Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Forsvundne dokumenter, risiko for fejl, og sproglig gak gak: Et år med danmarks-historiens dyreste IT-system

Niels Bentzon
Niels Bentzon

Julie, 41 år, har lige taget plads. Hun har to mindre børn, godt job, rar mand og livet smiler. Men i dag vælter hendes verden. Hun har fået brystkræft, og det ændrer hendes liv. Julie skal opereres, have kemoterapi og mere til. I ambulatoriet på brystkirurgisk afdeling bruger vi en times tid på at tale om diagnosen, om bedste behandlingsplan, om operationsforløbet, om hendes skræk for at dø, om situationen i forhold til job, børn, mand, etc. – og vi er ganske gode til det efter mange år i faget.

Meget er dog forandret efter indførelsen af Sundhedsplatformen, SP. Nu skal vi »sidde sammen« med Julie foran en pc-skærm og sætte 117 krydser og flueben i alverdens rubrikker, skabeloner og bokse samt afstemme, signere, acceptere og godkende, at Julie skal have fjernet bryst og lymfeknuder og have panodil bagefter.

Regionens filosofi er, at det vil »engagere og inddrage borgeren aktivt i hendes behandling«. I omtalen af SP-systemet (Berl. 19.04.17) gengives regionsdirektørernes påstand, at »det er en stor gevinst for dialogen mellem patient og læge, at de sidder sammen ved computeren«. Antagelsen er fejlagtig. Det »inddrager« ikke patienten at sidde foran en pc-skærm og være med til at indtaste og afkrydse: Angst for at dø: ja/nej; rædsel for at børnene bliver uden deres mor: ja/nej; bange for hårtab: ja/nej. Fortsæt selv.

Denne tanke er tværtimod dræbende for god kommunikation. Inddragelse handler om tillid og tryghed. Patienten skal føle, at personalet har faglig og personlig kompetence og gør sig umage med at yde den bedste pleje og behandling. God kommunikation er en dialog, der skal skabe tryghed og motivation, også så patienten føler et medansvar for sin behandling. Inddragelse er ikke at afkrydse skemaer og bokse på en pc-skærm sammen.

Men det er en af flere propagandafloskler, som amerikanske EPIC har brugt til at oversælge danmarkshistoriens dyreste IT-system til 2,8 mia. kroner til Region Hovedstaden.

Efter en noget uigennemskuelig anskaffelsesproces, hvor man kunne tvivle på, om valgmulighederne blev sagligt og uvildigt fremlagt, om det nu var det bedste og til den rigtige pris, om man havde sikret sig juridisk i forhold til kontraktbrud og om starten var optimalt forberedt. Og hvorfor kneb det med pressens mulighed for at få aktindsigt i beslutningsprocessen?

Implementeringen af SP var problematisk. Og soleklart alt for tidligt, så man igangsatte en bil, der endnu ikke havde hjul, rat eller spejle. Dertil var undervisningen af brugerne svært mangelfuld. Hvilket regionsadministratorerne forholdt sig til med »benægt-benægt-benægt«. Efter fire ugers introduktion skulle produktionen være tilbage på 100 procent, mente regionen. Efter et år er vi der langtfra endnu, og produktionstabet det første år er 430 mio. kr. Det medførte en ret traumatisk polarisering mellem de sygehus-ansatte og administratorerne, når ledelsen undertrykte og bagatelliserede beretninger om medarbejdernes frustrationer som »klinikerstøj« eller uvilje mod at tage nyt til sig. Brugerne er problemet – ikke systemet, lød det! Det tillidsknæk er meget kontraproduktivt, og det ville vi gerne have undværet.

Ikke for ingenting kaldes Sundhedsportalen for »Sundhedsvæsenets IC4-tog«. Ansaldo Bredas og EPIC’s sælgere må have gået på samme handelsskole, for meget tyder på, at de begge oversolgte deres produkter til godtroende købere, der i alt for høj grad troede på sælgernes lovprisninger og købte noget andet, end de troede.

Bannere, skilte og indlæg på sygehusenes hjemmesider fremstiller SP som gavnlig for patientsikkerheden. Et indlysende godt argument. Men er det rigtigt, og hvor ved vi det fra? Brugernes erfaring efter et år med SP er, at det forringer overblikket, ordinationer forsvinder, medicinafstemning fungerer dårligt, henvisninger bliver væk, udskrivningsbreve til praksis er volapyk, og journalernes sproglige og faglige kvalitet er ringere end før.

Læger som sekretærer

Anskaffelsessummen på 2,8 mia. kr. skulle finansieres over ti år via driftsgevinster, fordi SP er så smart, og alle sekretærer kan fyres. Sekretærernes arbejde kan lægerne jo bare lave. Så nu skal læger også udføre sekretærarbejdet med kodninger, registreringer og journalskrivning, hvor sidstnævnte ikke længere er en tekst, men en tour-de-force gennem en kringlet og ulogisk række af sære begreber og intuitivt uforståelige dialogbokse, som minder om et BRIO labyrintspil, hvor en kugle skal dribles gennem forhindringsbanen uden at ryge i hul. Vrøvlet vælter ud af skærmen på et sprog, der er et kaudervælsk miskmask af amerikansk og dansk, som får The Julekalender til at fremstå som Shakespeares sonetter og Villy Søvndals engelsk til at lyde som Churchill. F.eks. kunne man i starten afkrydse, om det var det rigtige eller det forladte bryst, der skulle fjernes. Google-oversættelse af right breast or left breast.

SP er teknisk set en database bygget (langsomt og med knopskydning) af teknokrater og økonomer til enkeltstående, amerikanske privathospitaler. SP kan ikke finde ud af, at der ikke skal kodes, registreres, signeres, godkendes og betales for hver enkelt ydelse i en patients indlæggelsesforløb. Kommunikation med andre IT-systemer er svær, for SP er ikke bygget til et land med landsdækkende registre og databaser. Det medfører et væsentligt kvalitetstab, at vedligeholdelsen af disse kvalitetsdatabaser forringes, fordi der ikke kan trækkes valide data ud fra 2016-17.

Snesevis af oplysninger dobbeltregistreres og bogføres sære steder, hvor de kan forsvinde. Vi kan stadig ikke få medicinafstemning ved udskrivelse til at fungere: I marts var 16 procent korrekt og i april var den nul. Selvom alle speciallæger viser stor læringsvilje og har trænet i snesevis af timer i et år. Systemets manglende brugervenlighed gør det potentielt livsfarligt, bl.a. når kommunikationen om medicinering til praksissektoren forringes.

Fem IT-systemer

Sygehusene trængte i den grad til ny IT. Og regionsadministratorerne argumenterer med rette, at de gamle systemer var dårlige og langsomme. Og SP er bedre, siger man. Ja, da, en ny bil skulle gerne være bedre end en Fiat fra 1966. Men den kan stadig være fuld af fejl. Og mange vil nok spørge sig, hvorfor de fem danske regioner pinedød skal have hver sit IT-system. Burde man ikke nøjes med ét IT-system i hele det danske hospitalsvæsen? Hvem går ind for, at Politiet eller Skattevæsenet skal have fem forskellige IT-systemer i de fem regioner? De har det vist svært nok med ét. Hvem vil drømme om at anbefale fem forskellige rejsekort i Danmark? Eller ville det være smart med fem forskellige skinnebredder til jernbanenettet?

SP dræber forhåbentlig ikke patienter, selvom forringet overblik, dårligere journalkvalitet og systemfejl indebærer en vis risiko. Men det har en dræbende virkning på kommunikationen, på arbejdsmiljøet og på arbejdsglæden, når tusindvis af sygehusansatte føler, at de nu slås med et ulogisk, tidskrævende og frustrationsfremkaldende IT-system. Hos mange skaber det forbitrelse på systemet, på hinanden og på en IT-hotline, der ofte ikke magter at hjælpe.

Flere gode kolleger er gået tidligt på pension, nogle har fået musearm og overbelastningsskader, og stressniveauet er steget pga. SP. De ansatte – og borgerne – blev lovet besparelser, effektivisering, øget sikkerhed og brugertilfredshed. Det lever SP ikke op til. Patienterne må ikke lide overlast, men vi må bede dem bære over med, at læger nu har dobbelt arbejdsfunktion og mindre tid til at yde god patientkontakt.

Et tidskrævende og dysfunktionelt IT-system giver dårligere patientkommunikation og større risiko for fejl pga. øget stress- og frustrationsniveau. Det er rigtigt ærgerligt, for regionens intention med IT-anskaffelsen har givetvis været den bedste, og administratorernes frustration over, at sælgernes løfter var urealistiske, og at systemimplementeringen gik skævt, har ramt hårdt. Og medført beklagelige kløfter i samarbejdsforholdet.

Vi må derfor stadig bede om stor tålmodighed, mens systemet tilpasses, rettes og korrigeres, så det forhåbentlig kan bruges sikkert på danske sygehuse.

 

 

Niels Bentzon er overlæge og formand for Dansk Brystkirurgisk Selskab.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.