Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Hvad gør vi ved social kontrol i etniske minoritets-miljøer?

Agi Csonka
Agi Csonka

Langt de fleste forældre har meninger om, hvordan deres børn skal opføre sig, hvem de er sammen med, og hvordan en god fremtid for deres børn ser ud. Det er, hvad opdragelse handler om. Men nogle gange kammer det over og bliver til begrænsninger af den enkelte unges hverdag og livsvalg på en sådan måde, at vi som samfund ikke kan acceptere det. Det kan forekomme i alle sociale lag og i alle kulturelle miljøer, men realiteten er, at social kontrol er særlig udbredt i nogle etniske minoritetsmiljøer.

Forskellige undersøgelser peger i retning af, at minoritetsetniske unge på næsten alle parametre oplever mere social kontrol end unge med etnisk dansk baggrund. Piger er mere udsat for social kontrol end drenge, og den sociale kontrol er mest udbredt, når det gælder parforhold, seksualitet og køn. Faktisk er det sådan, at ca. hver fjerde ung med minoritetsetnisk baggrund er bange for, at deres familie skal vælge en ægtefælle mod deres vilje.

Social kontrol eller streng opdragelse?

Social kontrol er svær at tale om. Enten kommer man til at tale problemet ned – »Ingen skal blande sig i folks opdragelse« – eller man kommer til at stigmatisere en hel befolkningsgruppe – »Hvis de blander sig i, hvem hun er kærester med, hvem ved, hvad de så kan finde på?«

Men det er vigtigt, at vi som samfund sætter ind, når den sociale kontrol rækker ud over gængs børneopdragelse. Når børn og unge styres så hårdt, at de mistrives og hindres i deres udvikling og sociale integration. Det kan være begrænsninger i hverdagen: Hvem man er sammen med, tøjvalg, deltagelse i fritidsaktiviteter. Eller kontrol af større livsvalg, fx uddannelse, job, kærester. Det er vigtigt at være opmærksom på alle former for social kontrol.

Københavns Kommune har nedsat en ekspertgruppe, som i dag kommer med 12 anbefalinger til, hvordan man kan bekæmpe social kontrol i etniske minoritetsmiljøer. I ekspertgruppen startede vi med at definere den sociale kontrol, vi som samfund bør bekæmpe:

Der er tale om social kontrol, når individet gennem pres, tvang eller vold begrænses i sin livsudfoldelse og ret til at træffe selvstændige valg angående eget liv og fremtid. Det gælder f.eks. den enkeltes selvbestemmelse over egen krop, frihed til at vælge venner, fritidsaktiviteter, religion, påklædning, uddannelse, kæreste eller ægtefælle.

Fokus på social kontrol blandt unge

Definitionen tager højde for, at den sociale kontrol kan forekomme på tværs af miljøer og kulturer, selvom den er mere udbredt blandt etniske minoriteter og for, at den ikke kun udøves af forældre, men også blandt de unge selv, hvilket bliver stadigt mere tydeligt, jo mere multietnisk Danmark og andre europæiske lande bliver.

For selvom internationale undersøgelser viser, at stærkt konservative og patriarkalske holdninger til køn, opdragelse, ligestilling og individets ret til at træffe egne valg generelt er mindre blandt efterkommere til indvandrere end blandt forældregenerationen, lever en del af disse holdninger videre blandt særligt udsatte unge mænd.

Lav uddannelse - streng kontrol

En nylig hollandsk undersøgelse viser således, at en femtedel af efterkommerne er mere regressive i deres holdning til køn og ligestilling end deres forældre, og at det særligt er mandlige efterkommere, der aldrig har fået en kompetencegivende uddannelse, som er mere tilbøjelige til at bedrive social kontrol over for både hinanden og over for kvinderne på baggrund af forstokkede idéer om, hvordan »rigtige« mænd og kvinder bør opføre sig. Undersøgelsen konkluderer endvidere, at en opvækst i et indvandrerrigt udsat boligområde også udgør en risikofaktor, mens det samme er tilfældet for unge, der har en afsluttet skolegang fra indvandrerrige friskoler.

Der er ikke lavet tilsvarende studier herhjemme, men der er intet, der taler for, at billedet skulle adskille sig synderligt i Danmark, hvorfor det er afgørende at fokusere på uddannelsesefterslæbet blandt særligt unge mandlige efterkommere og på negative subkulturer i de udsatte områder, hvis vi i et længere perspektiv ønsker at bekæmpe den sociale kontrol.

Forebyggelse

I ekspertgruppen har vi lagt vægt på, at der skal arbejdes med social kontrol på tre niveauer: Forebyggende, foregribende og indgribende.

Skolen er sammen med familien den vigtigste arena i forebyggelsen af social kontrol. Københavns Kommune har de senere år rettet stadigt større fokus på bekæmpelse af social kontrol i folkeskoler, men denne indsats bør også udbredes til friskoler, som ofte kan udgøre mere lukkede miljøer.

Vi er bekymrede over, at mens der i grundskolen laves én underretning for hver 34. elev, underretter de muslimske friskoler for hver 358. elev. Kommunen bør insistere på samarbejde med friskolerne om udfordringer i forbindelse med social kontrol.

Vi anbefaler også, at der – som i de københavnske folkeskoler – tilknyttes skolesocialrådgivere på friskolerne, der kan bidrage til at gå i dialog med såvel forældre som skole om børn og unge, der mistrives. Disse skolesocialrådgivere skal – også i de kommunale skoler – have fokus på at styrke forældresamarbejdet og på at spotte mistrivsel og social kontrol blandt børn og unge.

Denne indsats skal suppleres med en mere opsøgende og systematisk indsats i de socialt udsatte boligområder og et velfungerende samarbejde mellem skole, politi, socialrådgivere mv.

De udsatte boligområder er imidlertid i nogle tilfælde præget af mistillid til kommunale myndigheder. Derfor skal der i samarbejde med aktører fra civilsamfundet og lokalt forankrede forældre- og kvindeklubber og andre frivillige organisationer, som kender boligområderne, udvikles indsatser for og med forældre og lokalmiljø. Fælles fodslag og samarbejde er afgørende for at få skabt kulturforandringer i boligområderne, så social kontrol ikke reproduceres generation efter generation.

Når et ungt menneske har forsøgt at bryde den sociale kontrol, kan det være nødvendigt også at bryde med familie og venner. Det sætter de unge i en meget udsat situation. Udover at det kan være en skræmmende og psykisk belastende situation, står de ofte tilbage uden netværk, og det kan være meget ensomt.

Mange af de unge kommer fra en opvækst, hvor de har begrænset erfaring med at træffe egne beslutninger og håndtere basale gøremål i hverdagen. De skal have hjælp til at opbygge nye netværk og stærke fællesskaber.

Et inkluderende alternativ

Det kan have meget alvorlige konsekvenser for de unge at bryde med den sociale kontrol. Derfor skal bekæmpelsen af social kontrol gå hånd i hånd med opbygning af inkluderende fællesskaber, hvor de unge føler sig som ligeværdige medlemmer af samfundet. Det er desværre langtfra tilfældet. Over 40 procent unge københavnere med minoritetsetnisk baggrund oplever diskrimination, og især mange unge mænd i de udsatte boligområder oplever sig selv som modborgere fremfor som medborgere og betragter kommunale indsatser med mistillid. Kampen mod social kontrol skal bakkes op af indsatser, der bekæmper diskrimination, fremmer inklusion af de unge, og af en skole- og boligindsats der bryder med mønsteret, hvor alt for mange unge mandlige efterkommere aldrig får taget en kompetencegivende uddannelse, og stiller sig uden for fællesskabet.

Københavns Kommune skal have ros for at tage fat på et svært emne og for at have givet en gruppe fagfolk, forskere og debattører frie hænder til at komme med forslag på et område, som er forbundet med mange følelser og mange fordomme. Københavns Kommune har dermed taget nogle vigtige skridt hen imod et samfund, hvor færre unge bliver forhindret i at bestemme over deres egen krop og tage aktivt del i samfundet omkring dem og for at sikre fælles muligheder på tværs af hudfarve og bopæl.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.