Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hvornår har du og din ægtefælle sidst haft MUS-samtale med hinanden?

Keld Molin
Keld Molin

En burger er en burger – og alle ved, hvad den indeholder. Sådan var det indtil for få år siden, for den var et standardkoncept. Det er den ikke mere, og nu skal jeg forholde mig til, hvad jeg vil have i den og træffe valg. Det er mere besværligt, men så kan jeg også få den, som jeg vil have den.

Det samme gælder ægteskabet. Da vores forældre eller bedsteforældre var unge i midten af 1900-tallet, var der en bestemt skabelon i form af kernefamilien. Man blev forlovet, gift og fik et par børn, og forholdet var forpligtende, og man blev sammen. Sådan er det ikke længere. Skilsmisser har længe været et både acceptabelt og hyppigt anvendt middel til at håndtere konflikter i parforholdet, men er ikke uden omkostninger og dilemmaer.

I de allerseneste år er der derfor opstået en modbevægelse, som handler om at finde kærligheden, blive klogere på den og passe på den. Mængden af artikler om seksualitet og samlivsformer er eksploderet, og enhver avis har sin egen sexolog eller parterapeut. Fra TV kender vi »Kærlighed ved første blik«, »BS og ægteskabsprøven« og nu senest »Din for altid«.

Vi er alle underlagt sociale og kulturelle strømninger i samfundet, og der er sket rigtigt meget siden midten af 1900-tallet. En forståelse af, hvad der egentlig er sket, kan måske være med til at give os ideer til at skabe mere bæredygtige parforhold for fremtiden.

Perioden dengang kaldtes for »Den moderne tid«, og ægteskabet var den afgørende sociale ramme. Alle vidste hvad der blev forventet af parterne – for det var en »one-fits-all«-skabelon. Manden tjente pengene, og kvinden var primært husmor, og arbejdsdelingen gav sig selv. Forholdet var livslangt, monogamt, og alle væsentlige personlige behov blev opfyldt inden for rammen. Seksualiteten hørte hjemme i soveværelset med slukket lys, og der var meget, som man ikke talte om. Normerne var mange og refleksionerne få.

Posen blev gevaldigt rystet i slutningen af 60erne, hvor ungdomsoprør, flowerpower og frigørende bevægelser vendte op og ned på hele den vestlige verden. Flere eksperimenterende livsstile døde hurtigt ud igen, mens mange normer og levemåder for altid blev ændret. P-pillen kom på markedet, pornoen blev frigivet og langsomt opstod der et andet forhold til lyst og sex, som blev sat fri og uafhængig af børnefødsler. Kvindekampen fik også en afgørende indflydelse på samfundet, hvor vi ikke bare fik ligestilling, men også hen ad vejen en nivellering af kønsrollerne.

Da ungdomsoprøret havde lagt sig, stod vi tilbage med et radikalt anderledes samfund. Principielt set er alt tilladt og muligt i »Det postmoderne samfund«. Pligter og normer er blevet til mangfoldighed og individualitet, og friheden er stor. Alt står til forhandling, og der er ikke længere en gyldig brugsanvisning på noget som helst – heller ikke ægteskabet.

Forhandling og interesse

Opgaverne i hjemmet fordeles nu ikke efter køn, men forhandling og interesse. Kvinderne har deres naturlige plads på arbejdsmarkedet, men på trods af ligestillingen holder mange fortsat fast i en del af husmorrollen som familiens organisator – lige som deres mor. Kvinder har altid haft veludviklede kommunikationsevner, og da den maskuline mand blev umoderne, kom hun til at fylde (for) meget i familien. I kølvandet opstod »den tilpassede mand«, som er flink og god til at fokusere på andres behov, men han er utydelig og ved ikke længere, hvad han selv vil. Måske derfor er kvinden blevet »den skrappe mor«. Samtidig kan vi i dagligdagen stort set det samme – skifte pærer, lave mad mm – vi er en kopi af hinanden. Denne konstellation er der ikke meget sjov ved – for den gensidige tiltrækning ryger sig en tur – og så bliver man skilt!

Kvindegrupper er velkendte, men nu begynder også mandegrupper at spire frem. For manden har brug for at lære at være mand. Ikke for at indgå i kønskamp, men for at finde ud af, hvem han er, og hvad han vil – og stå ved det – for igen at blive interessant at være sammen med.

Statistikken viser, at medlemskaber af swinger- og SM-klubber stiger eksponentielt i disse år, ligesom salget af sexlegetøj. Seksualiteten har altså fået en ny plads i den postmoderne og individuelle tid. Flere er blevet bevidst om deres lyst, dyrker den og italesætter den. Der er meget, som har ændret sig siden den moderne tid, og udviklingen er ikke slut. Samtidig bliver vi gift senere: I slutningen af 70erne var kvinden og manden hhv. 24 og 27 år – nu er de ca. otte år ældre. Vi er ikke purunge, når vi mødes, og har alle en »fortid«. Hvad kommer det til at betyde for parforholdet? Slår individualitet og friheden også med tiden igennem her, som overskriften på en artikel antyder: »Hun går i swingerklub, og han går til fodbold – og alle er glade«?

Vi baserer vores liv og kærlighedsforståelse på mange illusioner, og en del stammer fra vores forældres og bedsteforældres tid. En handler om, at såfremt vi i ægteskabet er sammen med den rette, bliver vores liv opfyldt, vi falder til ro og bliver ikke tiltrukket af andre. Det er nok korrekt, at vi i parforholdet får behovet for tryghed opfyldt – men forskningen viser, at begæret går sine egne veje. Flertallet bliver faktisk mest tændt af det nye og ukendte! Utroskab kan være udtryk for problemer, ja, men forskningen viser, at det også forekommer i velfungerende ægteskaber, og at der en stigende tendens. Det må vi finde ud af at tackle – men hvordan?

Forventninger kommer til kort

En anden illusion og forventning er som nævnt, at den anden skal (og kan) opfylde alle vores behov og være vores soulmate, fantastiske elskovspartner, operapartner og samarbejdspartner i hjemmet. Igen kommer forventningerne til kort, for vores partner kan ikke opfylde alle vores behov, ønsker og drømme – de er vores egen sag! Når vi først er ude af forelskelsen, bliver det også tydeligt, at vi slet ikke er så ens eller på alle punkter vil det samme. Det kan vi vælge at acceptere og rumme hinanden i eller i stedet holde fast i den romantiske illusion, hvor konsekvensen for mange bliver skilsmisse.

Et skridt til at holde fast i parforholdet kan være at acceptere, at vi er uperfekte, ligesom vores ægteskab. Kan vi give slip på illusionerne og erkende, at vi hver især er præget af tidens individualitet, mangfoldighed og frihedsfølelse? Kan vi forholde os til, at den ægteskabelige »one-fits-all-skabelon« skal nytænkes? Så er vi tilbage ved burgere, som ikke længere er et standardkoncept – vi må selv sammensætte den. Det samme gælder ægteskabet: Vi må lave vores eget skræddersyede design.

Fra arbejdspladsen kender vi MUS-samtalen – hvordan trives du, hvad er dine udviklingsønsker, hvordan kan du berige vores fælles arbejdsplads?

Hvornår har I sidst haft MUS-samtale derhjemme? For den fortidige skabelon er afløst af en relation, som udfolder sig i dialog og forhandling. I kærlighed og omsorg. I ærlighed og holden fast i, hvem man hver især er, og hvad man vil. Lige præcis dette er kernen i det postmoderne parforhold!

Drop det perfekte

Vi må derfor droppe det perfekte og illusionerne og finde en enighed i vores parforhold, som bliver netop vores kontrakt, som vi så kan genforhandle løbende. Kommunikation er svær, og vi har ikke alle de samme evner eller mod til at sætte ord på vores inderste tanker og følelser. Der er ikke noget alternativ, og der er heldigvis hjælp at hente.

Parforholdskurser – ofte kaldet PREP-kurser – har fokus på at hjælpe parterne til at bevare og udvikle deres parforhold. De bliver aktuelt mere udbredte, ligesom der løbende udvikles on-line tests tænkt som dialogredskab, der kan fortælle, hvor enige man er på centrale punkter og hvor godt man kender hinanden. Nogle steder kombineres de med to strukturerede samtaler hos en psykolog. Endelig findes der »spil« med spørgekort, som kan give forståelse for hinandens forskelligheder, meninger, lyster, behov, udfordringer mm.

Her i den postmoderne tid er vi nødt til at forholde os aktivt og reflekteret til vores parforhold for at trives i det. Til gengæld har vi mulighed for at få det, som vi hver især ønsker det og kan blive enige om. Det nye sort er at passe på sit parforhold – og derfor er flere opmærksomme på at få skabt gode betingelser for det. Erfaringen viser, at man i processen med dialog, samtale og forhandling samtidig høster en vigtig sidegevinst, nemlig en større grad af dynamisk samhørighed og fortrolighed, som netop er grundelementer i det bæredygtige parforhold.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.