Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Hvad driver dig?

Thomas Johannes Erichsen.
Thomas Johannes Erichsen.

Siden tidernes morgen har man spekuleret over, hvad der driver os fremad. Hvad der får os til at stå op om morgenen, hvad der betyder noget, for alvor!

Prøv at spørge dig selv: Hvad driver mig, dybest set?

Den tyske filosof Friedrich Hegel sagde, at det handler om anerkendelse, kort og godt. Man kender det, behovet for at blive klappet på skulderen, for at høre til, måske for at imponere andre. Når man arbejder for at komme frem i verden, for at blive til noget. Især i moderne samfund, hvor de primære behov er dækket, bliver anerkendelsen ifølge Hegel den afgørende faktor i livet.

Det gamle Grækenlands Epikur insisterede på nydelsen som drivkraft. Rusen, musikken, vinen, maden, elskoven og kunsten. Man kender følelsen, der ruller i blodet, begejstringen, de levende sanser. Hvad enten der er tale om Puccinis operaer eller simpel luksus, så gælder det velbehaget og lysten.

Jean-Jacques Rousseau argumenterede for kærligheden som grunddrift. Til livs­partneren, til ens børn. Kærligheden til andre mennesker, lidenskaben og om­sorgen. Følelseslivet som det primære i mennesket, vores væsen, og med kærlig­heden som den mest oprindelige følelse.

Thomas Hobbes mente, at vi grundlæggende var drevet af frygt. For hinanden. For ikke at slå til, for ikke at være god nok. Usikkerheden. Uvisheden. Angsten, som Søren Kierkegaard ville sige, for at fejle, for at leve det forkerte liv, for at miste sig selv.

I lighed med Hegel mente Friedrich Nietzsche, at mennesker søger aner­kendelse, men de søger mere end det. Ifølge Nietzsche er vi menneskedyr, styret af en vilje, ikke blot til overlevelse, men til magt. Her kan magten forstås som rå dominans, men også som et forsøg på at magte sig selv. Nietzsche svingede mellem at mene, at livet handlede om at udfolde sit potentiale og at udvise overlegen styrke.

Eksistentialisten Albert Camus mente slet ikke, at der fandtes nogen dybere drivkraft eller mening i verden. Argumentet er simpelt: Hvis noget skal have et formål, må der ligge en plan bag. Verden er formålsløs, fordi der ikke eksisterer en gud med en plan. Det betyder imidlertid ikke, at livet er værdiløst. Selv om Sisyfos altid vil se stenen rulle ned ad bjerget, netop som han har presset den derop, så har han lært at nyde udsigten på vej ned igen. Selv om livet er absurd, findes der stadig skønhed og smukke oplevelser.

Frygten for at fejle

Anerkendelse. Nydelse. Kærlighed. Frygt. Magt. Absurd skønhed. Hvad driver os?

Mange mennesker vil nok svare kærlighed og de nære relationer. Andre vil i deres stille sind indrømme, at arbejde og aner­kendelse betyder mest. Nogle har måske endda et nietzscheansk behov for berømmelse. Eller også vil man bare nyde mest muligt, på godt og ondt. Nogen må krybe til korset og tilstå, at frygten i sidste ende er drivkraft.

Hvad driver dig? Flere faktorer, måske, men hvad er primus motor? Hvad er lidt vigtigere end alt det andet, hvad vejer tungest?

Hvad driver folk i dag? I den vestlige verden? I Danmark? Hvad får dem til at håbe og kæmpe og drømme?

Vi lever i samfund hvor folk i højere grad end nogensinde respekterer og anerkender hinanden. Det er demokratiets væsen. Betyder det så, at anerkendelsen er på plads? Næppe, fordi når den først byder sig som mulighed, så vil man have mere.

I vores verden er frygten ikke udbredt som livsvilkår i forhold til steder, hvor mennesker er udsat eller på flugt. Men frygten for at fejle og for ikke at være god nok, den trives desværre. Her skal man måske huske, at uanset, hvor langt man kan drive det med frygt som motor, er et angstfuldt liv et halvt levet liv.

I hvor høj grad driver kærligheden os, i hvilken grad driver den samfundet? Vi har aldrig haft mere frihed til at vælge vores partner, men også til at skilles igen. Næsten halvdelen af alle ægtepar går fra hinanden, og hvis valget står mellem karriere og kærlighed, viser undersøgelser, at folk vælger karrieren. Det er hårdt arbejde at nærme sig toppen, men måske har vi glemt, at det er kærligheden også?

Forbrugersamfundet indbyder til et utal af fornøjelser, til at nyde i uset grad. I hvert fald på et umiddelbart plan. Der er ikke mange, som vil reducere meningen med tilværelsen til 4K-TV, fredagsbøffer, iPhone 10, sprut og porno. Og så er der måske alligevel?

Albert Camus skrev om evnen til at sætte pris på livet på trods af strabadserne. Det er meningen med Sisyfos-myten. Hvor udbredt er den evne i dag? Værdsætter vi det samfund, vi lever i? En simpel drivkraft i livet er også bare at kunne sætte pris på tingene.

Behovet for mening

Den østrigske psykiater Viktor Frankl mente, at uanset, om man er drevet af det ene eller det andet, så vil vi altid være underkastet et behov for mening. Et dybere behov for sammenhæng i livet. Og så kan man stræbe efter magt eller kærlighed – det afgørende er, at man oplever formål med det hele, med de menneskelige relationer, med arbejdet, med livets op- og nedture.

Sikkert er det i hvert fald, at det kan være svært at finde den dybere mening i en moderne verden. Egentlig overraskende, med tanke på vores velstand og frihed, men netop derfor. Vi er overladt til os selv, vores eksistens er ikke bundet eller bestemt som i tidligere tider. Familiemønstre og traditioner dikterer ikke, hvordan vi skal leve, og vi må selv vinde livsmeningen.

Med mindre man er religiøs. Simpelthen. Her er der klare og tydelige livsmål, her er der en frostklar mening med selv de mindste elementer i livet. Drivkraften bliver ønsket om at leve i overensstemmelse med Guds bud og befalinger, måske i håb om frelse og efterliv. Det må være befriende som religiøst menneske tilsyneladende at være fri for al den tvivl og alle de eksistentielle spørgsmål, som trænger sig på i den moderne tilværelse.

Med friheden følger tvivlen

Drivkraft. Alle vil noget, men hvad? Alle mennesker har en retning, men ofte hver deres. Selv hvis man er træt af livet og ikke gider mere, så vil man stadig noget.

Vi lever i en verden, der muliggør flere forskellige livsformer end nogensinde, men den samme frihed kan bringe enhver i tvivl om den rigtige vej.

Kærlighed og magt udelukker gensidigt hinanden, sagde Richard Wagner. Spørgsmålet er, hvad vi ender med at vælge i dag: Partner og familie eller karriere og succes. Hvis vi var tvunget til det, hvad blev det så?

Alting kan på et vist plan reduceres til former for nydelse, men der er forskellige veje til målet. Og de største nydelser kommer sjældent uden en pris. Ingen regnbue uden regn, som man siger.

Hvad driver dig? Til at læse denne kronik? Til måske at tænke over den? Til at skynde dig videre med dagen? Til at bruge halv­delen af livet på at arbejde? Til at drømme? Til at elske, på trods kærlighedens kvaler? Til at kæmpe på trods af, at den forbandede sten altid ruller ned igen? Til at nyde, selv om »it feels so good it must be bad«? Til at blive ved, aldrig give op, presse på og vride mest mulig lykke ud af livet? Til at håbe og slås for, at tingene bliver bedre, at de ændrer sig, at de lykkes, at du lykkes?

Thomas Johannes Erichsen er cand.mag. i moderne kultur og bachelor i filosofi.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.