Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Hvilke kneb må gælde i krigen mod fake news?

»Man kan gøre meget for at modarbejde fake news, men publicister skal passe på med at låne deres troværdighed ud til Facebook og udføre faktatjek på en måde, der kan påvirke virkelighedsbilledet på det sociale netværk.«

Har Barack Obama sikret sin svigermor en statslig pension som tak for at passe børnebørnene i løbet af de seneste otte år i Det Hvide Hus? Har USAs kommende vicepræsident, Mike Spence, kaldt Michelle Obama »den mest vulgære førstedame nogensinde«? Og har det amerikanske flyvevåben nægtet at flyve præsident Obama 10.000 km »blot for at spille golf«?

Alle tre påstande er rejst i artikler, som er blevet delt på Facebook de seneste uger, men sandsynligheden for, at du har set historierne, er lille.

De tre artikler røg nemlig ind i Facebooks nye filter mod falske nyhedshistorier og blev undersøgt af den uafhængige researchorganisation FactCheck.org. Her slog redaktionen med forholdsvis lethed fast, at historierne er pure opspind, og derfor kunne Facebook udstyre dem med en lille advarselstrekant, når man forsøgte at dele dem. Man kunne herfra klikke ind til de artikler, som FactCheck.org har skrevet om historierne.

Debatten om falske nyhedshistorier har raset efter sidste års institutionelle chok i form af Brexit og valget af Donald Trump som amerikansk præsident. Fake news ses ligefrem som en trussel mod demokratiet, da en underskov af fupsites har sat produktionen af løgne og manipulationer i system, enten for at tjene bestemte politiske formål eller blot for at tjene annoncekroner, når brugerne klikker på artiklerne på nettet.

En undersøgelse fra amerikanske BuzzFeed viste sidste år, at de 20 fuphistorier, som blev delt mest på Facebook de seneste tre måneder før det amerikanske præsidentvalg 8. november, udløste flere interaktioner end de 20 mest delte historier fra etablerede (og seriøse) nyhedsmedier i samme periode. Listen over fup-artikler viste, at de især indeholdt vinkler, som kunne skade Trumps modkandidat, Hillary Clinton.

Facebook har traditionelt stået på, at det alene er en neutral platform for deling af indhold, men det sociale netværks voksende styrke som nyhedsformidler har sat det under stigende pres for at tage stilling til indholdet.

Tidligere i 2016 måtte Facebook forsvare sig mod anklager om at udvise venstreorienterede præferencer i valget af historier, som blev vist i en boks om »trending topics« for amerikanske brugere. Tidligere Facebook-ansatte stod frem og fortalte, at de ofte havde undertrykt historier med »konservativt indhold«. Om historien holdt, er uvist, men den førte til republikanske trusler om kongresundersøgelser, og Facebook gik hurtigt ud og sagde, at algoritmer ville overtage den komplette udvælgelse af »trending topics«, så der ikke længere kunne være en mistanke om menneskelig (læs: politisk) indgriben.

Faktatjek af falske nyheder

Efter det amerikanske præsidentvalg er kritikken af Facebook den modsatte – at netværket reelt har understøttet nationalpopulistiske strømninger ved ikke at gribe ind mod de falske nyheder. Der er også i Europa frygt for, at spredningen af falske historier kan påvirke vigtige valg i år i Frankrig, Holland og Tyskland. Amerikanske, europæiske og russiske aktører er allerede i gang med at sprede propaganda og deciderede løgne, som nogle gange får rækkevidde på de sociale medier, og det har fået tyske politikere til at true Facebook med bøder og lovindgreb, hvis selskabet ikke griber ind.

Facebooks modsvar kom kort før jul i USA med annonceringen af et nyt værn mod fake news i samarbejde med faktatjek-redaktionerne hos Associated Press, FactCheck.org, ABC News, Politifact og Snopes. 16. januar kom det frem, at Facebook udruller et lignende system i Tyskland med blot en enkelt partner, Correctiv, et non-profit tysk center for undersøgende journalistik.

Man kan kun støtte ambitioner om at udføre uafhængige og seriøse faktatjek af mulige fake news, men faktatjek udført for Facebook udstyrer de ansvarlige redaktioner med en hidtil uset magt over, hvordan andres indhold vil klare sig på Facebook.

Når en historie først har fået Facebooks advarselstrekant, følger det nemlig af det nye initiativ, at historierne automatisk vil blive nedprioriteret i folks nyhedsfeeds. De omdiskuterede historier bliver ikke slettet, men Facebook har forklaret, at selskabet vil sørge for, at de bliver vist mindre – og Facebook vil samtidig gøre det umuligt at skubbe de samme historier op i folks nyhedsfeeds med annoncemidler.

Dermed indfører man ikke blot en redaktionel udfordring af det omdiskuterede indhold, men også et filter. Derfor synes jeg, at nyhedsorganisationer og faktatjek-grupper alvorligt skal overveje, om de ønsker at få en sådan magt.

I en ideel verden foregår faktatjek på kryds og tværs af konkurrerende medier, som alle holder hinanden i skak med en gensidig kontrol og udfordring af den journalistiske kvalitet. Det er f.eks. ambitionen med Detektor-redaktionen på Danmarks Radio og Mandag Morgens nye initiativ, TjekDet. Selvfølgelig vil vi som seriøse journalister gerne tjekke fakta, men vil vi tage skridtet videre og lade vores researchresultater få direkte konsekvenser for de undersøgte historiers liv på nettet? En advarselstrekant fra Facebook vil jo udgøre en regulær straf.

Som man kunne forudsige, har højreorienterede medier og kommentatorer i USA reageret skarpt mod Facebooks nye initiativ. De deltagende faktatjek-organisationer, ikke mindst Politifact og Snopes, beskyldes for at have en venstreorienteret bias, og hele initiativet præsenteres som et forsøg på at undertrykke politiske modstandere.

Samme slags reaktioner kom fra netbrugere, da Correctiv forleden i en Facebook-opdatering fortalte om deres deltagelse i værnet mod fake news. I debattråden under Correctivs postering blev det journalistiske center angrebet for at være alt for præget af venstreorienteret ideologi til at kunne udføre en sådant arbejde, og vrede kommentarer gik på både »1984«, »Stasi-metoder«, »Lügenpresse«, »propagandaorgan for de gamle partier« og »censur«.

Har en redaktion styr på sin etik og journalistiske metoder, må den naturligvis tage angreb om politisk slagside med sindsro. Man vil kunne modbevise anklagerne, men det er klart, at et medie udsætter sig selv for større pres, når dets journalistik ikke blot bruges til at tjekke fakta, men også til at rangordne historier i Facebooks nyhedsfeed.

Uklart hvad Facebook pønser på

I Danmark er problemet med fake news i mine øjne ikke stort, men den principielle diskussion om Facebooks nye initiativ er alligevel vigtig. Problemet med faktatjek er jo, at de ikke er en perfekt videnskab. Fakta kan fortolkes forskelligt fra forskellige synsvinkler, og også seriøst arbejdende journalister kan nå frem til vidt forskellige bedømmelser af de samme historier. Hvilket er sket flere gange for de faktatjek-grupper, som deltager i Facebooks initiativ i USA.

Hertil svarer Facebook og deres partnere, at de ikke vil gå ind i filtrering af historier fra etablerede nyhedsorganisationer, ligesom de generelt vil holde sig til historier, der helt åbenbart er løgnagtige. Det første svar kan der naturligvis ligge en bias i, og med hensyn til det andet – ja, her må tiden vise, om Facebook ender med at slå ned på historier i en gråzone mellem fake news og dårligt dokumenteret meningsmageri.

Som det ofte er tilfældet, når Facebook piller ved de algoritmer, som styrer folks nyhedsfeeds, er det svært at blive helt klog på, hvad selskabet foretager sig. Det har været fremme, at Facebook i USA måske vil kræve et »falsk«-stempel fra to forskellige faktatjek, før man vil sætte den nye advarselstrekant på en historie, men det har ikke været muligt at få Facebook til at bekræfte det. Med blot én faktatjek-partner i Tyskland, vil det naturligvis ikke være en mulighed her.

Selv hvis Facebooks filter alene rammer »ægte« fuphistorier, vil det få utilsigtede konsekvenser, som Leonid Bershidskij, en anerkendt Berlin-baseret russisk journalist, skriver i en kommentar for Bloomberg:

»Da jeg følger russiske forhold, har jeg behov for at se, hvilke historier fra Kreml-propagandasites, som folk i Europa og USA diskuterer. Facebooks nye retningslinjer vil gøre det sværere, fordi de links vil blive skubbet længere ned i mit nyhedsfeed.«

Man kan gøre meget for at modarbejde fake news, men publicister skal passe på med at låne deres troværdighed ud til Facebook og udføre faktatjek på en måde, der kan påvirke virkelighedsbilledet på det sociale netværk.

Man kunne jo argumentere for, at Facebook har rigeligt med midler til selv at udføre en form for redaktionel kontrol. Og at uafhængige medier vil stå sig bedst ved at undgå det tætte partnerskab med Facebook og bare blive ved med at bedrive uafhængig og kritisk journalistik – også om Facebooks nye filter mod fake news.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.