Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Hvad er konsekvenserne af social arv i Danmark?

»Børn begynder ikke i skole med samme udgangspunkt – allerede ved starten i børnehaven er færdigheder ulige fordelt. Vi har formelt set »fri og lige adgang til uddannelse« i Danmark, og alle børn har i princippet mulighed for at løfte sig. Men for nogle børn er dette nærmere en teoretisk end en reel mulighed.«

»Der er markante forskelle på børns færdigheder allerede, når de begynder i børnehave,« påpeger dagens kronikører. Foto: Steffen Ortmann
»Der er markante forskelle på børns færdigheder allerede, når de begynder i børnehave,« påpeger dagens kronikører. Foto: Steffen Ortmann

En bred vifte af forskningsresultater, der omhandler social arv og social mobilitet i Danmark, er blevet fremlagt over de seneste år. Mange af resultaterne og de efterfølgende debatindlæg diskuterer samtidig, om betydningen af social arv i dag er bekymrende eller ej.

Der kan være forskellige meninger om, hvorvidt der er en betydelig social arv i Danmark. Fakta er dog, at der allerede tidligt i livet er markante forskelle i børns evner og færdigheder på tværs af deres baggrund. Disse gennemsnitlige forskelle ses på alle alderstrin og i mange forskellige dimensioner. Det fremgår af en undersøgelse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed publicerede for nylig: Social arv og manglende social mobilitet gør sig gældende fra vugge til grav.

Selvom det danske velfærdssamfund har forsøgt at skabe lige adgang til grundlæggende ydelser i mere end en generation, viser resultaterne af denne og andre undersøgelser, at der stadig eksisterer store forskelle i livsvilkår og livsforløb alt efter, hvilken social baggrund man er født med.

Der er markante forskelle på børns færdigheder allerede, når de begynder i børnehave. Disse forskelle vedbliver. I 2. klasse scorer børn, hvis mor har en lang videregående uddannelse, i gennemsnit 50 procent højere i læsetest end børn, hvis mor kun har grundskole som højest fuldførte uddannelse. De samme forskelle ses i 8. klasse.

Og social mobilitet og social arv handler om mere end »udsatte grupper« i forhold til »normalen«. De gennemsnitlige testresultater er lavest for børn, unge og voksne, der er vokset op i hjem med ufaglærte forældre, men der er også markante forskelle alt efter, om man er vokset op med faglærte forældre eller forældre med en videregående uddannelse.

Social arv påvirker alle. Bedst går det børn, unge og voksne med den allerstærkeste baggrund, og derefter følger de øvrige grupper, hvor positiv social arv i stigende grad bliver til negativ, indtil man til sidst finder de mest udsatte grupper nederst.

De forskelle, der i gennemsnit eksisterer på tværs af social baggrund, bliver fastholdt gennem resten af livet. 30-årige, hvis mor har en videregående uddannelse, har i gennemsnit gennemført tre års mere uddannelse end 30-årige med ufaglærte mødre. Og 40-årige, hvis mor har en videregående uddannelse, har i gennemsnit en 50 procent højere lønindkomst end 40-årige med ufaglærte mødre.

Der er selvfølgelig andre forhold end en lang uddannelse eller en høj indkomst, der vil bidrage til, om man får et godt liv. Men færdigheder og evner, eller mangel på samme, påvirker adfærd langt bredere end uddannelse og indkomst, og medfører ulighed på mange punkter, der påvirker livskvalitet – for eksempel sundhed og kriminalitet.

Udviklingen i mobilitet

Men vi er da på rette vej i Danmark, kan man indvende. Det generelle uddannelsesniveau er således steget over de sidste mange år i alle samfundslag.

Hvorvidt udviklingen i social mobilitet er tilfredsstillende, er et politisk spørgsmål. Og hvorvidt det voksende uddannelsesniveau afspejler højere uddannelsesmobilitet, altså et mindre niveau af social arv i uddannelse, afhænger af øjnene, der ser.

Børn med ufaglærte forældre har i dag markant højere sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse end for årtier tilbage. Og den stigning, som børn fra ikke-boglige hjem har oplevet, er større end den tilsvarende stigning, som eksempelvis børn, hvis forældre har en videregående uddannelse, har oplevet. Men dette skyldes i høj grad, at langt størstedelen af børn, hvis forældre har gennemført en videregående uddannelse, fik en ungdomsuddannelse selv for 30-40 år siden. Skulle de have oplevet en tilsvarende stigning som børn af ufaglærte forældre, skulle over 100 procent i dag have en ungdomsuddannelse – hvilket selvsagt ikke kan lade sig gøre.

Hvis man skal undersøge, hvordan uddannelsesmobiliteten har udviklet sig, mener vi, at det kræver, at man også fokuserer på uddannelsestrin, hvor ingen af de grupper, man undersøger, »rammer et loft«. Ligesom man, når vi eksempelvis diskuterer ulighed i sundhed og levevilkår i Danmark i dag, ikke anser andelen af børn, der lever på sultegrænsen, som et retvisende mål. Det var det måske på et tidspunkt i forrige århundrede, men det er det ikke i dag.

Formelle og reelle muligheder

Derfor er det mere meningsgivende at undersøge andelen, der gennemfører en videregående uddannelse, for her har ingen gruppe ramt loftet ved 100 procent gennemførelse (endnu).

Lidt under ti procent af børn født i 1960 med en ufaglært far gennemførte en videregående uddannelse. Går vi frem til årgangen født i 1985 er dette steget til omkring 20 procent. Altså en fordobling på 25 år.

Men vender vi blikket mod børn fra boglige hjem, ser vi den samme udvikling. Omkring 30 procent af børn født i 1960, hvor far havde en videregående uddannelse, gennemførte selv en videregående uddannelse. Altså tre gange så mange som for gruppen med ufaglærte fædre. Spoler vi tiden frem til 1985, gennemførte omkring 60 procent af børn, hvis far havde en videregående uddannelse, selv en videregående uddannelse. Igen omkring tre gange så mange som for gruppen med ufaglærte fædre.

Altså er billedet her, at uddannelsesmobiliteten ikke er steget over en 25-årig periode. Og vel at mærke over en periode, hvor velfærdsstaten og uddannelsessystemet har udviklet sig meget.

Dette er et resultat, der nok overrasker mange. Hvordan kan uddannelsesmobiliteten undgå at være blevet højere, når der i dag ikke er formelle barrierer, som begrænser børn og unges uddannelsesmuligheder? Alle har jo ret til fri undervisning, alle børn har mulighed for at gå i vuggestue og børnehave, og der er også fri uddannelse efter den skolepligtige alder.

Svaret er de uformelle barrierer og ikke mindst de barrierer, der opstår fra social arv.

Børn begynder ikke i skole med samme udgangspunkt – allerede ved starten i børnehaven er færdigheder ulige fordelt. Vi har formelt set »fri og lige adgang til uddannelse« i Danmark, og alle børn har i princippet mulighed for at løfte sig. Men for nogle børn er dette nærmere en teoretisk end en reel mulighed.

Muligheder for at ændre billedet

At dette billede eksisterer, er en helt nødvendig første erkendelse. Men det er naturligvis endnu vigtigere, hvordan den kan udviskes, så betydningen af ens sociale baggrund begrænses.

Tidlige indsatser kan være med til at give de svagest stillede bedre muligheder gennem resten af deres liv. Mønsteret, vi ser fra tidligt i barndommen til sent i livet, skabes af forskelle i færdigheder og evner. Og her kan en tidlig indsats, der giver alle nogle af de fortrin, kun nogle får hjemme, være vigtig.

For færdigheder og evner udvikler sig løbende over livet. Starter man med et stærkt fundament, vil udviklingen livet igennem have lettere kår og med stor sandsynlighed forankre den tidlige fordel. Starter man derimod med et svagere udgangspunkt, vil dette — i mangel af understøttelse og hjælp — ofte blive en ond cirkel gennem resten af livet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.