering i et samfund, hvor flere motorveje og øgede hastigheder er højt på dagsordenen.

De sidste ti år har der været en stigning i biltrafik på de danske motorveje på 35 procent, og bare i år er motorvejstrafikken steget med syv procent. Det viser Vejdirektoratets nyeste tal for trafikken på vejene, og med urbaniseringen vil udviklingen kun fortsætte.

Det mærker borgerne i hovedstadsregionen, som på den ene side har glæde af store veje og gode togforbindelser, der gør det nemmere for pendlere at komme til og fra arbejde. Men på den anden side bliver det de borgere, som bor langs de store trafikårer, der betaler prisen.

Vi repræsenterer forskellige partier og har dannet Vestegnens Trafikforum, fordi vi bl.a. ønsker at sætte borgernes livskvalitet på dagsordenen, når der skal bygges nye veje og jernbaner.

Der er behov for, at vi får trafikinvesteringer og støjbekæmpelse til at hænge sammen – vi mener, at det bør være to sider af samme sag. Den store udfordring er, at der generelt ikke er nok politisk vilje til for alvor at prioritere de støjramte borgeres ve og vel. Især glemmer vi dem, som bor nær de eksisterende danske vej- og banestrækninger, hvor trafikken bare stiger.

Et aktuelt eksempel er den nye Ringstedbane, som skal køre mellem København og Ringsted over Køge.

En stor del af den nye bane løber langs Holbækmotorvejen og Køge Bugt Motorvejen, hvor borgerne allerede i høj grad er generet af voksende trafikstøj. Nu skal de så også plages med jernbanestøj, da man ved anlæggelsen af Ringstedbanen ikke har valgt at benytte sig af de teknologiske muligheder, som man i forvejen kender for støjdæmpning, eksempelvis dæmpning af sveller, gennemgående støjabsorberende støjskærme eller overdækning. Det er på trods af, at jernbanen kommer til at ligge meget tæt op ad mange menneskers hjem.

Deres nattesøvn vil derfor blive alvorligt forstyrret af blandt andet tonstunge og støjende godstog, som kører om natten med gammeldags bremser og slidte hjul.

Viljen til at sætte statslige midler af til hørbare løsninger står slet ikke mål med støjproblemets størrelse.

Men i vores jagt på at komme hurtigt og nemt frem og tilbage er vi forpligtet til også at huske på de mennesker, som ender med at sidde med sorteper og har biler, lastbiler, busser og tog susende lige ude foran deres vinduer. Vores opfordring er klar og tydelig: Vi bør simpelthen være mere ambitiøse i et velfærdssamfund som Danmark. Vi skal afsætte tilstrækkelige midler, så vi både sikrer, at vores borgere kan komme hurtigt og nemt omkring i landet, at de kan få en hverdag til at hænge sammen og en ordentlig nats søvn uden konstante forstyrrelser.

Se kortet: Her er de 18 gader, hvor Københavns Kommune udskriver flest p-afgifter

Både kommunerne og staten har en rolle i at mindske trafikstøjen på de danske veje. Men det er på det statslige niveau, at vi kan sætte ambitionerne for at sænke trafikstøjen på et nationalt plan. Både Banedanmark og Vejdirektoratet er underlagt de rammebetingelser og regelsæt, vi som politikere udstikker for dem. Derfor er det netop vi politikere, som må på banen. Vi vil have ambitionerne for støjløsninger op på et langt højere niveau, så en stor del af Danmarks befolkning ikke konstant er udsat for en række sundhedsskadelige effekter.

Der er brug for en ny national trafikstøjsstrategi. Der skal igangsættes mere forskning og udvikling på området. Der skal sættes langt flere midler af til konkret støjbekæmpelse. Vi er nødt til at tage nogle modige beslutninger for, hvordan trafikken planlægges og styres. Hvis vi ikke gør noget nu, vil problemet kun vokse og koste den danske statskasse endnu flere penge.

Løbende forhandles der om trafikprojekter til hundredvis af millioner. Vores anbefaling er, at inden aftalerne i fremtiden indgås, skal der aktivt taget stilling til, hvordan projektet påvirker støjbelastningen, og hvordan vi i sammenhæng med projektet løser støjbelastningen.

Det er ikke bare hovedstadsområdet, der er udfordret af massiv transport og manglende investeringer i bekæmpelsen af trafikstøj. Samtlige byer oplever det. Derfor er der penge i en stærkere indsats.

Det område, der først for alvor træffer valget om, at infrastrukturinvesteringer skal gå hånd i hånd med investeringer i nye teknologier til effektiv afhjælpning af trafikstøj og bedre folkesundhed, bliver et område for vækst, mobilitet og sundhed, som alle vil efterligne. Hvorfor?

Svaret er enkelt. Vi bliver ikke færre, men flere på stadigt mindre plads. Vi stilles ikke over for krav om mindre mobilitet, men meget mere. Og vi vil alle sammen gerne leve længst muligt.

Derfor er der populært sagt ingen vej uden om. Investeringer i infrastruktur, bekæmpelse af støj og fremme af sundhed hænger sammen.

Vi synes, at hovedstadsområdet skal gå forrest. Der er nemlig både penge, mere vækst og bedre livsvilkår i det.

  • Kroniken er skrevet af: Morten Bødskov, MF (S), Mikkel Dencker, MF (DF), Mads Fuglede, (V), Holger K. Nielsen, MF (SF) og Henrik Rasmussen, Borgmester, Vallensbæk Kommune (K)

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.