Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik:

Glem ikke åndsfriheden, videnskabsminister

Selvstændighed vindes ikke ved at lukke for studier af den verden, der omgiver én – derved vindes kun isolation.

Arkivfoto: Nick Cobbin
Arkivfoto: Nick Cobbin

Landet over lukker sprogfag på universiteterne. Det er et faktum, som begrædes af ikke blot disse fags udøvere, men tillige af interesseorganisationer som DI, ledende skribenter på landets seriøse dagblade, sågar blandt politikere.

Under den forrige SR-regering sagde den nuværende videnskabsminister Esben Lunde Larsen (V) til bl.a. Berlingskes magasin Politiko (24. sep. 2014), at der var grund til at være bekymret for, at sprogfagene i Danmark bliver for små. Han har i det hele taget gebærdet sig som en oprigtig diplomat for de små sprogfags stilling i Danmark. Det er sjældent på politisk topniveau og ganske beundringsværdigt.

Minister varsler opgør: Unge skal uddannes til job - ikke arbejdsløshed

Ikke desto mindre lægger Esben Lunde Larsen i sin egenskab af videnskabsminister i disse dage ryg til endnu en lukningsrunde af små sprogfag. Det er en lukningsrunde, der er grund til at tro, at han egentlig er imod.

Jeg vil ikke fremføre den vanlige jeremiade om, at nogle sprogs økonomier er i voldsom vækst, og at det derfor er ubetænksomt at lukke disse sprogfag. Det passer, og det er på den baggrund beklageligt, at de lukkes, men der er et andet argument, som, jeg tror, videnskabsministeren vil lytte mere til.

Esben Lunde Larsens egen ph.d.-afhandling hviler på forståelsen af den moderne danske stat som en konkurrencestat, en statsforståelse der er fremført af professor Ove Kaj Pedersen. Det er kort sagt en stat, hvor velfærdssamfundet grundet Bretton Woods-systemets sammenbrud udbygges således, at den enkelte får et større personligt ansvar for at uddanne sig og finde arbejde. Borgeren lever nu i en velfærdsstat, der suppleres med, og i tiltagende grad afløses af, en konkurrencestat. Det skaber – ifølge Esben Lunde Larsen – risiko for en opportun borger, der ryggesløst søger sin egen økonomiske vinding uden et højere ideal for sig selv eller det omkringliggende samfund.

Universiteter skal have sprogstrategi

Borgeren i konkurrencestaten har givet køb på den åndsfrihed, som Grundtvig plantede solidt i det danske tankesæt. Åndsfriheden er en forudsætning for et åndeligt, kulturelt og demo­kratisk bevidst samfund, der beskytter sine borgere uagtet religiøst tilhørsforhold og politisk overbevisning.

Videnskabsministeren fremfører i sin afhandling ligefrem en række teser for åndsfrihed, og tese 19 siger, at »åndsfrihed indebærer, at frie videregående uddannelsesinstitutioner efter saglige kriterier bør tildeles eksamensret, SU-ret mm«. Der er altså tale om en for åndsfriheden nødvendig foranstaltning, når vi former vores uddannelsessystem.

Således er vi nået frem til sagens kerne. Studiet af fremmede sprog handler om at sætte sig ind i andre landes og verdensdeles kulturer. Ikke blot på den charter-kosmopolitiske måde, hvor man sætter nåle i et verdenskort efter to ugers ferie i et fremmed land. Nej, man sætter sig helt ind i et lands kultur. Læser dets krøniker, dets store forfattere, analyserer dets politiske system, historie med mere. Det er den form for studie, der nu for en række sprogs tilfælde er ved at lukke i Danmark.

Det betyder, at vi som samfund i en meget nær fremtid ikke længere vil kunne trække på eksperter, der har indsigt i det antikke Grækenland eller det moderne Tyrkiet. Polen, dette modsætningsfyldte og succesfulde land tæt på Danmark, vil for os ikke fremstå som andet end skove, marker og byer befolket af komplet fremmede mennesker. Er det virkelig den vej, vi vil gå som samfund? Er det et udtryk for åndsfrihed, når ingen i vores land kan oversætte fra f.eks. latin? I så fald glemmer vi ikke blot andre landes litterære fortid, men også vor egen. Tycho Brahe skrev jo på latin.

Man kan skære og file i en uddannelsessektor, som sine steder er både for stor og for ulogisk, men vi bliver nødt til – snart – at have den store diskussion i Danmark. Den om åndsfriheden.

Hvordan sikrer vi, at landets universiteter ikke blot er en dynamo for kortsigtede investeringer med håb om snarlig profit? Universitetet må løfte sig op fra konkurrencestatens ryggesløshed og tro på andet og mere end den hurtige økonomiske gevinst. Der er jo andre ting at miste end det næste afkast som samfund. Man kan eksempelvis miste sig selv.

Thomas Larsen: Nu kommer næste opgør om fremtidens uddannelser

Det er også derfor, det er vigtigt at argumentere for sprogstudier ud fra andre mål end økonomiske. Hvordan skal Danmark finde sin plads i verden, hvis vi ikke kender den jødisk/kristne kultur, vi er rundet af? Man står jo lige nu til at afskaffe hebraisk på Københavns Universitet. Ikke blot det jødiske mindretal i Danmark, men alle danskere, har arv i det hebraiske grundet Danmarks kristne tro. Hvordan skal vi dog som samfund kende os selv uden hebraisk?

Og hvad hvis vi ikke kender de nabolande, som vi har bekriget, begavet og forsvaret? Vi står til at nedlægge eskimologi. Hvordan skal vi dog vedblive at have kontakt med det grønlandske samfund på de præmisser? Hvordan spiller et manglende videnskabeligt kendskab til Arktis sammen med Danmarks ikke ubetydelige interesse i netop den del af verden?

Hvordan ser vi som land ind i fremtiden, hvis ikke vi studerer de landes sprog, som måske før vi ved det dominerer det 21. århundrede? Indiske studier skal nedlægges. Er det virkelig en farbar vej for et lille Danmark, der har brug for partnerskaber i en omskiftelig verden? Vil dansk diplomati og industri ikke blive overhalet indenom af lande, som kender deres samarbejdspartnere i dybden?

Åndsfriheden er ikke noget, man giver køb på, uden at det har en pris. Det behøver i første omgang ikke være en økonomisk pris. Men man kan jo gøre tankeeksperimentet. Hvordan vil Danmark bestå som land, hvis vi ikke studerede nogle andre sprog ud over engelsk og dansk – hvis vi da overhovedet vil studere bare de to? Er vi her ikke fremme ved præcis den ryggesløse borger i konkurrencestaten, som videnskabsministeren selv har advaret imod? En borger, hvis eneste blik er profit, koste hvad det vil? Det er ikke blot et fattigt samfund, det er et ufunktionelt samfund, der ikke forstår sin historie, sine naboer og sine internationale partnere.

Ultimativt er spørgsmålet, om vi gør os helt klart, hvad det vil sige at bestå som nation. Selvstændighed vindes ikke ved at lukke for studier af den verden, der omgiver én – derved vindes kun isolation. Det er videnskabsministeren udmærket klar over – hans ph.d.-afhandling udstråler jo en dyb forståelse af den åndsfrihed, som Danmark hviler på. Derfor skal ministeren opfordres til ikke at give køb på netop den åndsfrihed, som han inderst inde ved er så dyrebar for vores samfund.

Forskere advarer mod at skære i Arktis-studier

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.