Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kønnet i sproget

Kønsforskelle. Sproget har social slagside. Der er langt videre grænser for, hvad man socialt og seksuelt kan tillade sig som mand end som kvinde uden at blive udstødt. Det er et problem

Hane, Ulvshale, Møn.
Hane, Ulvshale, Møn.

Af Helle Birk,

lektor, cand.mag. et jur.

I Tyskland gør man meget ud af at sondre mellem kønnene. Ikke bare siger man »Frau« og »Herr«, man titulerer også en ansøger som »sehr geehrte Bewerberin« eller »sehr ge­ehrter Bewerber« alt efter, om der er tale om en mand eller en kvinde.

På samme måde er Frau Merkel ikke »Kanzler«, men »Kanzlerin«. Også i Storbritannien lægges der vægt på, om man er »Miss« eller »Mrs.«. I Sverige er man gået i den anden grøft. Her forsøger man sig med større og mindre held, vist nok, med det kønsneutrale »hen«.

Her i landet ligger vi vist et sted midt imellem. Men det danske sprog er ingenlunde kønsneutralt. Man behøver ikke lede længe for at finde gloser, der signalerer kønsforskelle, kønsidentitet, ja, sågar kønsdiskrimination og sexisme.

»Jeg tror sgu, jeg går og er lidt skruk«, udtaler sanger og rapper Shaka Loveless i et dameblad. Og det synes denne læser er forjættende. For skruk er det, en liggesyg høne er. Eller en kvinde, der er ivrig efter at stifte familie. Udtrykket har traditionelt relation til moderskabet. Ikke faderskabet.

Hønefuld kan man være som både mand og kvinde. Men vil man sige om en mand, at han vander høns? Næppe.

En mand kan være ene hane i kurven, når han er den eneste af hankøn i selskab med kvinder. I den omvendte situation tales der sært nok ikke om at være ene høne. Høns kagler i hønsegården. Uhøvisk siges det samme om kvinder.

En mand, der har – overdreven – selvtillid, kan man lidet flatterende karakterisere som en kalkunsk hane, eller, hvis der er tale om en meget ung mand, en hanekylling. Man kan se for sig, hvordan menneske-hanen fører sig. Rød i kammen, skridende frem som iført sporer og med fremskudt bryst. At gøre haneben, altså gøre kur til, eller at lægge an på nogen, er også forbeholdt hankønsvæsner. Ud fra den betragtning, at det er mændene, der skal/bør være de udfarende i den slags anliggender.

I sproget afsløres også magtstrukturer i et samfund. Sågar i et samfund som det danske anno 2016, hvor vi har formel lighed mellem kønnene om end ikke reel.

Folketingets ombudsmand er tingets vagthund, der holder øje med den offentlige forvaltning. Institutionen er indført efter svensk forbillede, og ordet er oprindeligt svensk. Det bruges nu internationalt som »the Ombudsman«. Hvad det ville hedde, hvis den, der sad på posten, var en kvinde, er ikke godt at vide. Ordet »Ombudswoman« findes ikke.

Købmanden er i hvert fald rent sprogligt en mand. Ligesom formanden og forligsmanden. Forkvinde og forligskvinde er godkendt af Dansk Sprognævn, men er aldrig slået an. Tømmermænd er også forbeholdt mændene, sådan rent sprogligt i hvert fald. Old boys’ network er en evigt kritiseret størrelse, der angiveligt holder kvinderne ude af bestyrelser. For har man »friends (ikke »girl friends«) in high places«, gør det alt andet lige alting nemmere.

Også i parløb er det rent sprogligt tydeligt, hvem der har bukserne på. I gamle dages bondesamfund talte man om husbond og madmor. Herremænd regerede uden herredamer. At se herrens ud har heller ikke noget kvindeligt sidestykke.

Hvad sker der egentlig, hvis Hillary Clinton vinder det amerikanske præsidentvalg? Hvordan vil man så titulere hendes ægtefælle? Og hvad med den amerikanske efterretningstjenestes kodenavn for førstedamen: FLOTUS (First Lady of the United States). Hvad skal det hedde, hvis det er den tidligere præsident, POTUS, der står ved sin kones side til indvielsesceremonien 20. januar 2017?

De varme hænder i servicefagene, der desværre også traditionelt er de lavest lønnede, sidder primært på kvinder. Det afspejles også i sproget. Sygeplejerske er man både som kvinde og i de sjældne tilfælde, hvor sygeplejersken er en mand. En sygeplejer er en anden profession, og sygeplejeren er oftest en kvinde.

Vi har barnepiger og tjeneste- og au pair piger. Ikke ditto drenge. Tidligere fandtes der vaskekoner. Nu har vi rengøringskoner. Og mænd. De forekommer – om end i mindre grad. Tidligere fandtes der guvernanter og selskabsdamer. De var altid kvinder. Nu ses den slags kun ved hoffet, og så hedder de hofdamer, mens hofnarren derimod altid er en mand.

Jeg har tidligere skrevet en hel kronik om emnet »slut­shaming«, men i den foreliggende er fænomenet heller ikke til at komme udenom. For at sproget er normativt, ses tydeligt, når man beskæftiger sig med, hvordan der tales nedværdigende om kvinder. Af de skældsord, der bruges til at diffamere, fremgår implicit, hvordan kvinder forventes at opføre sig.

Middelalderens kvinder blev stenet og brændemærket, hvis de afveg fra datidens (seksual-)moral og udstillet på torvet. Nutidens »slutshaming« foregår ikke på torvet, men i det virtuelle rum. Den fantasiløse udskammer bruger ord som »slut«, luder og tøjte.

Den lidt mere subtilt perfide, og måske også ældre, taler om vandrepokaler, forsuttede bolsjer og allemandspiger.

Den tilstræbt morsomme og direkte vulgære vil måske sige rundetrunte, byens cykel – der i øvrigt er internationalt ligesom »slut« og hedder high school bike eller town bike – eller bare det direkte modbydelige: pigens navn tilføjet et 1.000-pik.

Nu er det jo ikke sådan, at mændene aldrig bliver udsat for verbal tilsvining. Det går bare ikke så ofte på deres seksualitet. Den mandlige pendant til en »slut« er en kvindebedårer, »player«, scorekaj – og de lidt gammeldags udtryk – skørtejæger, casanova, don juan, pigernes Jens eller i den vulgære afdeling, kussetyven.

Jeg vil postulere, at der ikke er mange mænd, der vil blive voldsomt fornærmet over disse betegnelser eller i det mindste ikke miste status og anseelse. Mig bekendt findes der heller ikke »slutpages« eller »playerpages«, om De vil, der hænger mænd ud for at have appetit på det modsatte køn.

Når mænd udskældes, går det mere på deres karakter. Sjuft, tølper, charlatan, lømmel kunne være bud på gloser, som man aldrig ville bruge for at fornærme en kvinde.

Forbrydelser begås oftest af mænd. Kun omkring ti pct. af lovovertrædelserne i dette land begås af kvinder. Det reflekteres i sprogbrugen. Man taler om en banemand og en voldsmand, selv om ordet voldspige også er kommet ind i sproget, efter at der er sket en – lille – stigning i antallet af voldelige piger. Man taler om mordere, og sjældnere mordersker. Tyveknægte forekommer også oftere end tyvetøse. En svindler ser man også hyppigere end en svindlerske.

Mænd kan være drukkenbolte. Det ord vil man aldrig bruge om en kvinde. Med udtrykkene ølaber og vodkasøer kan man lidt gammeldags kønsopdele dem, der umådeholdent indtager alkoholiske drikke. En galfrans er en kolerisk mand. Pendanten vil være en Xanthippe eller en hystade. For mens kvinder anses for hysteriske, så er mænd mere hidsige i den stereotype verden. Bruges ordet kælling om en mand, eller frasen hysterisk kælling, så er den helt gal. En mand kan også være en slapsvans eller en vatnisse. Og det er ikke godt, når nu mandeidealet tilsiger, at mændene viser mod og mandshjerte og mander sig op.

For nylig er man også i dagspressen begyndt at opfordre kvinder til det samme. Altså at kvinde sig op, hvis de vil ind på de bonede gulve og direktionsgangene.

Og hvad kan man så bruge al den snak om sproget til, er der måske en læser eller to, der tænker. Forhåbentlig til at indse, at sproget med al tydelighed viser andet end hurra for den lille forskel-forskelle på kønnene. Det viser også, at køn har en social slagside, og at der socialt og seksuelt er langt videre grænser for, hvad man som mand end som kvinde kan tillade sig uden at blive socialt udstødt eller set ned på. Og det er problematisk.

En af mine veninder erklærede for nylig, at det med at »slutshame« kvinder aldrig holder op. Måske ikke. Men hvis det siges ofte nok, at det kun er mandschauvinister, og ja, de findes desværre også blandt kvinder i denne sammenhæng, der siger luder og tøjte og billig tøs, kan det måske afholde nogen fra at gå rundt og »slutshame«.

For hvem har lyst til at være en mandschauvinist? Eller en mansgris, som det så malende hedder på svensk?

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.