Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Københavns Universitet uden klassisk græsk?

Det er en juvel i dansk åndslivs krone, at de klassiske fag ad rent erkendelsesmæssig vej fik plads i landets uddannelsessystem. Kan det være rigtigt, at vi som en rig nation og et sprog i Europa ikke længere har ressourcer til at holde døren åben for kommende generationer?

Tidsperspektivet: Stil dig i Glyptotekets Festsal og forestil dig en 40 km lang tidslinje, der løber til Roskilde Domkirke. Lad tidslinjen være lig med de godt 4,5 milliarder år, vores klode har på bagen, og afsæt så afstanden mellem dit nu og historisk tids begyndelse i Europa.

Denne begyndelse finder sted i Grækenland, ca. 700 år før vores tidsregning. En af de tidligste indskrifter er en bølget verslinje ridset ind på en vase. Der står: Dette er præmien til den bedste danser. Danseren er afbildet på vasen, indrammet af verslinjen, som var den et sjippetov.

Fra første færd blev skriften i Europa benyttet til andet end at skrive regninger ud.

For enden af tidslinjen fra Roskilde Domkirke, helt inde i Glyptotekets Festsal, fylder de 2.700 år siden begyndelsen af historisk tid frem til dit nu de sidste tre cm. Når man står der og kigger ned på det bitte stykke tid, står det klart, at hverken ægypterne, grækerne eller romerne hører til i nogen form for »oldtid«: Ifølge Ordbog over det danske sprog betegner ordet nemlig »en fjern epoke i menneskehedens historie«.

Og vi, homo sapiens, har været her på planeten i mindst 500.000 år.

Vores generation er en af de allerførste generationer af mennesker, der ved, hvor nær vi er på grækerne i tid – grækerne er de første, vi kan få i tale, for de taler til os. Hvis vi da kan læse dem. Udtryk som »oldgræsk« er simpelthen gammeldags. »Klassisk græsk«, det dur derimod fint.

Historien og geografien: Desværre slog hverken grækerne eller deres arvtagere, romerne, sig ned her i Skandinavien. Romerne kom tættest på, med en rigsgrænse langs Rhinen. Antikken dukker derfor ikke op af jorden hos os på samme massive måde som i lande længere syd på. Dernede ligger hele den græsk-romerske verden lige under nutidens hud, både til lands og til vands: Den er en fysisk og mental del af landenes historie.

Derfor er de klassiske fag – græsk, latin, klassisk arkæologi og antikkens historie – en selvfølgelighed i gymnasier, på universiteter og museer i så mange europæiske lande. Uden en kompetence sikret af landet selv kan døren til nationens historiske rum ikke egenhændigt åbnes, og oplevelsen derinde ikke selvstændigt formidles på eget sprog.

Derinde findes en identitet, der giver sammenhold.

Det har disse mange europæiske lande for længst erkendt, de mestrer hver for sig de klassiske fag og har dermed tilvejebragt den absolutte forudsætning for håbet om en fredelig fremtid for Europa. Nemlig nationalstaternes enighed om, at vi har mere til fælles, end vi har at skændes om, og at fundamentet for det europæiske fællesskab er støbt af arven fra Antikken og kristendommen – skabt af Lyset fra Akropolis og Stjernen over Betlehem, som det så smukt er sagt. Datidens græske sprog er nøglen til såvel græsk filosofi som til Det Nye Testamente.

Og det koster jo fællesskabet penge at opretholde og videreudvikle afgørende kompetencer, fra molekylær biologi til nationaløkonomi. Tiden tillader ikke de dybe internetdyk ned i europæiske regeringers politiske grundlag og budgetter, men vi kan være sikre på, at deres investering i viden om Antikken ikke er forbundet med et krav om en faktura for enden.

Det handler nemlig om noget andet end materiel gevinst.

Nødvendigheden: Nej, grækerne og romerne kom ikke til Danmark. Men fremsynede, kyndige danskere indså allerede for mange århundreder siden, at Antikken ikke desto mindre var afgørende til stede i Danmark. Til stede som inspiration, som berigelse. Som identitet. Det er den stadig.

Det er en juvel i dansk åndslivs krone, at de klassiske fag ad rent erkendelsesmæssig vej fik plads i landets uddannelsessystem – fra og med 1800-tallet side om side med Nationalmuseets Antiksamling, Ny Carlsberg Glyptotek, Thorvaldsens Museums Sntiksamling og Den kongelige Afstøbningssamling. Som noget helt enestående i kredsen af europæiske lande blev det i Danmark desuden besluttet, at kendskab til Antikken måtte være en basal forudsætning for dannelse. Derfor blev faget Oldtidskundskab i 1903 et obligatorisk fag i det danske gymnasium.

Antikkens betydning for Danmark er ikke så selvindlysende som i lande, grækerne og/eller romerne nåede frem til. Det er i den forstand ikke en given sag, at de klassiske fag findes her i landet.

Derfor er de sårbare. Nødvendigheden af, at der investeres i dem, skal igen og igen forklares og begrundes – for deres eksistens trues med jævne mellemrum.

Som det nu atter sker, med økonomiske argumenter som øksehug, med kvantitet sat over kvalitet: Københavns Universitet er i færd med at nedlægge klassisk græsk og en række mindre fag med henvisning til regeringens nedskæringspolitik.

Lad os tage Otto Steen Dues oversættelse af Homers Iliaden og Odysseen frem og fryde os over denne dybt græskkyndige mands dugfriske nutidsdansk. Næste greb i reolen kunne gælde et af de seks bind i den netop afsluttede nye oversættelse af Platons samlede værker. Den er en kraftpræstation udført af et helt hold af danske klassiske filologer og solgt som varmt brød af Gyldendal.

Otto Steen Dues Homer afløser Wilsters fra midten af 1800-tallet, mens den nye Platon træder ind i stedet for en oversættelse fra 1930erne. Begge udgivelser åbner døren til Platon og Homer for en ny generation.

Kan det være rigtigt, at vi som en rig nation og et sprog i Europa ikke længere har ressourcer til at holde døren åben for kommende generationer?

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.