Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kronik: Et svækket DR hjælper ikke aviserne

Michael Christiansen og Maria Rørbye Rønn: Skulle det lykkes dagbladene at opbygge en betalingsmur, som fastholder væsentlige nyheder kun for betalende abonnenter, kan man frygte, at det store flertal af danskere vil få deres online-nyheder fra sites, som ikke nødvendigvis har publicistiske idealer.

Foto: Morten Stricker
Foto: Morten Stricker

Et levende demokrati forudsætter en oplyst og engageret befolkning. Det har vi i Danmark. Og det skyldes blandt andet den frie adgang til uddannelse, højskolerne og det rige foreningsliv, men i høj grad også vores uafhængige og troværdige medier. Dansk tv og radio, såvel som den skrevne presse, løfter den vigtige demokratiske opgave, det er, at sikre en sund offentlig debat og oplyse borgerne om væsentlige samfundsforhold. De sikrer, at borgerne agerer på et oplyst grundlag, mens medierne ofte selv indtager rollen som kritisk vagthund.

Tilstedeværelsen af stærke publicistiske medier, privatejede såvel som offentligt ejede, er afgørende for et velfungerende demokrati. Derfor er det et problem, at dagbladene har det svært i disse år. Stadigt færre danskere vil betale for et avisabonnement og en nylig Megafon-undersøgelse viser, at kun 24 procent af danskerne får deres nyheder fra trykte aviser, mens 79 procent primært får deres nyheder fra tv. Hertil kommer, at avisernes læserskare i stadigt højere grad defineres som ældre, højtuddannede og vellønnede danskere, mens yngre og lavt uddannede danskere kun i meget begrænset omfang læser med.

Desværre er de danske dagblade langtfra alene om udfordringen. Problemet er det samme i hele den vestlige verden: Avisernes oplag falder, og annonceindtægterne svigter. Sætter vi det lidt længere lys på, vil broadcastere som DR og TV2 komme til at stå over for en lignende udfordring. Internationale streamingtjenester leverer allerede i dag et væld af udenlandske underholdningsserier og film til danskerne, når de ønsker det. Senest er to store amerikanske spillere, Netflix og HBO, kommet til, og de har hurtigt fået tusindvis af danske kunder. Så de udfordringer, dagbladene har i dag, vil også ramme DR og dansk public service om en kort årrække. Særligt hvis vi som public service-medie ikke evner at følge med tiden og være til stede på de nye platforme, hvor moderne mediebrugere befinder sig. Så bliver det for alvor svært for de publicistiske medier og trange kår for både oplysning og demokratisk debat.

For kort tid siden gav danske dagblades interesseorganisation, Danske Medier, deres bud på, hvordan dagbladene kan få en sammenhængende økonomi. Slaget skal slås på nettet. I første omgang skal betalingsmure bygges op, og markedspladsen ryddes for »uvedkommende.« Danske Medier vil således hegne DR ind, så DR ikke har mulighed for at formidle nyheder på nettet. Derudover tales der om at reducere DRs budgetter. Tilsyneladende i håb om, at et svækket DR vil gavne dagbladene.

Den såkaldte »løsning« rummer to alvorlige problemer. Dels svigter løsningen de publicistiske mediers fælles opgave om at arbejde for en oplyst og engageret befolkning, der kan træffe egne beslutninger. Dels skaber den efter alt at dømme ikke grundlag for en holdbar finansiering af de private medier. Det er der i hvert fald intet i verden omkring os, der tyder på.

Dagbladsbranchen har det svært overalt i den vestlige verden. Det er et faktum. Og det gælder uanset tilstedeværelsen af mere eller mindre stærke nationale public service-tilbud. Det er også et faktum, at ganske få dagblade har haft held med at skabe en levedygtig forretning på nettet. New York Times internationalt og Børsen herhjemme er indtil videre blandt de få undtagelser, der bekræfter reglen. Men generelt er villigheden til at betale for nyheder på nettet relativt begrænset. Desuden kan tilstedeværelsen af et levende demokrati og en sund folkelig debat ikke reduceres til et nulsumsspil, hvor man ved at svække DR og den danske tradition for public service, afhjælper dagbladenes slunkne kasser. Det bygger på en misforståelse, som helt overser, at den folkelige samtale lever i kraft af de publicistiske mediers fælles tilstedeværelse.

Skulle det lykkes dagbladene at opbygge en betalingsmur, som fastholder væsentlige nyheder som ’eksklusive’ og kun for betalende abonnenter, kan man frygte, at det store flertal af danskere vil få deres online-nyheder fra andre sites, som ikke nødvendigvis har publicistiske idealer. Risikoen for, at uafhængigheden, troværdigheden og kvaliteten af nyhedsformidlingen bliver ringere, er i hvert fald stor. DRs evne til at nå de mange med de nyheder, som er vigtige for os alle, vil tilsvarende være minimeret. Og dermed betaler det oplyste demokrati prisen for dagbladenes tvivlsomme overlevelsesstrategi. Se bare på Tyskland, som Danske Medier peger på som en model for Danmark. Her er oplagstallet på dagbladene faldet støt på trods af de omdiskuterede begrænsninger på internettet af de tyske public service-medier, ZDF og ARD, som blev besluttet i 2009.

Svaret på dagbladenes udfordringer er ikke at begrænse befolkningens adgang til nyheder og oplysning fra andre troværdige og uafhængige kvalitetsmedier, som DR og TV 2-regionerne. Det vil kun øge det demokratiske problem og stække den danske tradition for uafhængig public service.

DR kan desværre ikke løse de trykte mediers økonomiske udfordringer, og vi vil gøre, hvad vi kan, for at styrke det allerede levende samarbejde, som DR har med dagblade rundt om i landet. Som da DR for nylig satte dagsordenen om »det nye proletariat« i tæt samarbejde med dagbladet Politiken. Som med indstiftelsen af Ph.d. Cup, der er et fælles initiativ mellem Information og DR. Og som når der samarbejdes regionalt om vigtige dagsordener – for eksempel da DR Fyn og flere regionale medier arbejdede tæt sammen om de store vælgermøder op til det seneste folketingsvalg.

Dette er blot nogle få eksempler på de værdifulde samarbejder, der er mellem dagbladene og DR. Vel at mærke samarbejde om den fælles opgave, det er at sætte de væsentlige dagsordener og engagere danskerne i samfundsdebatten. Realiteten er, at de danske medier - uanset ejerforhold - lever i en symbiose, hvor vi i høj grad deler nyheder og journalistik, og kun i fællesskab for alvor formår at sætte de væsentlige samfundsdagsordener.

Dagbladenes interesseorganisation kritiserer løbende DRs (online-) nyheder for i særlig høj grad at være lånt eller sågar »ranet« fra dagbladene. Men sandheden er, at DR-nyheder på nettet i højere grad end dagblades nyheder på nettet (bortset fra politiken.dk) er egenproduceret. Og sandheden er også, at dagbladene i høj grad fyldes af nyheder om DRs tv-programmer og DRs nyhedshistorier. Lad os blot nævne et par af de mest nylige: Nyheden om, at Skat kræver fire milliarder kroner fra Microsoft. Afdækningen af DSB First og brugen af lobbyfirmaet Waterfront. Samt den omfattende debat om kontanthjælp og offentlig forsørgelse, som fulgte i kølvandet på DRs historie om »Dovne Robert«.

En opgørelse fra Infomedia viser, at DR Nyheder over en periode på 12 måneder i 2011-2012 blev citeret af andre medier, herunder af dagbladene, flere end 5.400 gange. Det glemmer man tilsyneladende fuldstændig i debatten.

I stedet for at begrænse og hegne hinanden ind, har DR foreslået at styrke synergien ved at linke til dagbladenes netsider mere systematisk. På den måde ville brugerne af dr.dk blive ledt over på dagbladenes hjemmesider og således generere trafik dér. Mere trafik på nettet kan betyde flere annonceindtægter, som DR jo ikke konkurrerer med dagbladene om.

I DR anerkender vi dagbladenes udfordringer, men vi vil ufortrødent insistere på at arbejde i folkets tjeneste. At levere troværdig og uafhængig kvalitets-journalistik til alle danskere uanset uddannelsesniveau, alder eller indkomst. På den måde bidrager public service-tilbuddet til en oplyst og dannet befolkning og dermed til et levende demokrati. Vi kan på tværs af tv, radio og net bringe væsentlige og relevante nyhedshistorier ud til alle befolkningsgrupper, herunder også de nyhedshistorier, som ellers kun ville nå ud til en meget begrænset målgruppe. Oplysning er vores fornemmeste opgave, og opgaven bliver ikke mindre vigtig af, at dagbladene er i krise.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.