Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Folkeskolen skal ikke opdele børn i vindere og tabere

Carolina Magdalene Maier
Carolina Magdalene Maier

Alternativet gør sig store drømme om, hvor kompromisløst kreativt og entreprenant et Danmark, vi kan skabe. Vi ønsker at sætte alle fri til at blive en del af Danmark og bære nye løsninger frem. Denne målsætning vil vi indtænke i alle aspekter af samfundsindretningen, og det gælder selvfølgelig også, når det kommer til indretningen af vores skolesystem.

Og lad mig bare sige, at der i denne henseende er brug for en venlig revolution, fordi Christiansborg i rigtig mange år har gjort rigtig meget forkert. I min optik er vi nået til enden af den blindgyde, vi længe har vraltet ned ad, og der er nu brug for et kæmpe frisættende projekt – for kommunerne, skolerne, skolelederne, lærerne, børnene, forældrene og lokalmiljøet.

Kun derved bliver det muligt for skolesystemet at fokusere på kreative processer, evnerne til at samarbejde på tværs, på kunst og kultur samt indsigt i moral og etik. Og kun derved får vi et Danmark, der er spættet og spottet af et mangfoldigt spektrum af forskellige folkeskoler, som er indrettet på de lokale forholds præmisser. Det modsatte, at indrette alle skolerne ens, er udtænkt på administratorernes vegne, men så langt fra på skoleledernes, lærernes, forældrenes, elevernes eller lokalsamfundets. Og det siger en del.

For at nå derhen, hvor jeg mener, at skolesystemet kan og bør være, skal vi foretage en myriade af ændringer. For det første skal vi nuancere tanken om, at »pengene skal følge barnet«, som Liberal Alliance har foreslået. Vi ønsker ikke, at folkeskolerne bliver selvejende institutioner på samme måde som friskolerne, fordi vi fortsat mener, at kommunerne skal stå for skolernes fysiske vedligehold, skal løfte opgaven med at skabe sammenhæng mellem skole og lokalsamfund, herunder foreningslivet og skal tilbyde folkeskolelærerne faglige sparringsrum, hvor lærerne kan inspirere og lære af hinandens pædagogiske og didaktiske praksis. Dette er ikke nødvendigvis omkostningsfrit, hvorfor det også fremadrettet bør være kommunerne, der modtager statstilskuddet og fordeler det til skolerne.

For det andet vil et opgør med den overdrevne brug af skemaer, læringsmål og test rettet mod eleverne være med til at skabe langt mere plads til respekt for vores børns forskelligheder. Lige så længe som elevplaner, nationale test og karakterer er styringsinstrumenterne, lige så længe er vi med til at fokusere på det, vores børn »mangler«.

Med dette som fokus accepterer vi, at vores børn fra de er cirka seks til de er 20 år bliver defineret ud fra, hvad de mangler for at være »gode nok«. Og for »taberne« stiller det en meningstom fremtid på kanten af samfundet i sigte og det bør ingen af os kunne leve med.

Denne inddeling af vores børn i »tabere« og »vindere« kan ikke betegnes som andet end det ultimative knæfald for konkurrencestaten, og så tangerer det i mine øjne et institutionaliseret overgreb på vor børn og unge.

Slip skolerne fri

For det tredje skal vi sætte skolerne fri fra det endeløse dokumentationskrav til alt fra elevplaner over faglig progression og trivsel til lærernes produktivitet og arbejdsdag. Der skal gennemføres nationale test, læringsmålstyret undervisning og kvalitetsrapporter.

Det trækker alt, alt for stramme rammer ned over den enkelte folkeskole, og det efterlader skoleledere, lærere, pædagoger og elever med alt for lidt indflydelse på skolens indhold og rammer og på rent faktisk at få plads og ret til at bestemme, hvordan deres skole skal være skole. Det er kvælende for skoleledelsernes og lærernes muligheder for at forme rammerne for præcis den skole, som de mener, er den bedste for eleverne. Det er jo vidt forskelligt fra skole til skole, f.eks. afhængig af om den ligger på Vesterbro eller i Lemvig.

Det er baggrunden for, at vi i Alternativet mener, at det slet ikke bør være muligt for den kommunale forvaltning at kræve nogen som helst form for dokumentation fra skolerne. Vi bør i stedet have modet til tillid, så den enkelte skole på eget initiativ og efter egne, lokale forudsætninger kan bestemme og iværksætte målinger af faglighed, trivsel, effektivitet, eller hvad de nu måtte finde tjeneligt.

Skolerne skal frit kunne vælge, hvordan og hvorvidt de ønsker at gøre brug af f.eks. elevplaner, test og læringsmålstyret undervisning, mens den kommunale forvaltnings opgave bliver at understøtte disse valg administrativt.

Samarbejde med det lokale erhvervsliv

For det fjerde skal kommunerne fremover sikre et nært og entreprenant bånd mellem den enkelte folkeskole og lokalmiljøet. Det gør sig særligt gældende i forhold til foreningslivet, men også i forhold til det private erhvervsliv og civilsamfundet. For at sikre at denne forankring prioriteres, skal en repræsentant for kommunalbestyrelsen sidde i de enkelte folkeskolers skolebestyrelse.

Og hvad angår skolebestyrelserne, så bør de være bredt sammensat af både skoleledelse, lærerrepræsentanter, pædagogrepræsentanter, elevrådsformanden, forældrerepræsentanter, såvel som repræsentanter fra lokalsamfundet – både fra det frivillige foreningsliv og det private erhvervsliv.

Derudover skal der også sidde en repræsentant for den kommunale forvaltning i skolebestyrelserne. På den måde ønsker Alternativet at sikre en repræsentation, som giver de bedste muligheder for et frugtbart samarbejde mellem skole, kommune, det lokale erhvervsliv og det lokale foreningsliv. En styrkelse af skolebestyrelsen er absolut nødvendig, når vi plæderer for, at skolebestyrelsen skal have et større mandat og mere selvbestemmelse over skolens rammer.

Konkret betyder det, at kommunernes rolle bør være at understøtte skolebestyrelsernes valg af mål, samt at være ansvarlig for primært seks faktorer: 1) den økonomiske fordeling af midler til skolerne, 2) skolernes beliggenhed og den fysiske vedligeholdelse af skolerne, 3) fordeling af elever, 4) det faglige sparringsrum for lærere, 5) støtte til skolernes arbejde med at styrke fagligt svage børn og 6) den lokale forankring.

Skolesystemet er de seneste mange år er blevet indrettet ud fra en forfejlet idé om, at Danmark skal konkurrere på samme produktivitetsparameter som f.eks. Østeuropa og Asien, hvor arbejdskraften er langt billigere. Det er denne beslutning, der har ført til ensretningen og forsimplingen af vores skoler med henblik på at få dem til at producere højproduktive, robotlignende unge.

Jeg er overbevist om, at netop denne indretning – despekten for individuelle forskelle og det øgede pres på vor børn og unge – har stor betydning for, at hvert fjerde barn oplever stress ugentligt, og halvdelen af alle børn føler stress månedligt. De tal er endda fra før den seneste reform, som ifølge flere fagkyndige har skabt endnu mere stress.

Børnene skal ikke være idioter

I stedet skal fremtidens skolesystem fokusere på, at vores børn bliver alt andet end lineært tænkende, ensrettede og forudsigelige standardudgaver. Bliver alt andet end det, som sangerinden Katinka så fint sætter ord på i sangen med titlen »Idioter«:

»Så lærte du at leve i tabeller. Gå på linien, det er det eneste der tæller… De siger, du er smuk, som du er, og så bygger de kloner. Idioter.«

Hvis nogen skulle være i tvivl, så henviser idioter ikke til børnene, men arkitekterne bag folkeskolens nuværende indretning. Og jeg er enig. Vi er nået et sted hen, hvor det handler om at unfucke skolesystemet, og jeg har nu givet mit bud på, hvordan vi kan gøre det. Jeg håber, at endnu flere vil komme på banen, for lige nu er gode råd dyre.

Jeg er sikker på, at vi alle deler en ambition om, at sætte vores kommuner, skoler, skoleledere, dygtige lærere, pædagoger, forældre og elever langt mere fri, fordi vi kun derved får det skolesystem, som fremtiden kalder på.

Carolina Magdalene Maier er MF og skoleordfører (Å).

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.