Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Generation iPad bløder ud af øjnene

Er du mest nærværende i forhold til din telefon eller dine børn? Hvis du synes, at dine børn bruger for megen tid på deres skærm, så skal du måske starte med dig selv. Hvorfor synes vi egentlig, at det er fint, at børn og unge færdes frit og kvit på platforme, hvis indhold ikke er for børn?

Solen skinner og varmer vores blege vinterben. Det er tiltrængt sol og sommer, men indenfor sidder generation-iPad og bløder foran skærmen. Internettet er efterhånden det eneste sted, hvor børn leger frit – helt fri for voksne.

Børn og unge udsættes dagligt for frit og kvit at kunne færdes på de sociale platforme uden beskyttelsesbriller, medieetik eller voksne til at kigge dem over skulderen. Selvfølgelig kommer det til at gøre ondt, det siger vel næsten sig selv.

Det bliver dyrt betalte erfaringer for en generation, der famler i blinde uden hjælp eller vanlig støtte fra en forældregeneration, der ikke fatter en skid og derfor lukker øjnene, stikker hovedet i egen skærm og håber på det bedste.

Jeg vil gerne slå et slag for en sommer uden internet, hvor angstprovokerende det end måtte lyde. Lad os slukke for routeren og se, hvad der sker! Jeg lover, at ingen går glip af noget som helst betydningsfuldt.

Lad os give børn og unge deres barndom, ungdom og den frie leg tilbage igen i en sommerferie, der kunne byde på erfaringer og oplevelser i den virkelige verden. Måske kunne det blive en sommerferie, som børnene kunne huske..?

Børn og unge savner helt sikkert den frie leg, de ved det bare ikke endnu. Lad os samtidig som voksne, selvtænkende individer benytte muligheden til at stoppe op og tage stilling til vores eget medieforbrug og opstille nogle rammer for, hvordan vi ønsker at fortsætte vores slaveri af sociale medier.

Vi er på ingen måde bedre til at styre det end børnene eller de unge, men det er os, der bestemmer, det er vores ansvar som forældre at opstille nogle fornuftige rammer for, hvad vores børn bruger deres tid på, og det ser ud til, at vi har glemt den detalje undervejs i ren og skær begejstring for… hvad?

Hvorfor er vi alle sammen blevet skærmjunkier på rekordtid, og hvorfor synes vi egentlig, at det er fint, at børn og unge færdes frit og kvit på platforme, hvis indhold ikke er for børn?

Hvorfor er Snapchat, Facebook, Twitter, YouTube og hjernedøde amerikanske TV-serier et bedre indhold i vores børn og unges liv end leg, bevægelse, samvær og – kedsomhed?

Jeg er ikke modstander af sociale medier eller internettet, og mine børn er mindst lige så meget på som dine, men jeg er modstander af, at vi som forældre har taget skyklapper på, har stukket hovedet i vores egen skærm og lader vores børn og unge indløse ubegrænset adgang til en virtuel forlystelsespark, der ser ud til at kunne opsluge enhver, der nærmer sig.

Internettet er den største røver af tid og nærvær, verden endnu har set, og her er meget få regler. Faktisk er der ingen, og den mellemmenneskelige etik, som vi mennesker har været flere tusinde år om at udvikle – dog uden altid at kunne mestre den, er erstattet af anonymitet og emojis!

Det siger vel næsten sig selv, at vi er nødt til at mønstre bare en lille smule kritisk stillingtagen til noget, som vi ikke lige havde set komme, og som vi langsomt men sikkert er ved at drukne os selv og de kommende generationer i. Hvor mange gange om dagen tjekker du Facebook?

Unge mennesker er jo ikke bare repræsenteret på én platform, de har flere sociale medier, som de skal holde sig opdateret på. Det i sig selv er et fuldtidsarbejde, der ikke overraskende kan resultere i en form for afhængighed og stresslignende tilstand, der blot bliver værre og værre, lige indtil der helt uventet og meget ubehageligt opstår en situation, hvor man ikke har netadgang, eller hvor man bliver tvunget til at løfte blikket væk fra skærmen, fordi virkeligheden kalder. Efterhånden findes ting kun, hvis vi finder det på nettet, den virkelige verden skrumper ind og bliver sådan lidt – uvirkelig…

Faktisk berøver internettet os så megen tid og nærvær, at børn og unge i dag ofte har glemt, hvordan man leger. De fleste behøver sjældent at skulle finde på en leg, opsøge venner i virkeligheden eller underholde sig selv, fordi der i de fleste bukselommer er en mobil med non stop og ubegrænset underholdning til resten af livet.

Der findes ikke et sidste afsnit, og derfor er der nogen, der skal opstille nogle gode rammer for, hvordan vi bruger internettets mange fede muligheder bedst muligt – ikke mest muligt, og de »nogen« er efter min bedste overbevisning os forældre. Derfor må vi starte med os selv. Er du mest nærværende med din telefon eller med dine børn i løbet af en dag?

Når børn leger frit, gør de sig umage. Børn leger livet og gør sig erfaringer med at være menneske sammen med andre mennesker. Hvis ikke man gør sig umage med legen, så fungerer den ikke, og derfor er den frie leg, uden voksne med gode og pædagogiske intentioner, altafgørende for at skabe livsduelige børn og unge, der både kan og vil en masse. Leg er koncentreret træning til det at være menneske.

Det er svært at få øje på, hvilke afgørende kompetencer det giver at spille på sin iPad eller se hjernedøde amerikanske TV-serier. Man kobler muligvis af, slapper af og har »helle« for dagens hårdtpumpede program, og det kan jo i sig selv være fint med en pause. Men hvis skærmpassivitet og fysisk apati har erstattet den frie legs kreativitet, aktivitet og til tider kedsomhed, så synes jeg, at vi har gjort et virkeligt dårligt bytte.

Det kan være svært at lege sammen. Skærm og spil er den nemme løsning, fordi det ikke stiller krav til nogen form for social interaktion med andre (besværlige) mennesker. Når vi spiller eller glor på vores skærme, er vi på en øde ø, hvor vi selv kan bestemme det hele og kun skal tage hensyn til os selv.

Når det bliver for svært, kan man bare starte forfra, spille noget andet eller zappe. Når legen bliver svær, og det gør den, så er man nødt til at arbejde på en fælles løsning til det fælles bedste, ellers kan legen ikke fortsætte. Legen stiller krav, legen kræver, og legen forpligter. Derfor er den vigtig, og derfor kan den ikke erstattes af en skærm, men det oplever jeg, at den bliver, og det tror jeg ikke er en god vej at gå.

Hvis du ikke ændrer retning, så ender du der, hvor du er på vej hen, og jeg synes vores forbrug af sociale medier er på vej et sted hen, hvor det har store konsekvenser for vores liv og sociale kompetencer som mennesker.

Jeg har store børn, på grænsen til unge mennesker, der på mange måder også får noget godt ud af de sociale medier. Jeg er ikke modstander som sådan, men jeg har besluttet mig for at være restriktiv i forhold til den tid, de bruger på sociale medier og lignende skærm-gøremål.

Jeg har i øjeblikket et forsøg kørende, hvor de kun må bruge skærm efter kl. 19. Det resulterede naturligvis i højlydte protester, sure opstød, himlende øjne, det karakteristiske teenage-hårkast og akut depression blandt husets stærkt afhængige skærmjunkier, og det forstår jeg egentlig godt, for hvad skulle de så lave..?

Kan man overhovedet lave noget? Kan man erstatte sociale medier med noget, der tilnærmelsesvis kan være lige så godt og eksistensafgørende?

Vi holdte et hus-møde og blev enige om, at når det nu ikke kunne være anderledes, når nu de voksne var så rigide, vedholdende og totalt old school dinosauragtige, så kunne en havetrampolin og en basket kurv måske være noget, som de kunne slå tiden ihjel med, indtil klokken blev 19 og porten til det forjættede, virtuelle magiske univers atter blev åbnet.

Vi er nu i gang med uge to i forsøget, der skal køre henover sommeren, og jeg synes, at det går ufattelig godt. Trampolinen er købt og sat op, og jeg kan konstant høre fjedre, der giver sig og glade børn, der hopper, leger og slår tid ihjel ude i haven. Omme på den anden side af huset lyder den monotone lyd af en basketball og stemmer i overgang, der enten jubler eller bander over, hvor lille den f… kurv er.

I mens sidder jeg indenfor og skriver en kronik og tjekker Facebook, uden at de ser det…

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.