Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Fire gode råd til stressede gymnasieelever

Thomas Johannes Erichsen
Thomas Johannes Erichsen

Man læser jævnligt om det. Gymnasieelever føler sig stressede som aldrig før. Flere undersøgelser understreger problemet og viser i de værste tilfælde, at eleverne er under samme pres som de 20 pct. mest stressede voksne.

De unge går også mere i gymnasiet end nogensinde før. De har høje forventninger og føler ofte, at hele deres fremtid afhænger af eksamenskaraktererne.

Undertegnede har undervist flere år i gymnasiet, og nu skal der gives nogle råd til de stressede unge mennesker:

Drop det!

Efter at 12tals-skalaen blev indført, er det blevet lettere at få topkarakter, hvilket betyder, at mange lægger større pres på sig selv, deraf udtrykket »12tals-piger«. Drop det! Uanset hvilken skala, man måler med, kan normen aldrig være at sprænge den.

Tal med venner og familie, hvis du stresser. Husk, det er et tegn på styrke at turde vise svagheder, og at problemer, der ikke tales om, bliver til skam. Man hober det op indeni, føler sig forkert og finder aldrig ud af, at mange har det som én selv.

Få et godt forhold til din lærer. I en presset tid er det vigtigt, at man føler sig tryg ved sin underviser. En god måde at etablere forholdet på er simpelthen at være en sød og respektfuld elev. Anerkend, at læreren også lægger et stykke arbejde i undervisningen. Undervurder aldrig, hvad et enkelt »tak for i dag« kan gøre.

Gymnasiet handler ikke kun om læring. Det handler også om at nyde tre år sammen med flere unge, jævnaldrende mennesker, end man nogensinde kommer til igen. Som voksen er det ikke 12tallerne, man tænker tilbage på, det er kæresterne, festerne, oplevelserne og hele det vibrerende sociale liv.

Få din søvn. Det lyder banalt, men det er vigtigt. Lad være med at sidde oppe til klokken 23.30 på Facebook - så er der ingen, der kan klare otte lektioner næste dag. Husk at undervisningsdagen er længere end nogensinde, og at man slet ikke kan opfatte så mange informationer med et træt hoved.

Drop perfektionismen og sats på faktisk at blive klogere. Der skal være plads til fejl, og du skal turde at begå fejl, det gør dig stærkere. Forhold dig kritisk og få udviklet dit intellekt fremfor kun at tænke i karakterskala. Det vil tjene dig på lang sigt.

Hvad kan du lide?

Find ud af, hvad du kan lide. Du skal ikke være den bedste i alle fag. Langt fra. Jo mere du fordyber dig i fag, som interesserer dig, desto større er chancen for, at du allerede i gymnasiet finder ud af, hvad du vil arbejde med resten af livet.

Tro ikke, at de bedste i klassen har styr på det hele. Det kan have store omkostninger at være den perfekte elev. 12tals-eleverne kan være så forhippede på topkaraktererne, at de glemmer at nyde resultaterne. At de glemmer at nyde alle de andre aspekter af gymnasietiden.

Prøv at undgå konflikter på hjemmefronten. Her er ifølge norsk forskning en afgørende stressfaktor. Tal med dine forældre om problemerne, så er du allerede godt på vej til at løse dem.

Prioriter ikke det faglige på bekostning af det sociale. De sociale kompetencer får du ligeså meget brug for i fremtiden. Vi lever i en verden, hvor der netværkes som aldrig før, og det er ikke altid karakterarket, der afgør, om du får drømmejobbet, men også den personlige udstråling og energi.

Overvej et gymnasium med karakterfri klasser. Det har vist sig at være en god idé for mange elever. Her er der mere fokus på læring fremfor præstationer. Her er det ok at stille dumme spørgsmål, begå fejl og eksperimentere. Og slutresultatet kan meget vel blive en endnu bedre eksamen. »Stay hungry, stay foolish,« som Steve Jobs sagde – en tanke mange store ånder ville nikke ja til, hvis de levede. Einstein, eksempelvis.

Spild af tid

Overvej, om gymnasiet overhovedet er noget for dig. Der er andre muligheder, og alt for mange elever ender i sidste ende med at spilde deres tid. Gymnasiet er blevet unødvendigt populært, og hvis det handler om at tjene penge, så tjener en faglært som udgangspunkt ofte mere end en akademiker. Og skulle man på et senere tidspunkt ønske at efteruddanne sig, er der masser af muligheder for det. Vi lever i Danmark, jo.

Prøv at huske på, at hver gang du befinder dig i en presset situation, bliver du bedre til at håndtere en presset situation. Det er ikke behageligt, men man gør sig erfaringer, man bliver bedre til at manøvre, hvilket ikke bare er noget, man kan bruge i gymnasiet, men på arbejdsmarkedet og generelt.

Pas på karakterræset. Det kan forfølge dig resten af livet. Hvis gymnasietiden kun kommer til at handle om de bedste karakterer, er der risiko for, at hele livet kommer til at handle om at præstere. Ja, man skal blive dygtig til noget, men der er altså også andre sider af tilværelsen, som ikke handler om at være dygtig.

Vær velforberedt, ikke overforberedt. Man kan læse for lidt lektier og for mange. Du kan ikke altid nå det hele og må til tider skimme teksten. Det skal man også lære - at få et hurtigt overblik over stoffet, når man er presset.

Du vil være den bedste i klassen? Prøv at se på, hvem du konkurrerer med. Vil du være som de? Eller vil du bare have samme karakter som de? Gymnasiet handler om mere end tal på karakterskemaet, og det sociale liv kommer aldrig igen. Man tager måske en videregående uddannelse, men her er eleverne spredt for alle vinde. Nyd fællesskaberne i gymnasietiden.

Du ræser, men hvor er målet, hvad er målet? Du skal udnytte dine evner og udvikle dig, men igen, hvad er det i sidste ende, du slider for? Hvad driver dig? Gør dig selv en tjeneste og tænk godt og grundigt over det. Det er ikke sikkert, at det, man vil, er det, man virkelig vil. Hvem vil du imponere i sidste ende?

Der må være en grænse

Unge mennesker går mere i gymnasiet. De går mere i folkeskole. De skal blive bedre, dygtigere, mere effektive. Sådan er tidsånden, men der må også være en grænse. Medmindre vi skal tilbage til tidligere tider, hvor børn og unge blev betragtet som små voksne? Ellers tak.

Det er især pigerne, der stresser. Der er høje krav, høje forventninger, både fra gymnasiet, én selv og måske fra forældrene. Men hvis det aldrig kan blive godt nok, bliver det aldrig rigtig godt. Hvis man ikke har andet i hovedet end eksamen, får man en hård gymnasietid. Det er egentlig ejendommeligt med alt det stress og pres.

Gymnasieelever slider i det, som gjaldt det livet, men faktum er, at livet faktisk aldrig har været bedre for gymnasieelever. Sat på spidsen, hvorfor er konkurrencen så voldsom, når så meget er vundet, hvorfor kæmper de unge så hårdt, når de aldrig nogensinde har været så privilegerede?

Afslutningsvis de vigtigste råd til ungdommen: Husk det faglige, husk det sociale, og at de to sider af gymnasiet kan smitte positivt af på hinanden.

Husk at læreren er på din side, og at ingen underviser er interesseret i, at eleverne klarer sig dårligt.

Og husk at forventningspres og stress er noget, man skal tale om – ellers bliver det bare værre.

Thomas Johannes Erichsen, cand. mag. og gymnasielærer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.