Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Gymnasiet skal både danne og uddanne

At være dannet afhænger ikke af den seneste udvikling eller mode. Dannelse tager udgangspunkt i mennesket, historien og medmenneskeligheden.

Arkivfoto: Scanpix
Arkivfoto: Scanpix

Gymnasiet skal uddanne hele borgere, ikke bare arbejdskraft. Derfor er der behov for både et stærkt dannelsesbegreb og en stærk faglighed. Det er det mål for gymnasiet, som vi vil tage med til forhandlingerne om gymnasiereformen, der netop er indledt. For eleverne skal ikke kun blive til noget. De skal også blive til nogen.

Hvis man ønsker et alment dannende gymnasium, er Venstre-regeringens nye udspil til et nyt gymnasium en dårlig nyhed. For Venstre vil »modernisere« gymnasiets tilgang til almendannelse, så den er »i takt med samfundsudviklingen«. Men almen dannelse tager udgangspunkt i noget grundlæggende, som ikke ændrer sig med samme hast som samfundet.

Vi ønsker også et gymnasium, der er moderne og i takt med udviklingen. Selvfølgelig. Vi skal være opdateret på det nyeste, og de unge mennesker skal blive så dygtige, at de får det bedst mulige job. Den mulighed under vi dem. Men at være dannet afhænger ikke af den seneste udvikling eller mode. Dannelse tager udgangspunkt i mennesket, historien og medmenneskeligheden. Og den dannelse er et stort plus for vores samfund og for studenterne.

Hvis Venstre-regeringen får listet sin udvanding af dannelsesbegrebet igennem, vil det få vidtgående konsekvenser, for så er dannelse pludselig kun kompetencer. Kompetence inden for digitalisering, karrierevalg, globalisering og innovation. Og det er jo nogle udmærkede kompetencer. Det har bare ikke noget med dannelse at gøre. I Det Konservative Folkeparti ønsker vi både dannelse og kompetencer. Eller faglighed, som vi plejer at kalde det.

Det kan godt være, at verden farer af sted hurtigere end nogensinde, og at et af de største politiske plusord er globalisering. Men vi bestemmer altså selv, om vi vil holde fast i vores identitet og den tryghed og styrke, som vores rødder giver. Om vi vil uddanne for at give både faglig indsigt, samfundsforståelse og den naturligt afledte medmenneskelighed. Eller om man i stedet ønsker at dreje gymnasiet i retning af ren medarbejderproduktion.

Forfatteren Alfred Ipsen skrev om et »Fremskridtets Jærnbanetog«, dengang toget var en nyere opfindelse. Hans pointe var, at vi ikke behøver stige på toget mod det såkaldte fremskridt uden at tænke over, hvor vi ønsker at køre hen.

Også i dag må vi gerne spørge, hvor toget kører hen. Hvad det er, vi skal nå, og om vi risikerer at nå det på bekostning af noget værdifuldt, som ganske vist ikke kan måles i penge, men som kan mærkes i sjælen.

For selv om fremskridtet i sig selv kan være spændende og intenst, kan togets stempler, som Ipsen skriver, »[…] ikke døve Tomheden i den urolige lille Ting, der hedder et Menneskehjerte«. Og selv om citatet måske kan virke lidt højtravende på nogen her i 2016, så er der en pointe: Sjælen skal kunne følge med. Det var en god pointe dengang, og det er en god pointe i dag. Det er ikke alt, der ændrer sig, selv om vi udvikler bedre medicin, og alle har en smartphone. På samme måde skal gymnasiets sjæl også kunne følge med, når man gennemfører en reform af uddannelserne.

Det er vigtigt, at de unge har indsigt i demokratiets opståen og værdien af ærlig debat, historiske kendsgerninger og religionens betydning. Det er ikke noget, de fleste arbejdspladser kræver, at man har indsigt i. Men det er ikke kun den faglighed, der kan faktureres, som tæller.

Derfor skal vi stille krav om indsigt i disse områder politisk, hvis vi mener, at eleverne skal lære det. For eleverne tager fagene mere alvorligt, når de skal præstere og bedømmes senere. Vi skal også stille et politisk krav om en stærk faglighed i de fag, der forbereder de unge på at tage et arbejde. Men her ved de unge allerede, at de ganske enkelt ikke får det job, de ønsker sig, hvis de ikke kan levere et fornuftigt stykke arbejde.

En vis dannelse rodfæster også de unge i historien og modvirker rodløshed. Det er godt for de unge, men det er også godt for arbejdsmarkedet og samfundet. For den ro og respekt for mennesket, som forståelse af omverdenen giver, gør, at de unge er trygge ved at åbne sig for nye indtryk og ideer, der kan omsættes til noget godt.

Det er vigtigt, at den faglige dybde bevares, så den gymnasiale uddannelse ikke bare bliver et svar på en umiddelbar efterspørgsel. For den er omskiftelig.

I regeringens oplæg er den klassiske almendannelse stærkt presset i både sprogfag og matematik. Regeringen vil gøre matematik mere praksisorienteret. Men så mister faget dybde. I matematik betyder dybde blandt andet, at man har kendskab til og kan eksamineres i matematiske beviser. For så ved man ikke bare, hvordan man bruger matematik, men også hvorfor matematik virker.

Hvis ikke gymnasiet også er en introduktion til videnskabens rødder, er der en fare for, at forståelsen bliver overfladisk, og at eleverne er mindre rustet til at søge ind på en videregående uddannelse. Manglende forståelse i dybden går også ud over innovationen, vil vi påstå. For den giver mulighed for at bringe en soliditet ind i kreativiteten.

Når Venstre-regeringen ønsker, at sprogfagene skal have vægt på elevernes »kommunikative kompetencer« fremfor litteraturanalyse, lægger den op til et klart værdiskred. Ønsker man blot en forståelse, et erhvervsrettet gymnasium og elever, der kan tale et sprog, kan man fokusere på kommunikation og basal indlæring. Men ønsker man elever, som samtidig kan forstå deres omverden, andre landes litterære arv, deres kultur og deres folkesjæl, skal sprogfagene rumme den store litteratur. Originalteksterne. Ikke kun lærebøger.

I Venstre-regeringens udspil står der reelt, at historie, oldtidskundskab og religion skal ned i én smeltedigel, hvor deres egenart opløses, og så skal eleverne ifølge undervisningsminister Ellen Trane Nørby høres i det hele på én gang i én eksamen. Dermed lægger ministeren op til at gentage fejlen med at udvande kernefagligheden til fordel for en såkaldt tværfaglighed.

Gymnasiet er det første sted i deres liv, hvor eleverne for alvor møder eksempelvis antikken. Det er første gang, de præsenteres for fakta, for tekster og for muligheden for at begribe den indsigt, faget rummer.

Vi forstår slet ikke, at en minister for uddannelse ikke kan værdsætte, at et fag om blandt andet Berlinmurens fald, velfærdsstaten og industrialiseringen og et fag om religionsfaglig terminologi hører lige så lidt sammen som kemi og matematik.

Lige nu ser det ud til, at vi skal kæmpe hårdt for at undgå, at dannelsen i gymnasiet udvandes. Den kamp tager vi naturligvis. Men Det Konservative Folkeparti har også en række forslag, der styrker fagligheden i gymnasiet.

Vi ønsker en obligatorisk skriftlig eksamen i dansk på alle gymnasier på sidste år for alle. Vi ønsker at opprioritere historiefaget. Vi ønsker at udvide gymnasiekanonen. Vi ønsker genindførelse af pensumlister og at have flere eksaminer uden hjælpemidler frem for 24-timers-eksaminer. Vi ønsker en større faglig fortætning i de enkelte fag, således at fagenes indhold udvides. Sidst, men ikke mindst, ønsker vi at bevare og styrke latin i Almen Sprogforståelse på grundforløbet.

Når vi reformerer så vigtig en institution som gymnasiet, må vi også spørge os selv, hvilke mennesker vi vil være med til at skabe, og hvilket samfund vi ønsker at leve i? Det er ikke nok at spørge, hvad arbejdsmarkedet har brug for lige nu, og hvad vi tror, det får brug for.

De fleste kan let stemple ind på den overfladiske snak om »hele mennesker«. Men ordene skal følges op, og vi kan ikke forvente at få dannede mennesker, hvis forligskredsen udvander dannelse. Det er simpel logik.

Vi har et politisk ansvar for at gymnasiet ikke blot er en forberedelse til arbejdsmarkedet. Det skal også være en forberedelse til livet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.