Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Invester i de højt begavede børn

Vi er ikke gode nok til at spotte og udfordre de højt begavede børn i grundskolen. Det er et tab for både det enkelte barn og for samfundet.

»Vi bør både investere yderligere og tidligere i læring og trivsel for disse elever, som kan have stort potentiale som fremtidens problem- løsere og innovatører. For børnenes skyld. Og for samfundets,« skriver forfatterne til kronikken.Foto: Simon Læssøe
»Vi bør både investere yderligere og tidligere i læring og trivsel for disse elever, som kan have stort potentiale som fremtidens problem- løsere og innovatører. For børnenes skyld. Og for samfundets,« skriver forfatterne til kronikken.Foto: Simon Læssøe

I hver eller hver anden klasse sidder et barn, som er højt begavet. Dette barn repræsenterer et stort intellektuelt potentiale og kan blive fremtidens problemløser og innovatør. Men barnet er samtidig i risiko for at mistrives og underpræstere i skolen. Fordi barnet ikke i tilstrækkeligt omfang vil få den rette kombination af udfordring og støtte.

Højt begavede børn er karakteriseret ved høj intelligens, men kan have vanskeligt ved at begå sig i sociale sammenhænge, da deres personlige og faglige udvikling ofte ikke følges ad. Et syvårigt barn kan måske læse og regne som en ti-årig, men barnets personlige og sociale kompetencer kan være udviklet som en femårigs. I skolen har de højt begavede børn derfor brug for faglig udfordring, der kan bidrage til, at de får udfoldet deres talent, og behov for støtte – personligt og socialt. Desværre er vi i Danmark ikke særlig gode til nogen af delene. Et internationalt forskningsreview fra KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) fra 2015 peger på, at det kan handle om, at skolen ofte har et »one-size-fits-all« syn på undervisning og pensum. Senest viste PISA-målingen i december 2016, at selv om danske elever i grundskolen generelt klarer sig bedre end før, er antallet af særligt dygtige elever stagnerende.

»Jeg er vant til at vide alting«

Det er et problem. For samfundet, der går glip af det talent og potentiale, som børnene repræsenterer, og for det enkelte barn, som oplever ikke at få de udfordringer eller den støtte, barnet har behov for. Dermed kan barnet have svært ved at begå sig i både det faglige og sociale fællesskab og ende med ikke at gennemføre en uddannelse, selv om potentialet er til stede. Som Marcus, en højt begavet gymnasieelev, formulerer det: »Vi kan ikke arbejde i grupper, vi har ingen organisationssans, vi virker bedrevidende, vi har ingen humor, forstår ikke ironi, har en alt for stor retfærdighedssans – og vi synes, at alle andre er dumme at høre på. Det opsummerer det vist ganske godt.«

Hvem er de højt begavede børn?

De højt begavede børn er en overset gruppe, som vi generelt ved for lidt om. Vi ved, at gruppen omfatter to pct. eller fem pct. af børn i skolealderen afhængigt af, om man taler om børn, der har en IQ over hhv. 130 eller 120. Det er i alt op mod 30.000 børn på en årgang.

Vi ved, at disse børn lærer på en særlig måde. De behøver mindre tid end andre til at tilegne sig nyt stof, de involverer sig passioneret i særlige emner, og de kan arbejde fra det abstrakte niveau til det konkrete niveau – modsat andre børn, som har brug for at tage udgangspunkt i konkrete eksempler for at kunne lære overordnede principper.

Et par timers turbolæring om ugen er nok for skolens kvikkeste elever

Vi ved også, at de højtbegavede elever kan være svære at inkludere i den almindelige undervisning. Børnene opleves ofte som ukoncentrerede, urolige og forstyrrende for klassefællesskabet, fordi de kan have vanskeligt ved at »passe ind« i lærerens normale undervisning, som er rettet mod en mere gennemsnitligt begavet elevgruppe.

Desuden ved vi, at gruppen er sammensat. Nogle af børnene er, hvad man kan kalde »high achievers«. De opnår gode resultater og bliver måske anerkendt for deres faglige overskud – men får for manges vedkommende ikke de udfordringer, der skal til for at udnytte deres faglige potentiale fuldt ud. Andre er »high potential achievers«. De har stort potentiale, men opnår ikke nødvendigvis de gode resultater som de har forudsætninger for – fordi de ikke trives, hverken fagligt eller socialt.

Men det er muligt at skabe bedre rammer for de højt begavede børn, så de både får mulighed for at realisere deres potentiale og får den nødvendige sociale støtte. Det kræver, at vi i samarbejde og på tværs af faglighed sætter ind på særligt tre områder: identifikation (»spotting«), efteruddannelse af de fagprofessionelle omkring de højt begavede børn og tilpasning af undervisningsmiljøet.

Spot børnene så tidligt som muligt

Lærere og pædagoger er nøglepersoner i at spotte de højt begavede. Men erfaringer fra flere forsøgsprojekter viser, at de sjældent har redskaberne til det. Det skyldes ikke mindst, at definitionen af høj begavelse er kompleks, at kun få fagprofessionelle har den nødvendige indsigt i børnenes signaler, kendetegn og behov, og at der derfor er meget lang ventetid på »udredning« af børnene.

I dag bliver mange højt begavede børn i skolen kategoriseret som »fagligt svage elever«, fordi de udviser manglende koncentration og deltagelse i timerne. De risikerer at få faglige huller og at komme bagud på trods af deres ekstraordinære intellektuelle overskud. Således får de ikke udnyttet de uddannelsesmuligheder, de kunne have.

Derfor bør både lærere og pædagoger have redskaber til at identificere de højt begavede børn. Jo tidligere, jo bedre for børnene, der mindsker risikoen for faglige og personlige nederlag senere hen. Og det er muligt at spotte børnene helt ned i to-årsalderen, hvor de første tegn viser sig.

Men både at spotte, udfordre og støtte de højt begavede børn kræver uddannelse og efteruddannelse af de fagprofessionelle tæt på børnene.

Det er en opgave for kommunerne, der bør se læring og trivsel for de højt begavede som en inklusionsopgave på linje med inklusionen af andre børn med særlige behov. Alle lærere og pædagoger bør have indblik i de højt begavede børns kendetegn og behov, ligesom de bør have et sted at søge råd og vejledning.

Kommunernes indsats for de højt begavede kan samtænkes med andre pædagogiske indsatser og rådgivning fra ressourcepersoner som f.eks. PPR (pædagogisk-psykologisk-rådgivning) og de ansvarlige for elevernes adfærd, kontakt og trivsel (AKT). Og professionshøjskolerne kan styrke viden på feltet ved at inddrage viden om højt begavede børn i lærere og pædagogers uddannelse og efteruddannelse og prioritere det i deres forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Tilbyd særlig tilrettelagt undervisning

Men hvordan tilgodeser vi i højere grad de højt begavede børns behov i skolen? Førnævnte forskningsreview fra KORA viser, at det snarere end at tage børnene i specialklasser eller på specialskoler handler om at inkludere dem i almindelige skoleklasser og samtidig tilbyde dem supplerende intensiv undervisning.

Der findes flere danske erfaringer med intensive undervisningsforløb både i skolen og udenfor skolen, hvor eleverne i en eller flere afgrænsede perioder arbejder fokuseret med særlige faglige og/eller personlige udfordringer. Undervisningsforløbene virker på elevernes faglige niveau og trivsel – og behøver ikke at være omstændelige eller dyre at implementere.

Omsæt erfaringer til systematisk indsats

Snart offentliggør Undervisningsministeriet syv initiativer, der skal styrke indsatsen for talenter og højt begavede børn. Det er glædeligt, for der er behov for mere systematisk at udbrede de gode erfaringer og sprede initiativer, der virker. Men det er ikke nok. Vi bør både investere yderligere og tidligere i læring og trivsel for disse elever, som kan have stort potentiale som fremtidens problemløsere og innovatører. For børnenes skyld. Og for samfundets.

Anne-Marie Engel er forskningschef i Lundbeckfonden, Charlotte Rønhof er underdirektør i Dansk Industri, Stina Vrang Elias er adm. direktør i DEA, og Henriette Christiansen er direktør i Egmont Fonden.

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.