Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kunsten at navigere mellem drift og medfølelse

Rikke Tjørring
Rikke Tjørring

Er dannelse et spørgsmål om at kunne opremse Fyns købsstæder og spille »Måneskinssonaten« på klaver? Eller handler dannelse om takt og tone? Eller blot om åbenhed?

Dannelsesbegrebet er åbent for mange fortolkninger og bliver derfor brugt i flæng. Det er ærgerligt. Med den lemfældige omgang med begrebet udnytter vi nemlig ikke dets muligheder som moralsk kompas.

Dannelse handler om at være i livet på en vågen måde. Begrebet henviser til det universelt menneskelige og giver os dermed et fingerpeg om, hvad sand humanisme er. Hvis vi til fulde forstår dannelsesbegrebet og anvender det rigtigt, har vi et grundlag at foretage etiske valg ud fra.

Jeg vil definere dannelse således: Dannelse er et menneskes evne til at balancere sine åndelige og sine biologiske sider. Med andre ord handler dannelse altså om at kunne navigere i krydsfeltet mellem de instinktive og driftsstyrede sider og de fine medfølende kvaliteter, som tilsammen udgør vores menneskelighed. Hvis man er for driftsstyret, vil man opføre sig uempatisk, hvorimod overdreven medfølelse vil føre til offergørelse af andre.

En udbredt uklarhed i forbindelse med dannelsesbegrebet er, hvorvidt det har noget med viden og færdigheder at gøre. Det har det ikke. I praksis er viden og færdigheder lige så uundværlige komponenter i livet som dannelse, men dannelsen ligger et lag dybere og er det fundament af menneskelige kompetencer, som viden og færdigheder skal bygges på.

To sider af mennesket

Lad os dvæle lidt ved de to aspekter af det dannede menneske. Det åndelige aspekt vedrører respekt og empati. Empatiske mennesker føler en fundamental ærbødighed over for andre.

Det kommer til udtryk ved, at de er nærværende, hensynsfulde og venlige. De smider ikke affald i naturen. De samler op efter deres hund, støjer ikke unødigt og opfører sig ordentligt i trafikken. De har ikke penge i skattely, hugger ikke en bakke kirsebær ved vejboden uden at lægge en 20’er og husker at rydde fortovet for sne (måske rydder de også naboens, når de nu er i gang).

Mennesker med åbne hjerter lader sig berøre af verdens uretfærdigheder og føler sig som verdensborgere. De donerer gerne en skilling, når krig og naturkatastrofer truer folk i andre lande. Når det kommer til børneopdragelse, er hjertelige mennesker gode til at anerkende deres børns følelser, så børnene bliver følelsesmæssigt hele og kan indgå konstruktivt i fællesskaber.

Grænser er nødvendige

Det biologiske aspekt af vores menneskelighed henviser til vores jordbundenhed. Biologisk bevidste mennesker ved, at det er nødvendigt at sætte grænser – navnlig i forbindelse med børneopdragelse. Her udviser de fasthed og udstikker en klar retning.

De stiller ikke lille Ole på to år over for valget mellem speltboller, quinoagrød, havregryn, blødkogt æg, frugtsalat og ostemadder til morgenmad, for de ved, at lille Oles hjerne ikke er klar til at kapere den slags valg. Når lille Ole vil have sin vilje, tøver den biologisk bevidste forælder ikke med at anvende ordet nej.

Biologisk bevidste mennesker forstår nemlig vigtigheden af lederskab og autoritet. De ved, at mennesker kun kan løfte effektivt i flok, når der er en klar kommandolinje. Biologisk bevidste mennesker er også jordbundne i bogstavelig forstand. De vedkender sig deres kærlighed til eget land og har en klar bevidsthed om, at hjemstavnen giver et menneske identitet og forankring.

Dannet beslutningstagning

Nogle karakteristiske træk ved det dannede menneske er altså, at vedkommende både har empati og sunde grænser. Vedkommende afbalancerer det individuelle med det kollektive og udviser en sund balance mellem international solidaritet og national loyalitet.

Lad os se på, hvordan dannelsesbegrebet kan bruges som moralsk kompas i det aktuelle spørgsmål om, hvorvidt der skal indføres kønsopdelt svømning i Aarhus, for at byens muslimske kvinder kan komme i svømmehallen, uden at der er mænd til stede.

Ud fra det åndelige, empatiske perspektiv er det til at forstå, at de muslimske kvinder gerne vil have mulighed for at komme i svømmehallen uden at være tvunget til at overskride grænser, som deres kultur og religion forbyder dem. Svømning er en effektiv og skånsom motionsform, som vi alle kan have glæde af, og det er åbenlyst synd, hvis en hel befolkningsgruppe ikke har den mulighed.

Ud fra det biologiske perspektiv er det imidlertid problematisk at gå på kompromis med ritualerne i vores stamme. Det strider åbenlyst imod vores kristne kulturarv, herunder vores syn på ligestilling, at indrette en offentlig institution som en svømmehal ud fra muslimske retningslinjer. Dilemmaet for et dannet menneske er her, om det skal være hensynet til de muslimske kvinders ønske eller principfastheden omkring dansk skik og brug, der skal veje tungest?

Personligt er jeg som borgerlig og kristen optaget af bevarelsen af vores kristne kulturarv, og derfor vægter jeg det sidste hensyn tungest og mener, at vi skal sige nej til kønsopdelt svømning.

Men dermed siger jeg ikke, at det er udtryk for manglende dannelse, hvis man er fortaler for den pragmatiske løsning og forfægter det synspunkt, at de muslimske kvinders ønske skal efterkommes. Dannelse er ikke udelukkende et spørgsmål om, hvilken position man indtager. Dannelse er udtryk for, om man er i stand til at se nuanceret på en sag og få øje på de mange hensyn, der er i spil.

Det er altså overvejelserne bag en beslutning, der afspejler et menneskes dannelsesniveau. Netop evnen til at se alle gråtonerne og ikke på forhånd indtage en sort-hvid-position betyder, at det dannede menneske kan debattere politiske spørgsmål på en civiliseret måde.

Dannede mennesker er altså ikke nødvendigvis enige med hinanden, men de udtrykker deres individuelle politiske standpunkter ud fra en afvejning af hensyn, som de er bevidste om. Ikke-dannede mennesker kan ikke se, hvad der er i spil, og derfor falder deres politiske standpunkter enten ud til den uempatiske, egoistiske side eller den blåøjede, pladderhumanistiske side.

Forældrenes ansvar

Dannelse er altså en afgørende kvalitet ved et menneske og et begreb med praktisk anvendelighed. Kimen til dannelsen grundlægges i barndommen af de voksne, som barnet er omgivet af.

Desværre har mange forældre overladt for stor en del af dannelsesopgaven til lærerne. Derfor er mange børn i dagens Danmark ikke tilstrækkeligt klædt på hjemmefra til at modtage en kollektiv besked, vente på tur og respektere lærerens autoritet. Det betyder, at lærerne bruger for meget tid på opdragelse på bekostning af undervisningen.

Det er imidlertid naturligt, at lærerne forestår en del af dannelsen, fordi skolen udgør et komplekst minisamfund, hvor børnene lærer at navigere blandt mange andre mennesker. Men det primære dannelsesansvar ligger i hjemmet.

Det var inspirerende at læse Tune Heins erfaringer med en folkeskole i Australien i Berlingske 23. januar. Han berettede om, hvordan han havde oplevet at blive ringet op af skolesekretæren fra datterens skole. Hun bad ham om at hente sit barn, idet datteren ikke var undervisningsparat.

Den praksis kan vi tage ved lære af i Danmark. Forældrene skal mærke konsekvenserne, når de svigter deres ansvar. Samtidig skal lærerne genvinde selvrespekten og finde no-bullshit-attituden frem. De står lige nu i et urimeligt krydspres mellem forældre, der fralægger sig ansvaret for dannelsen, og politikere, der stiller høje krav til fagligheden. Det er ikke udtryk for dannelse, når vi andre kræver det umulige af vores skolelærere.

Rikke Tjørring er journalist samt bachelor i statskundskab fra KU. Hun har desuden studeret psykologi og arbejdet som folkeskolelærer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.