Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Kommunalvalg skal sikre grønnere og mere demokratisk Danmark

Carolina Magdalene Maier
Carolina Magdalene Maier

I år er det ti år siden, at strukturreformen blev gennemført, hvilket forvandlede landets 271 kommuner til 98. Siden er en bølge af yderligere centraliseringer skyllet gennem det ganske land. Det har ikke alene øget afstanden mellem land og by samt borger og beslutningstager, men også svækket sammenhængskraften på tværs af landet og udviklingen i mange af landets kommuner.

Især i de mindre kommuner og byer, i landdistrikterne og på de mindre øer, mærker borgerne konsekvenserne af de mange sammenlægninger og centraliseringer. Institutioner er forsvundet. Arbejdspladser er rykket mod storbyen. Og mange skoler, uddannelsessteder og kulturinstitutioner er enten lukket eller blevet forringet. For eksempel er hver sjette folkeskole enten lukket eller slået sammen med en anden skole siden 2007 og mange steder er det lokale handelsliv helt forsvundet eller reduceret til at tankstation med bake off-produkter.

Samlet set har de sidste ti års centraliseringspolitik svækket Danmark, hvilket vi selvfølgelig er nødt til at tage alvorligt. Derfor skal vi også bruge det kommende kommunalvalg som en mulighed til at diskutere, hvordan vi kan skabe det demokratiske håb, der gør, at man kan leve, bo, arbejde, drive virksomhed, studere og indgå i meningsfulde fællesskaber i alle dele af Danmark.

Mere kommunal frihed

Vi ser sådan på det, at fremtiden skal tilhøre både land og by. Men hvis vi skal skabe en bæredygtig udvikling uden for de store byer, er vi nødt til at styrke den lokale skaberkraft og opfindsomhed ved at sætte kommunerne og de lokale ildsjæle mere fri – fri fra kontrol, rigide regler og stram styring, og fri til at eksperimentere mere.

I Alternativet vil vi give magten, handlekraften og håbet tilbage til kommunerne. Flere beslutninger skal flyttes fra folketingssal til byrådssal. Budgetloven skal ændres, så kommunerne lettere kan spare op og bestemme over midlerne. Og så skal muligheden for at eksperimenteres udvides kraftigt – fx ved at oprette eksperimentalzoner i alle kommuner, hvor man lokalt kan afprøve nye ideer i praksis. Det kunne være forsøg med kortere arbejdstid, lokal fødevareproduktion, legalisering af cannabis, kontanthjælp uden modkrav, borgerløn eller alle mulige andre ideer, der gerne skulle kunne bidrage til at skabe et bedre demokrati og et mere bæredygtigt samfund.

Større borgerinddragelse

Udover at styrke kommunernes frihed skal borgernes mulighed for at blive hørt og påvirke deres eget lokalområde forbedres. Flere lokalråd og oprettelsen af borgerbudgetter kan være en del af løsningen til, hvordan man skaber et mere håbefuldt demokrati, fordi man gennem borgerbudgetter giver borgerne lov til at disponere over en mindre del af det kommunale budget. Det har man bl.a. eksperimenteret med i Odense, Varde og Faaborg, hvor man har overvejende gode erfaringer, fordi det styrker lokalt ejerskab og engagement.

Vi skal over hele linjen turde tænke nyt, vildt og visionært. For eksempel skal vi turde stille spørgsmål ved vores egen demokratiform. Hvordan kan vi udvikle det repræsentative demokrati til det involverende demokrati? Hvordan gør vi op med politikerleden, og hvordan kan vi involvere og engagere borgerne mere i politik og demokratiske processer?

Et af Alternativets kerneforslag, der blev vedtaget på nationalt plan i 2016 og bliver til virkelighed i begyndelsen af det nye år, går ud på at indføre borgerdrevne forslag. Det vil vi naturligvis også indføre på kommunalt plan, hvilket vi allerede er lykkedes med i Albertslund. Vi mener, at alle skal have mulighed for at få en sag eller et forslag til afstemning i byrådet, hvis tilstrækkeligt mange medborgere bakker forslaget op, så borgerne får mere direkte mulighed for at påvirke, hvad der skal ske med deres eget lokalområder, fx deres skoler, plejehjem, sportshaller, grønne områder etc.

Uddannelse og iværksætteri

Udflytning af offentlige arbejdspladser kan være en udmærket idé til at styrke den lokale udvikling. Men det er ikke et vidundermiddel. Der er i højere grad brug for at gøde jorden for nye virksomheder og nye job. I 2016 stod nye virksomheder for halvdelen af nettojobskabelsen i Danmark. Derfor skal vi gøre det lettere og mere attraktivt at investere i og starte en iværksættervirksomhed: Fradrag for iværksætterinvesteringer, nye samarbejdsformer og kommunale iværksætterhuse er blandt Alternativets bud på, hvordan vi skaber et mere entreprenant, innovativt og opfindsomt Danmark. Både lokalt og nationalt.

Når vi skaber nye virksomheder, skal der være nogen, der kan tage de nye arbejdspladser, som følger med – og gerne uddannet arbejdskraft. Derfor er det mildest talt uforståeligt, at regeringen i sit finanslovsoplæg (igen) ønsker at spare flere hundrede millioner på erhvervsuddannelserne. Mindre byer og kommuner er afhængig af gode skoler og uddannelsessteder, hvis de skal kunne tiltrække og fastholde borgere og dermed sikre den arbejdskraft, der er nødvendig for de lokale virksomheder.

Grøn omstilling

Når vi skal skabe fremtidens arbejdspladser, er det vigtigt, at vi tager højde for den samfundsudvikling, vi ønsker. Derfor skal vi huske den grønne omstilling, når vi bygger fremtidens samfund. Ifølge EU kan der skabes 20 millioner arbejdspladser i den grønne sektor i de kommende år – og dem skal vi i Danmark – i hele Danmark – selvfølgelig tage vores del af.

Men vi skal selvfølgelig også styrke den grønne omstilling, fordi vores generation har et ansvar for at sikre, at der er en sund og levedygtig planet til vores børn og børnebørn. Det kræver dog, at vi hæver de grønne ambitioner på alle niveauer.

Vi skal skabe flere CO2-neutrale kommuner, blandt andet ved at øge investering i vedvarende energi, kollektiv trafik og cyklisme. Vi skal tage mere hensyn til naturen og alle de liv, vi deler planeten med, når vi bygger fremtidens samfund. Og vi skal arbejde for at omlægge vores fødevareproduktion, så den bliver 100 procent økologisk i 2040 ved at øge støtten til økologiske landbrug, udfase brugen af sprøjtegifte og stille krav om, at mindst 90 pct. af de offentlige indkøb skal være økologiske, så vi sikrer drikkevand og dyrevelfærd – og kan servere sund og velsmagende mad fri for sprøjtemidler i de offentlige institutioner for vores børn, syge og ældre medborgere. Det fortjener de ærlig talt.

I Alternativet ser vi med andre ord kommunalvalget som en gave. En mulighed for at gøre håb til virkelighed og sikre den udvikling, vi ønsker for hele Danmark – i hver enkelt kommune. Der kan gøres så meget godt lokalt, som tilsammen kan rykke Danmark i den rigtige retning. Som kan skabe et mere sammenhængende Danmark. Et mere grønt Danmark. Et mere demokratisk Danmark.

Carolina Magdalene Maier er politisk ordfører, Nikolaj Amstrup er ordfører for et sammenhængende Danmark og Torsten Gejl er kommunalordfører for Alternativet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.