Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Hvis I ikke lærer jeres børn dansk, er I dårlige forældre

Foto: Mads Jensen.
Foto: Mads Jensen.

Skal man tvinge indvandrerbørn i dansk vuggestue, fordi der bliver talt så lidt dansk i hjemmet? Hvor meget dansk lærer man, hvis der kun bliver talt arabisk derhjemme? Flere politiske partier mener efterhånden, at det er nødvendigt med tvungen opskrivning til institution, fordi sprogproblemerne hos børn med indvandrerbaggrund er større end nogensinde.

Der skal gøres noget, der skal handles.

Er man klar over hvilke konsekvenser det har for de små, når de får en dårlig start på det danske sprog? Det kan forfølge dem resten af livet i form af problemer med skolegang og manglende uddannelse. Følelsen af ikke at høre til i samfundet. I værste fald kriminalitet. Til forældre, der ikke lægger kræfter i at stimulere børnenes danskkundskaber, må man kort og godt sige: I er dårlige forældre!

En opgørelse fra Københavns Kommune i 2015 viser, at næsten halvdelen af hovedstadens indvandrerbørn taler utilstrækkelig dansk, når de starter i børnehave og skole. Rockwool Fonden har undersøgt små klasser i Høje-Taastrup Kommune, hvor børn med anden etnisk baggrund rent sprogligt halter et klassetrin bagud i forhold til klassekammeraterne. I Århus viste seneste sprogscreening af indvandrerbørn, at stort set ingen af dem taler et alderssvarende dansk i børnehaven.

Det er en katastrofe for det enkelte menneske ikke at kunne begå sig sprogligt i samfundet. Kan man forestille sig sine egne børn ude af stand til at skrive og stave ordentligt? Kan man se dem kæmpe sig gennem folkeskolen og afslutte den som funktionelle analfabeter, sådan som det sker for over halvdelen af alle drenge med anden etnisk baggrund? Hvordan ville man have det med det?

Omkring 12.000 indvandrerbørn går derhjemme frem for at gå i vuggestue. Det er simpelthen tarveligt over for de små. Derfor er det også på sin plads, når Socialdemokraterne står i spidsen for automatisk opskrivning til vuggestue. Og ja, det er tvang, men hvis forældrene ikke lærer deres børn et minimum af dansk, må samfundet træde til.

Man har pligt til at lære sine børn det sprog, der nu engang tales, og fejler man her, må samfundet varetage barnets tarv. Ingen vuggestue, ingen børnepenge, hammeren falder, hvis ikke man tager ansvar for de små.

Sprog med hjemmefra

Det kan godt være, at der er et stærkt sammenhold i mange familier med anden etnisk baggrund, men hvis alting foregår på arabisk, saver man sin egen gren over. Det ville være dejligt, hvis det oprindelige modersmål kunne styrke danskkundskaberne, men et nyt omfattende forsøg udført af Undervisningsministeriet 2013-15 viser det modsatte. Forsøget viser yderligere, at tosprogede elevers danskkundskaber heller ikke forbedres af flere dansktimer eller generel sprogstøtte. Så galt står det til, så vigtigt er det, at et basalt dansk er på plads hjemmefra.

Men skal der ikke tages hensyn til, at mange af børnene kommer fra udsatte hjem? Nej, der skal tages hensyn til børnene, og at de får en fair start i livet. En fair start i børnehave og skole, det første møde med den virkelighed og det samfund, som de skal leve i og blive en del af. Hvis skolegangen går skævt, kan alting gå skævt, og med elendige muligheder i et samfund med masser af muligheder, er vejen til den personlige ulykke lagt.

Årsag til mislykket integration

Der er tale om en af den mislykkede integrations oversete årsager. Det handler om små børn, som ikke får en fair chance for at lære dansk, det sprog uden hvilket de aldrig kommer til at forsørge sig selv og aldrig kommer til at sørge ordentligt for deres egne børn. Det er en hård påstand, men jeg kunne ikke være mindre berøringsangst, når det gælder små piger og drenge, der bliver holdt som gidsler af modersmålet.

Hvor langt ville vi nå med dansk i Jordan? Absolut ingen steder. Forstår man ikke, hvor vigtig den sproglige faktor er i et menneskes udvikling? Eller drømmer man om at skabe et parallelsamfund, hvor dansk er overflødigt? I så fald gør man sit til at spærre børnene godt og grundigt inde i ghettoen. Her taber alle, forældrene svigter de små, børnene får intet ud af skolen, parallelsamfundet vokser og samfundet betaler regningen på sigt. Det burde sige sig selv. Hvis børn opdrages med dansk som sekundært sprog, går det galt. Professor i pædagogik, Niels Egelund, støtter ideen om tvungen vuggestue. Modstandere af ideen afviser tvang af princip og tror stadig på, at det ene sprog kan styrke det andet. Forstår man ikke, at hvis der dagligt tales arabisk, giver det ringe plads til at lære dansk, og jo mere man taler dansk, desto bedre bliver man til sproget?

Når man er bosat i Danmark, hvor der stilles krav om nye sprogkundskaber for at klare skolegang, uddannelse og arbejdsmarked, hvad er så vigtigst, dansk eller det oprindelige modersmål?

Hvis børn holdes derhjemme og først prøver kræfter med dansk, når de kommer i børnehave, hvordan kan man så forvente en god start på institution og skole? Dårlige sprogkundskaber gør skolegangen svær og skaber ringe selvværd, hvorfor gøres der ikke mere for at forhindre dette?

Hvordan skriver man en rimelig jobansøgning, hvis det oprindelige modersmål har forhindret én i at lære at skrive ordentligt dansk? Hvis ens fremtid ligger i Danmark, hvorfor taler man så som om, fremtiden lå i Tyrkiet eller Egypten? Kan man ikke se, at det er til skade for éns børn, hvis det danske sprog sættes i anden række?

Går man en tur gennem Københavns Nordvestkvarter vil man hurtigt opdage, at der stort set kun bliver talt arabisk eller andre mellemøstlige sprog. 2. og 3. generations indvandrere taler stadig sproget fra det hjemland, som deres familie forlod for mange år siden. Man nyder uden tvivl de store, levende familiefællesskaber og traditioner, men de små piger og drenge, som flaskes op med mellemøstlige sprog, får problemer senere.

Det hele kan se nok så idyllisk ud, men børnene ender med at betale en høj pris i form af besvær med at udtrykke sig i børnehaven, besvær med at læse og skrive i skolen, store vanskeligheder ved at klare sig gennem gymnasiet, problemer med at blive optaget på en uddannelse, problemer med at komme ind på arbejdsmarkedet, følelsen af ikke at være god nok og at være sat uden for samt følelsen af mindreværd, frustration og ikke at høre til. Alt sammen noget der i høj grad kunne have været undgået, hvis man havde prioriteret det danske sprog.

Når jeg ser en mørklødet lille pige tale arabisk med sin far, bliver jeg bekymret. Hver gang. Den yndige pige og fremmedsproget, de færreste forstår. Jeg er ikke særlig stolt af følelsen og har mindst af alt lyst til at blande mig. Men det kan være nødvendigt alligevel. Jeg er ikke bekymret for nordmænd eller canadiere, der holder fast i modersmålet, men jeg er nervøs for mennesker med rødder i ikke-vestlige lande, som i forvejen har svært ved det danske sprog og som er i fare for at blive skubbet ud af fællesskabet og for at hænge i med neglene resten af livet.

Er jeg virkelig helt alene med den bekymring?

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.