Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Finland og Sverige skubber til grænsen for NATO-medlemskab

I september iværksætter Sverige den største militærøvelse siden afslutningen af Den Kolde Krig med deltagelse af mere end 19.000 svenske soldater. Med i øvelsen er en række NATO-lande. Billedet er fra en NATO-øvelse i Ustka, i Poland i 2016, hvor soldater fra Estland, Finland, Tyskland, Sverige og Polen deltog. Foto: Scanpix
I september iværksætter Sverige den største militærøvelse siden afslutningen af Den Kolde Krig med deltagelse af mere end 19.000 svenske soldater. Med i øvelsen er en række NATO-lande. Billedet er fra en NATO-øvelse i Ustka, i Poland i 2016, hvor soldater fra Estland, Finland, Tyskland, Sverige og Polen deltog. Foto: Scanpix

I september iværksætter Sverige en opsigtsvækkende militær øvelse, Aurora 17. Øvelsen er den største siden afslutningen af Den Kolde Krig, den strækker sig over tre uger, og den involverer mere end 19.000 svenske tropper. Derudover deltager en række NATO-lande, bl.a. Danmark, Frankrig og USA. Det er første gang, at amerikanske luftforsvarssystemer, krigsskibe og kampvogne vil blive indsat på svensk territorium på denne måde.

Aurora 17 illustrerer to ting: For det første, at der er en ny sikkerhedssituation i Østersøregionen og i Danmarks nærområde. For det andet, at Sverige og Finland som en konsekvens af den nye sikkerhedssituation samarbejder mere og tættere med NATO. Øvelsen er blot den seneste i en lang række af tiltag, som integrerer de to alliancefrie lande dybere og dybere med NATO.

Efter Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014 har NATO genfokuseret sin opmærksomhed på kollektivt forsvar og afskrækkelse af »truslen fra øst«. Sidenhen har Ruslands intervention i Syrien, mange og store militære øvelser nær NATOs grænser, samt gentagne krænkelser af NATO-medlemmers luftrum, yderligere befæstet Rusland som en modstander fremfor en partner.

Med Østersøen som tilbagevendt strategisk område opprioriterer NATO indsatsen i Østersøregionen gennem en række konkrete forsvarsforanstaltninger. De inkluderer forstærkning af NATOs flyovervågningsmission i Estland, Letland og Litauen, øget troppetilstedeværelse i de baltiske og centraleuropæiske lande, og ikke mindst udvidelse af det militære samarbejde med Sverige og Finland.

Tættere og tættere integration

Partnerskabssamarbejdet mellem NATO, Sverige og Finland har i forvejen en lang historie.

Siden 1990erne har de arbejdet hen imod en nærmest total militær integration, som gør, at de tre parter er i stand til bl.a. at udføre fælles operationer, fælles øvelser, udvikle trusselsvurderinger og dele efterretninger.

Selvom Aurora 17 ikke er en officiel NATO-øvelse, er der ikke tvivl om, at den er det seneste skridt i rækken af aktiviteter og samarbejdsaftaler, der knytter NATO, Sverige og Finland endegyldigt tættere sammen.

NATO har ikke blot givet Sverige og Finland officiel status som »elitepartnere«. Begge lande bidrager også til NATOs multinationale reaktionsstyrke, NATO Response Force, og til den britisk-ledede og NATO-forankrede udrykningsstyrke, Joint Expeditionary Force. Både Sverige og Finland har desuden indgået værtslandsaftaler, såkaldte Host Nation Support Agreements, som gør det muligt for NATO at anvende svensk og finsk territorium til militære formål som f.eks. udstationering af materiel og tropper. Et formål med Aurora 17 er da også at teste og træne værtslandsaftalen.

Sidst men ikke mindst har begge lande vedtaget nationale lovændringer for deres militære styrker, der gør det lettere at bruge de væbnede styrker til at yde assistance til internationale operationer – herunder NATO-operationer. Lovændringerne tillader også, at Sverige og Finland kan modtage militær assistance fra andre lande og internationale organisationer – igen, herunder NATO.

I begge lande fremlægger man lovændringerne som en funktion af forpligtelserne i EUs fælles forsvars- og sikkerhedspolitik, men det skyldes mere emnets følsomhed hos befolkningerne. I realiteten er lovændringerne lige så vigtige for at kunne opfylde forpligtelserne i NATO-samarbejdet.

Gensidig afhængighed

Netop den retoriske nedtoning af samarbejdet med NATO er symptomatisk for begge lande.

Officielt er de begge alliancefri, men de militære samarbejdstiltag er efterhånden så veludbyggede, at man reelt kan sætte spørgsmålstegn ved landenes neutralitet – og det spørgsmål er ikke politisk spiseligt i hverken Stockholm eller Helsinki.

Men samtidig kan regeringerne i de to hovedstæder ikke ignorere, at ændringerne i det sikkerhedspolitiske miljø gør dem gensidigt afhængige af NATO: I Sverige og Finland er man klar over, at man i tilfælde af angreb har brug for NATO, og i NATO er man klar over, at man har brug for Sverige og Finland til at forsvare Østersøen og de baltiske lande. For at løse dette dilemma vælger man en gylden mellemvej og udbygger det militære samarbejde, mens man udelukker alle politiske diskussioner om fremtidigt medlemskab.

Denne tilgang er smart og til gavn for alle de involverede. Det udvidede sikkerhedssamarbejde forbedrer hele sikkerhedsarkitekturen og den militære infrastruktur i regionen samt øger sikkerheden i Danmarks nærområde – så længe spørgsmålet om medlemskab ikke følger med.

Sverige og Finland har meget at tilbyde som strategiske og militære partnere, men diskussion om medlemskab kan på nuværende tidspunkt risikere både at øge spændingerne med Rusland drastisk og skabe unødig uro på Sverige og Finlands sikkerhedspolitiske agendaer.

Ingen udsigter til NATO-medlemskab

Dybden af samarbejdet gør, at Sverige og Finland på mange områder er lige så tæt – om end ikke tættere – på NATO end mange af de allierede selv er det. På trods af dette er der stadig en afgørende forskel på at være partner og allieret:

Sverige og Finland er ikke dækket af NATOs kollektive forsvar i form af sikkerhedsgarantien i artikel 5.

Det er netop denne forskel, altså formelt medlemskab, som på nuværende tidspunkt gør, at det militære samarbejde øger sikkerheden i regionen i stedet for at forværre den: Rusland anser udvidelsen af NATO mod øst som en decideret trussel mod den nationale sikkerhed.

Rusland har ofte gentaget, at svensk medlemskab vil blive opfattet som en direkte trussel og vil medføre en russisk reaktion. Et finsk medlemskab vil fordoble den fælles NATO-russiske grænse, og det vil være en enorm geopolitisk ændring, som Rusland hverken kan eller vil ignorere.

Ingen kan forudse, hvad den russiske reaktion vil være, hvis Sverige og/eller Finland bliver NATO-medlemmer, og uanset formen, vil det sætte både Sverige og Finland (og NATO) i en prekær situation. Selvom der i både Sverige og Finland er historiske og kulturelle årsager til, at et flertal af befolkningerne er imod NATO-medlemskab, spiller realpolitiske overvejelser en stor rolle: Man tvivler simpelthen på, om et medlemskab vil øge sikkerheden proportionelt eller tværtimod forværre den. Derfor er der ikke nære udsigter til medlemskab.

Til gengæld kan vi forvente, at NATO, Sverige og Finland vil videreudvikle deres militære samarbejde og fortsat strække grænsen mellem partnerskab og alliancemedlemskab. Selvom artikel 5 sætter en officiel stopklods for samarbejdets videre udvikling, er de fælles strategiske interesser mellem de tre parter grundlæggende så store, at man er villig til at udforske, hvor langt denne grænse kan skubbes.

Det er paradoksalt, at Rusland har forsøgt at forebygge et svensk-finsk medlemskab af NATO ved at true og ikke forsikre. Det fører netop til, at landene rykker endnu tættere på alliancen – blot, indtil videre, via partnerskaber.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.