Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Hvorfor er bande­miljøet sexet?

Mange af de mænd, der tiltrækkes af bandemiljøet, er søgende og usikre, men de har ingen respekt for regler. Det var vi ikke lært dem i Danmark.

København har de seneste uger udviklet sig til at ligne Rio de Janeiro og Johannesburg. Man kan i visse bydele risikere at blive skudt, blot man opholder sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. At jeg ikke overdriver sammenligningen med Brasilien og Sydafrika, understreges af, at flere udenlandske ambassader nu advarer deres landsmænd om, at København er en farlig by. Det kan man vist kalde et wake up call til det lille forkælede land, der i mange år har gået og troet, at Danmark var paradis på Jorden.

Politiet gør sikkert, hvad der er muligt, men løser ikke de grundlæggende problemer, der har ført til den nuværende kaotiske situation. Det handler nemlig om noget meget mere komplekst, herunder ikke mindst om hvorfor så mange unge med muslimsk baggrund tiltrækkes af bandemiljøet.

Bandemiljøets tiltrækningskraft

Jeg har gennem årere i min egenskab som psykiater talt med mange bandemedlemmer både fra de traditionelle »danske« bander som f.eks. Bandidos og Hells Angles samt de såkaldte indvandrerbander, der primært tiltrækker mænd med indvandrerbaggrund, og hvor flertallet er muslimer modsat de »danske« bander, hvor stort set alle er kristne. Ingen af parterne efterlever dog på nogen måde den opførsel, som både Biblen og Koranen foreskriver!

Bandemedlemmer kommer typisk til psykiater, når de skal mentalundersøges, eller når de modtager offentlige ydelser, og kommunen ønsker en vurdering af deres situation. Mange af mine kollegaer tør ikke undersøge bandemedlemmer, hvilket også i visse tilfælde kan være risikabelt, idet de typisk selv vil bestemme, hvad lægen skal skrive om dem. Skriver man noget andet, får man ofte trusler.

Mænd, der tiltrækkes af bandemiljøer, er forskellige. Mange af dem har en udpræget dyssocial personlighedsstruktur, tidligere betegnet som psykopater. Dyssociale personer er ofte impulsstyrede, uempatiske, løgnagtige, manipulerende, spændings­søgende og elsker at dominere. Inden for hver bande hersker der meget strenge regler og et hierarki, og hvis man ikke respekterer det, bliver man hurtigt banket på plads. Man ved fra flere undersøgelser, at mange bandemedlemmer kommer fra socialt dårligt fungerende familier, og at de i skolen har været adfærdsvanskelige og ikke kunnet indordne sig under samfundets regler.

Sammenligner man Danmark med omtrent hele verden uden for Skandinavien, er regler og hierarki stort set ikke-eksisterende. Vi har i mange år nedbrudt enhver form for respekt for skolelærere, politi, læger, pædagoger foruden mor og far. Mest tydeligt er det i vores sprog, hvor vi stort set har afskaffet tiltaleformen »De«. I de fleste europæiske lande vil det være utænkeligt at sige »du« til en læge eller politimand.

Så vi har altså en unik situation, hvor unge, der er opvokset næsten uden regler og i et samfund, hvor alle skal være lige, søger hen mod et miljø, der i udtalt grad er intolerant, hierarkisk, og hvor overtrædelse af interne regler straks har en konsekvens.

Der har været flere historier fremme om imamer, der kan få unge med indvandrerbaggrund ud af kriminalitet ved at få dem til at blive troende muslimer. En streng fortolkning af islam kræver præcis den samme disciplin af den unge, blot med koranen som ledestjerne i stedet for kriminalitet. Og ønsker man spænding, er krigen i Syrien jo nærliggende.

Disciplin giver en identitet og sikkerhed. Det samme giver et rygmærke og en hurtig BMW. En identitet er vigtig for selvusikre unge. Og her finder vi præcis svaret på, hvorfor det ikke kun er de dyssociale, der søger­ bandemiljøerne. Vi finder nemlig også unge, der er søgende, usikre, der føler sig til overs og marginaliseret.

Så et af svarene på, hvorfor bandemiljøet er så sexet er altså, at det danske samfund har mistet evnen til at disciplinere.

Derfor er mere politi ikke løsningen på det nuværende kaos i København. Det er derimod en omdefinering af den måde, vores skolesystem, sociale system og integrationssystem fungerer på. I den forbindelse skal vi huske på, at indvandrerdrengenes familie kommer fra meget autoritære samfund. En af mine lægekollegaer, der selv er fra Mellemøsten og muslim, har sagt, at den måde, visse indvandrere taler til danske læger på, aldrig ville blive tolereret i deres hjemland. Lægen ville simpelthen smide personen ud af sin konsultation. Gør lægen det i Danmark, kan personen klage og sætte en lavine af jura i værk. Lægen kan ende med at få en påtale, selv om det var patienten, der var uforskammet.

Hvorfor skyder man på tilfældige?

Det mest frustrerende i den nuværende bandekonflikt er, at tilfældige er blevet ramt. For at forstå, hvorfor indvandrerbander tilsyneladende ikke har problemer med at skyde på tilfældige, skal man tænke på, at mange mangler empati og dermed ikke formår at sætte sig ind i andre menneskers følelsesliv. Man har undersøgt psykopaters evne til at føle empati og fundet ud af, at evnen er klart nedsat. De elsker endvidere risiko og spænding og frygter ikke i samme grad som almindelige mennesker at komme til skade. Adrenalinrusen ved at køre 130 km i timen på Nørrebrogade og skyde om sig overstiger altid rationel tankegang.

Når man så tillægger, at mange af indvandrerdrengene, selv om de taler dansk, er dårligt integrerede og opvokset i et parallelsamfund, hvor de konstant bildes ind, at de forskelsbehandles af kristne danskere, bidrager det kun yderligere til, at et tilfældigt liv på Nørrebro bliver underordnet.

For nylig har imamen Moilay Jaw fra Masjid Al-Faruq moskeen på Nørrebro udtalt, at bandekonflikten er samfundets egen skyld, fordi det danske samfund udsætter muslimer for negativ behandling og kritiserer dem. Så længe vi accepterer, at folk i ytringsfrihedens navn tegner et så forkert billede af Danmark, kan vi ikke fortænke unge muslimske drenge i at indtage en offerrolle og opføre sig som vilde. For det får nemlig stort set ingen konsekvenser.

Tænk blot på, hvordan især venstrefløjen i Danmark er modstander af fornuftige forslag som stop for genopdragelsesture til hjemlandet og reduktion i forældrenes offentlige ydelser eller løntræk, hvis deres unge begår kriminalitet.

Aviser som Information og Politiken har med jævne mellemrum artikler med både danskere og indvandrere, der stort set bruger samme retorik som Moilay Jaw, nemlig at muslimer diskrimineres og forskelsbehandles, og at det er årsagen til de meget store problemer med integration. Kort sagt: vi skal indrette os efter dem, der kommer til Danmark, og ikke omvendt.

Hvordan kommer vi videre?

Løsningen på bandekonflikten er ikke nem. I første omgang er vi nødt til at sætte mere politi på gaden, men vi kommer ikke udenom at diskutere radikale ændringer i børneopdragelse, skolesystem, sociale ydelser og integration.

Jeg ser ikke de mange dårligt integrerede muslimer som hovedproblemet. Det er derimod den store del af den danske venstrefløj, der stædigt nægter at indrømme, at den har taget fejl. Mange på venstrefløjen er veluddannede, retorisk kvikke, tilhører den privilegerede klasse og har derfor meget stor indflydelse, ikke mindst i det offentlige. Men hvis man bliver ved med at fornægte, at der er en grænse for, hvor mange personer fra ikke-vestlige lande, Danmark kan modtage, nægter at stille større krav til indvandrere, der modtager offentlige ydelser, nægter at sanktionere indvandrerforældre, der ikke kan finde ud af at opdrage deres drenge, og kalder folk som mig, der problematiserer venstrefløjen, for racister, ja, så kan Ahmed fortsat gemme sig under parabolen i Tingbjerg og grine ad de dumme danskere, der har skabt et samfund uden disciplin og en naiv tro på, at alle er lige.

Jeg vil ikke gå så vidt som at sige, at det er venstrefløjens skyld, at København nu ligner Rio de Janeiro. Men hvis man havde lyttet i tide og ført en meget hårdere kurs over for indvandrere fra ikke-vestlige lande, havde vi ikke stået i denne forfærdelige situation. Jeg kommer kun på Nørrebro lørdag formiddag til min step fitness-time mellem 10 og 11. Ellers holder jeg mig langt væk.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.