Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Hvad skulle erstatte bureaukratiet?

Kronik. De fag- professionelle i den offentlige sektor ønsker at gøre deres bedste. Men der opstår en bureaukratiseringsspiral i stedet for, at man får opsamlet erfaring og viden.

Modelfoto: Scanpix
Modelfoto: Scanpix

Mange klager i disse tider over dokumentationskrav, endeløs kontrol og nytteløse evalueringer i den offentlige sektor. Især fagprofessionelle – socialrådgivere, pædagoger, lærere og tilsvarende faggrupper – klager over øget bureaukrati. Bureaukrati »stjæler« tid fra arbejdet med borgere, elever og patienter. Interessant nok er der ingen, der vil have mere bureaukrati, men de fleste bidrager alligevel til det i sidste ende.

En væsentlig årsag er kampen mellem de fagprofessionelle i den offentlige sektor på den ene side og politikere og administrative systemer på den anden side. Kampens kerne: Hvordan skal den offentlige sektor styres? Området for socialt udsatte børn og unge kan bruges som eksempel på denne kamp.

Negative sager om socialt udsatte børn og unge har ofte og gennem nu mange år skabt mediestorme. De fleste husker Tøndersagen, Rebildsagen og Esbjergsagen, hvor der ikke rettidigt blev taget hånd om socialt udsatte unge og børn, så de blev hjulpet godt videre i livet. I de meget forståelige bestræbelser på at undgå enkeltsager i fremtiden har politikere og administrative systemer i fællesskab og med opbakning fra både borgere og interesseorganisationer på området skabt en bureaukratiseringsspiral.

Når negative enkeltsager opdages og skaber mediestorme, gennemfører politikere reformer, der indebærer mere bureaukrati. Denne bureaukratiseringsspiral er vanskelig at ændre til en afbureaukratiseringsspiral. Men det er muligt, hvis politikere tør træffe vanskelige beslutninger.

Bureaukratiseringsspiralen skaber ikke garanti for, at man undgår negative enkeltsager i fremtiden. Hvorfor afskaffer man så ikke bare spiralen? Hvorfor holder politikere og administrative systemer ikke op med at øge bureaukratiseringen, når ingen ønsker denne? Fordi øget bureaukrati, i mangel af bedre, er et helhjertet forsøg på at hjælpe socialt udsatte børn og unge godt videre i livet ved at sikre, at de får de ydelser, de har ret til og krav på.

Området for socialt udsatte børn og unge er en del af det såkaldte specialiserede socialområde. Her bruger samfundet mere end 40 milliarder skattekroner årligt, hvilket er på niveau med udgifterne til folkeskolen.

Mere end ti milliarder skattekroner går til området for udsatte børn og unge. Før Strukturreformen og i de første år efter denne steg udgifterne på begge områder så meget, at det var uacceptabelt for både regering og kommuner. Derfor styres økonomien stramt på området, hvilket har styrket bureaukratiseringsspiralen.

Skyldes bureaukratiseringsspiralen på området for socialt udsatte børn og unge en »djøficering«? Er det »kolde« akademikere, der ikke har forstand på området, som er ledere på området? Nej. Den typiske leder er en kvinde med en fagprofessionel baggrund, der har taget megen videre- og efteruddannelse.

Kort: Historien og erfaringerne på området for socialt udsatte børn og unge viser, at der er behov for både regulering og styring. Med afsæt i dette behov er der gennem de seneste ti år skabt en bureaukratiseringsspiral – markant mere bureaukrati selv om ingen har ønsket dette.

Hvad er alternativet til bureaukratiseringsspiralen? Nøglen til en afbureaukratiseringsspiral er bedre læring, øget viden samt fagprofessioner, der er fagligt stærkere, og som vil tage ansvar.

Man skal ikke have megen indsigt i området for udsatte børn og unge og det specialiserede socialområde mere generelt, før man ved, at fagprofessionelle ønsker at gøre det bedste, de kan for de svageste i samfundet.

Der er dog ét stort problem. De fagprofessionelle følger typisk ikke systematisk op på, hvordan deres ydelser og indsatser virker, og hvad de koster.

De fagprofessionelle har typisk ikke systematiske læringsprocesser, som skaber fælles viden om ydelser og indsatser, nytten af disse samt udgifterne til ydelserne og indsatserne. Det skaber store problemer for borgere, politikere og administrative systemer. Hvorfor? Fordi det mest naturlige er at spørge de fagprofessionelle om, hvordan samfundet skal anvende de mange milliarder skattekroner, som anvendes årligt på området for udsatte børn og unge, så børn og unge får mest velfærd for skattekronerne.

Det er også naturligt at spørge de fagprofessionelle om, hvordan de har ændret deres læring efter de mange negative enkeltsager. Hvordan sikrer de fagprofessionelle, at socialt udsatte børn og unge reelt får et godt liv?

Problemet er, at de fagprofessionelle ikke i fællesskab kan besvare disse rimelige spørgsmål klart i dag.

Dette skyldes en række faktorer. Nogle væsentlige faktorer er traditioner, kulturer og uddannelser, som ikke lægger vægt på systematisk fakta-baseret læring af hvilke ydelser og indsatser, som skaber mest velfærd for skattekronerne. Og som ikke lægger vægt på systematisk fakta-baseret læring af, hvordan man undgår negative enkeltsager.

Hvordan forholder de fagprofessionelle sig til dette lærings- og dermed vidensproblem? Der er umiddelbart set to holdninger.

Den ene holdning er, at sagerne på området for børn og unge er så specielle og individuelle, at fagprofessionelle ikke kan skabe systematisk læring og dermed viden om ydelser, indsatser, nytte og udgifter.

Den enkelte fagprofessionelle må derfor bruge sine personlige erfaringer og intuition i sit arbejde. Det er dette, der gør, at de fagprofessionelle ikke kan give samfundet – politikere og administrative systemer – et tilfredsstillende svar på, hvordan ressourcerne kan anvendes bedst muligt.

Det er dette, der gør, at politikere og administrative systemer modstræbende skaber mere bureaukrati. Men mere bureaukrati er set fra de fagprofessionelles synsvinkel problemet. Bureaukratiet »stjæler« tid fra arbejdet med børn og unge og sætter for snævre rammer for arbejdet. Derfor er løsningen afskaffelse af bureaukratiet og (gen)indførelse af tillid. Løsningen er indførelse af fuld autonomi til de fagprofessionelle i det daglige arbejde. Det vil føre til de bedste ydelser og indsatser, hvorefter der ikke længere er behov for regulering og styring – bureaukrati.

Som allerede anført viser historien og erfaringerne, at dette ikke er korrekt. Hvis ikke de fagprofessionelle proaktivt vil deltage i og tage ansvar for regulering og styring, styrer og regulerer samfundet – politikere og administrative systemer – via bureaukrati.

Den anden holdning er, at fagprofessionelle må udvikle fakta-baseret læring, der skaber viden om sammenhænge mellem ydelser, indsatser, nytte og udgifter.

En sådan viden vil gøre det muligt for de fagprofessionelle at bidrage til den mest hensigtsmæssige anvendelse af de mange skattekroner, som samfundet bruger hvert år på området for socialt udsatte børn og unge. Der tages i disse år en del initiativer, som vil skabe fakta-baseret læring og dermed ny viden om sammenhænge mellem ydelser, indsatser, nytte og udgifter. Disse initiativer bør politikere og administrative systemer understøtte mest mulig.

Hvordan kan politikere og administrative systemer helt konkret understøtte systematisk fakta-baseret læring og dermed skabe et mere solidt vidensgrundlag for fagprofessionelle og samfund?

Med tanke på, hvor få ressourcer der aktuelt bruges på fakta-baseret læring, kunne politikere og administrative systemer beslutte sig for at anvende fem til ti procent af udgifterne på området for udsatte børn og unge til systematisk læring og vidensudvikling. Et uafhængigt nationalt kompetence- og videnscenter kunne stå for udviklingen og indførelsen af systematisk fakta-baseret læring og vidensudvikling om ydelser, indsatser, nytte og udgifter.

Dette kunne ske ved hjælp af nye brugervenlige digitale systemer, som gør det muligt at skabe læring og viden for relativt beskedne udgifter. Etablerer man et nationalt kompetence- og videnscenter, som det lige nævnte, vil dette markant kunne styrke de fagprofessionelles faglighed og bringe sårbare unge og børn bedre videre i livet. Og jo bedre læring, jo større faglig viden og jo mere ansvarstagende fagprofessionelle, desto mindre behov for bureaukrati.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.