Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Har du hørt det?

Når vigtige begivenheder som forrige weekends terrorangreb indtræffer, vender unge i højere grad end resten af befolkningen ryggen til de traditionelle medier. Men det er ikke nødvendigvis et problem, hvis alternative kanaler kan give dem tilstrækkelig information.

For langt de fleste var fjernsynet været budbringeren om forrige lørdags terrorhandling. Hver tredje dansker mellem 22 og 86 år fik nyheden via TV. Arkivfoto: Scanpix
For langt de fleste var fjernsynet været budbringeren om forrige lørdags terrorhandling. Hver tredje dansker mellem 22 og 86 år fik nyheden via TV. Arkivfoto: Scanpix

Lørdag eftermiddag i forrige uge gik vintersolen ekstra tidligt ned bag trætoppe og hustage på Østerbro i København. Det, der ikke måtte ske, var sket. Et terrorangreb havde ramt Danmark. I de efterfølgende sekunder, minutter og timer spredtes informationen om den tragiske begivenhed blandt befolkningen. Men hvor hørte danskerne første gang om terrorangrebet? Hvad fortæller mønstret i denne informationsspredning om nutidens medielandskab? Og hvilke mulige konsekvenser kan det have for vores samfund?

Når vigtige begivenheder finder sted, hører vi om dem på forskellig vis. Søndag aften i forrige uge, da støvet fra det sidste døgns voldsomme begivenheder så småt havde lagt sig, spurgte vi i forbindelse med et forskningsprojekt ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet 1.514 danskere, hvor de første gang hørte nyheden om terrorangrebet.

Læs også: Nyhedsoverblik - Terror i København

For langt de fleste havde fjernsynet været budbringeren. Hver tredje dansker mellem 22 og 86 år fik nyheden her. En tendens, der også efterfølgende afspejlede sig i usædvanligt høje seertal. Men budbringeren var ikke den samme for alle. Især er forskellene på de unge og befolkningen i øvrigt til at få øje på. Kun hver fjerde ung mellem 18 og 21 år fik nyheden via TV. Samme tendens gjorde sig gældende for radioen. Omkring hver sjette i den generelle befolkning fik nyheden på FM-båndet, mens under hver tiende ung tunede ind på en af radioens kanaler.

Mens fjernsynet var den hyppigst forekommende budbringer blandt befolkningen generelt, hørte de fleste unge mellem 18 og 21 år om den triste nyhed fra deres familie og venner. Tæt på hver tredje ung fik nyheden fra deres omgangskreds, mens det kun var tilfældet for hver sjette i befolkningen generelt. Sociale medier som Facebook var en anden informationskanal, der i langt højere grad blev anvendt af unge. Hver femte ung fik nyheden gennem de sociale medier, mens det samme kun gjorde sig gældende for hver tiende i befolkningen generelt.

Dermed tegner der sig et mønster, hvor unge til en vis grad vender ryggen til de traditionelle medier som TV og radio og i langt højere grad er afhængige af, at andre giver dem information – enten personligt eller via de sociale medier.

Bagerst i feltet af informationskanaler ligger den trykte avis. I en tid, hvor nyhedsflowet kører konstant, blev disse traditionelle budbringere sat af, allerede før kampen var fløjtet i gang. Således er der stort set ingen, hverken i den generelle befolkning eller blandt de unge, der først læste om nyheden på det sortsværtede papir. Aviserne er dog ikke dømt helt ude. Langt de fleste aviser har i dag en hjemmeside og app, som de løbende opdaterer med nyheder. Sammenlagt fik hver femte i den generelle befolkning og hver sjette blandt de unge nyheden om terrorangrebet via disse to kanaler.

Læs også: Hizb ut-Tahrir giver det danske samfund skylden for terrorangreb

De tendenser, der her er beskrevet i lyset af forrige weekends tragiske hændelser, afspejler en generel udvikling, hvor befolkningens medieforbrug er blevet mere fragmenteret og individualiseret. Hvor nyhedsudbuddet tidligere var begrænset til de trykte aviser, radioen og senere enkelte fjernsynskanaler, findes der i dag utallige informationskanaler, der hver især er skrædderskyede, så de passer bedst muligt til den enkelte forbruger. Således får befolkningen i dag information om samfundet fra mange forskellige kilder med varierende indhold.

En af grundpillerne i et velfungerende demokrati er velinformerede borgere. Mens nutidens medielandskab har den store kvalitet, at borgerne kan få leveret samfundsrelevant information på den måde, de synes bedst om, har det også en skyggeside. Det fragmenterede og individualiserede medielandskab stiller nemlig forbrugeren over for et utal af valg, som skal træffes i langt højere grad end tidligere, hvor de traditionelle medier var den primære nyhedsudbyder.

Det voksende mediemarked giver således – og nok i endnu højere grad end tidligere – også mulighed for helt eller delvis at fravælge information om samfundet eller få den i tvivlsom kvalitet. Dermed er der fare for, at visse dele af befolkningen ikke får tilstrækkelig med information til, at de kan tage stilling til og engagere sig i vores samfund.

De unge, vi har undersøgt, har alle det til fælles, at de for første gang skal til stemmeurnerne ved det kommende folketingsvalg. Til den tid vil de få brug for information om partier, politikere og samfundsrelevante emner for kvalificeret at kunne sætte et kryds på stemmesedlen. For de unge og den del af den øvrige befolkning, der primært får deres information gennem sociale medier eller fra familie og venner, bliver spørgsmålet, om dette behov vil blive opfyldt i tilstrækkelig grad.

Svaret er ikke helt ligetil. Alternative informationskanaler, såsom sociale medier, er ikke nødvendigvis et problem for samfundet. Hvis de i lige så høj grad som de traditionelle medier – eller måske endda i højere grad – er i stand til at ruste bestemte borgere til at tage stilling til og engagere sig i samfundet, kan de have en positiv effekt. Det skyldes, at borgere, der ellers ikke ville have fået samfundsrelevant information gennem de traditionelle medier, kan få de nødvendige oplysninger gennem disse nye kanaler.

Læs også: Frygt, fællesskab, frihed og fanatisme

Imidlertid bliver det i en sådan situation afgørende, hvilke sociale netværk disse dele af befolkningen befinder sig i – både online og i den virkelige verden. Vi ved fra tidligere forskning, at befolkningen har tendens til at finde sammen i homogene grupper: Vi vil gerne omgive os med personer, der ligner os selv. Men hvis de personer, vi omgiver os med, heller ikke får tilstrækkelig med information om samfundet, som de kan give videre, har vi et problem.

Vores undersøgelse tegner på den ene side et billede af et fragmenteret og individualiseret medielandskab, som kan have positive, men også negative konsekvenser for borgernes samfundsengagement.

Undersøgelsen tyder samtidig på, at Danmark er et særdeles velinformeret samfund. Søndag aften i forrige uge, cirka et døgn efter de sørgelige hændelser, havde stort set alle borgere hørt om terrorangrebet på den ene eller anden måde. Under én procent af befolkningen havde ikke hørt om nyheden, før vi spurgte om det i vores undersøgelse.

Omstændighederne omkring undersøgelsen var dog helt ekstraordinære. Hvorvidt de samme tendenser gør sig gældende for mere almindelige samfundsmæssige begivenheder og emner, og om informationen i den forbindelse vil være tilstrækkelig til at gøre borgerne i stand til at forstå og engagere sig i samfundet, vil fremtiden vise. Det, og meget mere, ser vi nemlig nærmere på i det næste par år i vort forskningsprojekt »Kommunikation og Samfundsmæssigt Engagement«, hvor flere end 9.000 danskere i øjeblikket deltager i forskellige undersøgelser om deres kommunikationsforbrug og samfundsengagement.

Kronikken er skrevet af: Kim Andersen, Camilla Bjarnøe Jensen, Claes de Vreese, Erik Albæk og Jakob Ohme, Center for Journalistik, SDU

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.