Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Hvordan skal det her med frihed forstås?

Pia Olsen Dyhr vil relancere SF som det parti i rød blok, der kæmper for friheden. Med hendes egne ord: venstrefløjens svar på Liberal Alliance. Så kære Pia Olsen Dyhr: Frihed er smukke ord, men frihed er også konkret. Jeg ser frem til, at dine ambitioner manifesterer sig i den konkrete politik.

Anders Samuelsen, Liberal Alliance.
Anders Samuelsen, Liberal Alliance.

I lørdags varslede SFs leder, Pia Olsen Dyhr, her i avisen, at hun samme dag på partiets landsmøde i Vingsted Hotel- og Konferencecenter i Vejle ville relancere SF som det af partierne i rød blok, der kæmper for friheden. En slags, med SF-formandens egne ord, venstrefløjens svar på Liberal Alliance.

Det fik mig til at tænke over, hvordan det her med frihed egentlig skal forstås, og over, om vi mon mener det samme, når vi taler om frihed?

For på den ene side synes jeg jo, det er meget glædeligt, at vi kan enes med SF om, at danskerne har brug for mere frihed. I interviewet i Berlingske taler Pia Olsen Dyhr endda så smukt om at »…gøre op med statsliggørelsen og give den enkelte borger lov til at få indflydelse på sit eget liv…«. Den ambition kan jeg selvfølgelig ikke andet end dele med Pia Olsen Dyhr. På den anden side oplever jeg selv og resten af Liberal Alliances folketingsgruppe ofte, hvordan rød blok bringer politik til torvs, der giver danskerne mindre snarere end mere frihed. I hvert fald, hvis vi definerer frihed som Pia Olsen Dyhr gør det: »indflydelse på sit eget liv«. For hvad vil det sige at have indflydelse på sit eget liv?

Det vil sige, at man frit kan forsøge at gøre sine drømme til virkelighed, så længe man giver andre den samme frihed. At man ikke er underlagt kontrol, regler og normer i unødigt omfang eller kontrol, regler og normer, som man ikke selv har nogen indflydelse på. De står nemlig i vejen for friheden, uanset om de kommer fra det sociale miljø, man befinder sig i, eller om de kommer fra det øvrige samfund eller fra staten. Hvis SF fremover skal være et parti, der kæmper for friheden, kan vi altså tænke os frem til, hvilken politik SF vil føre.

Vi danskere er et privilegeret folkefærd, også når det drejer sig om frihed for eksempel forstået som fraværet af magtmisbrug fra myndighedernes side. Den slags tvang findes der lykkeligvis meget lidt af i Danmark. Det er på andre områder, at friheden har trange kår herhjemme, og det er her, det bliver interessant at se, hvordan SF i fremtiden vil forsøge at manifestere sig som partiet, der kæmper for friheden.

Danskerne er det folk i den frie verden, der betaler klart den største del af deres indkomst i skatter og afgifter. Vores muligheder for indflydelse på vores eget liv begrænses altså mere end noget andet folks, når det drejer sig om at disponere over udbyttet af vores arbejde. Det er derfor, Liberal Alliance foreslår, at ingen skal betale skat af de første 7.000 kr., de tjener, hver måned.

Danmark er et ekstremt land, når det kommer til skatter og afgifter, og vantro er den mest almindelige reaktion, når jeg for eksempel fortæller, at vi har noget, der hedder en svulmningsafgift. Det er en skat på den luft, man putter ind i is for at lave det om til softice ,og udover absurditeten i sig selv er det selvfølgelig – hvad mange glemmer – en skat, der begrænser danskernes købekraft. Og så rammer svulmningsafgiften i øvrigt, som så mange andre skatter og afgifter, socialt skævt på den måde, at hvis man ikke har så mange penge hver måned, er man nødt til at tænke sig ekstra godt om, før man køber softice til børnene.

Vi har Europas højeste energiafgifter, stadig en absurd høj registreringsafgift, en meget høj moms, en tvangslicens, som man skal arbejde ganske mange timer for at have råd til, og – man tror, det er løgn – stadig en særskat på iværksætteri. Listen kan fortsættes meget, meget langt. Oveni har vi regler for, hvor meget man må tjene ved siden af ens SU, vi har endnu ikke et helt frit sygehusvalg, og vi har selvstændige, der skal betale affaldsgebyr, selv om de ikke producerer skrald.

Et andet område, hvor danskerne lider under fraværet af frihed, er i interaktionen med den offentlige sektor og hele det administrative apparat, der repræsenterer myndighederne over for borgerne. Her oplever vi lang sagsbehandlingstid og en regulering langt ned i de mindste detaljer. I Danmark har vi regler for næsten alt, og vi er tilbøjelige til at glemme, at ikke alene betyder reglerne konkret, at der er ting, vi ikke må gøre – bygge et højbed, hvis dit hus ligger tæt på havet, tænde et bål i haven, så du kan lave snobrød med børnene – reglerne er også dyre at administrere. Som når der, på grund af registreringsafgiften, skal sidde flere hundrede højtbetalte medarbejdere i Skat og vurdere værdien af den enkelte bil, der kommer ind i eller forlader Danmark.

Den meget høje pris for at drive den offentlige sektor begrænser i sig selv vores frihed.

Og så er reglerne udtryk for en mangel på tillid til, at danskerne selv kan tænke sig om. Det er en mangel på tillid, som er ubegrundet, for vi er faktisk gode til at tænke os om. Derfor er der for eksempel ikke brug for, at Energistyrelsens sikkerhedsregler kræver en ny byggetilladelse, hver gang et telt af en vis størrelse skal sættes op. Eller for at installere dyre fartskrivere i de veteranlastbiler, som man bruger til studenterkørsel. Igen, bare for at nævne nogle ganske få og små områder. For sagen er, at uanset hvilket hjørne af gulvtæppet man løfter, åbenbarer der sig regulering, der begrænser danskernes frihed og koster en masse penge at administrere.

En gruppe i Danmark, der i særlig grad mangler frihed er de offentligt ansatte, hvis arbejdsliv er fyldt med opgaver, der står i vejen for, at de kan gøre det, de egentlig blev ansat til og brænder for. Inden for flere fagområder bruger medarbejderne mere end halvdelen af deres arbejdstid på bureaukrati. På den måde begrænses deres frihed til at løse opgaverne sådan, som de professionelt vurderer, det ville være bedst. Det betyder, at glæden ved at gå på arbejde forsvinder, fordi det, helt berettiget, opleves som en mangel på tillid til, at man selv kan finde ud af at løse den opgave, som man er uddannet til.

Sagen er jo, at hvis man mener det med frihed, så siger man dermed også, at man selv er ekspert i sit eget liv og bedst til selv at vurdere, hvad der er den rigtige vej frem. Som samfund har vi et ansvar for at sikre, at når folk af den ene eller anden grund farer vild i de valg og det ansvar, så hjælper vi dem. Som Danmark er skruet sammen i dag med regler og bureaukrati, med verdens største offentlige sektor og verdens højeste skatter og afgifter, formår vi imidlertid ikke at skabe den økonomiske vækst, der er forudsætningen for, at vi kan levere den hjælp, de velfærdsydelser i det hele taget, på et niveau, der kan måle sig med de bedste lande.

Så kære Pia Olsen Dyhr: Frihed er smukke ord, men frihed er også konkret. Jeg ser frem til, at dine ambitioner på SFs vegne manifesterer sig i den konkrete politik. Vi har brug for al den hjælp, vi kan få, og frihed har jo den gode egenskab, at der bliver mere af den, jo mere den bliver delt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.