Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Fem forslag til øget sundhed

Folkesundheden er under pres. En af de oplagte veje til at gøre fremtidige generationer sundere er flere partnerskaber mellem utraditionelle partnere, virksomheder, foreninger og frivillige. Også flere offentlige-private partnerskaber. Desværre er forebyggelse forsvundet fra politikernes radarskærm.

Modelfoto: Scanpix
Modelfoto: Scanpix

Folketingsåret har været i gang i nogle måneder. Og politikerne har talt meget om sundhed i medierne. Dog kun om ét aspekt af sundhed: Behandling og pleje. Forebyggelse af de sygdomme, der kræver behandling, fylder forsvindende lidt i den aktuelle politiske debat. Det er problematisk. For uden et massivt fokus på forebyggelse vil én ting være sikker: Danmark kommer til at halse efter den voksende sygdomsbyrde, der følger af vores demografi og livsmønstre. Og den regning, der skal betales, vil vokse mere, end den behøvede at gøre.

Lad os lige opsummere: Én million danskere er i dag i farezonen for at udvikle livsstilsrelaterede sygdomme som f.eks. hjerte-kar-sygdomme, diabetes og KOL. 452.000 lever allerede i dag med en hjerte-kar-sygdom i Danmark, og hvert år bliver 50.000 danskere ramt af en hjerte-kar-sygdom. Om blot få år vil der være omkring en halv million med hjerte-kar-sygdom. Risikoen for åreforkalkning i hjertet er op mod 60 procent større, hvis man ryger, spiser usundt eller ikke dyrker motion. Forebyggelsespotentialet er altså enormt. Det samme gælder forebyggelse af KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom), der hvert år rammer tusindvis af danskere. Mange tilfælde er rygerelateret, og ni ud af ti tilfælde af KOL kan forebygges.

»Er vi parat til at fratage alvorligt syge patienter den bedste medicinske behandling?«

Sundhedsøkonomer vurderer, at samfundet kan spare milliarder på at forebygge sygdomme. Hvert år koster manglende forebyggelse alene for åreforsnævringer i hjertet én milliard kr. i tabt produktion på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. Det svarer i runde tal til et supersygehus hvert 3. år.

Der er altså god grund til at investere i forebyggelse. Og der er gevinster at høste. Ikke kun i form af sparede hospitalsregninger, men også i form af flere gode leveår.

Danskernes folkesundhed er summen af mange forhold: Vores livsstil og vaner, varerne på hylderne i supermarkedet, adgang til motion og bevægelse i fritiden og på arbejdet, maden i kantinerne. Og meget mere. Det kræver nye redskaber i supplement til de allerede kendte og velafprøvede værktøjer som regulering og information.

Fødevareindustrien spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af livsstilssygdomme hos danskerne og kan påtage sig det samfundsansvar, det er at gøre det sunde valg lettere. Hos en virksomhed som Arla sker det i form af innovativ produktudvikling og reduktion af salt, sukker og fedt i mejeriprodukter samt systematisk inspiration af forbrugerne til at sammensætte kosten sundt og varieret. Sundhed har en fremtrædende plads i Arlas produktudvikling, hvor der er fokus på at forene hensynet til smag, forbrugernes vaner og sundhed, men sundhed spiller også en afgørende rolle i forhold til at motivere børn og unge til en sundere livsstil. Det sker blandt andet via ArlaFondens MADlejr, hvor skoleelever gennem en hel uge lærer om sund mad i praksis og i en social sammenhæng, der kan flytte vaner på individuelt og kollektivt plan. Arbejdet med sundhedsfremme har et stort potentiale i arenaer, hvor vi er mange sammen.

Derfor skal arbejdspladserne også løse deres del af opgaven ved at indrette sig, så de sunde valg, både hvad angår medarbejdernes mad, arbejdsvaner og bevægelse, bliver lette at træffe og føre ud i livet.

Et opgør med dyr medicin er politikernes ansvar

Vi må derfor håbe at se endnu flere partnerskaber– og meget gerne de utraditionelle, som formår at bringe praktiske løsninger tæt på, hvor danskerne færdes og lever til hverdag. Vi tror, at partnerskaber tæt på den enkelte dansker er nøglen til sammenhængende indsatser og strukturelle ændringer, altså små og store ændringer, som rodfæster sig. Uanset om det handler om kost, motion eller rygning.

Heldigvis er der flere og flere eksempler på partnerskaber, som kommer til at forbedre folkesundheden:

Ta’ Cyklen Danmark har vist, at meget forskellige organisationer godt kan arbejde sammen, når opgaven til trods for vidt forskellige indfaldsvinkler er nærværende og relevant for alle parter – og der er enighed om ambitionen. Her har bl.a. DSB, FDM, Hjerteforeningen og Cyklistforbundet arbejdet sammen. Ambitionen er, at cykling i Danmark stiger med én procent i løbet af tre år.

Fuldkornspartnerskabet, der er et privat-offentligt samarbejde mellem Fødevarestyrelsen og 35 organisationer og virksomheder, har øget danskernes indtag af fuldkorn. I 2004 spiste kun seks procent af danskerne den anbefalede mængde fuldkorn daglig. I dag er tallet er steget til hele 30 procent.

Måltidspartnerskabet, som Arla netop er blevet det 17. medlem af, illustrerer, hvordan et partnerskab kan sætte skub i strukturelle indsatser på kostområdet. Små skridt gør en forskel for mange bl.a. gennem nøglehulscertificering af kantiner på erhvervsskoler og gennem »nudging«, så det sunde valg bliver nemmere.

Af andre tværgående indsatser kan nævnes Forum for Underernæring, som Arla, Kost & Ernæringsforbundet, og Landbrug og Fødevarer har samarbejdet tæt om tilblivelsen af. Ambitionen med initiativet er at sikre en sammenhængende og blivende indsats mod underernæring i Danmark. I 2016 er det nemlig ikke kun overernæring, fedme og overvægt, der kræver en tværfaglig indsats. Underernæring blandt ældre og patienter udgør en betydelig udgift for samfundet og kræver indsatser fra både civilsamfund, nationale, regionale og private aktører.

Udbredelsen af partnerskaber kræver, at alle vi, der indgår i dem, deler vore erfaringer og hele tiden bliver dygtigere til at rulle dem ud. At vi tør eksperimentere, begå fejl og lære af dem.

Så hvad skal der til for at opnå vellykkede partnerskaber? I vore øjne kan opskriften koges ned til fem forhold:

  • Partnerne er enige om udfordringen – og har erkendt, at de respektive parter er en del af løsningen.
  • Deltagerne i partnerskabet er forskellige, men ligeværdige.
  • Der er en gensidig tillid mellem parterne – trods de forskellige indfaldsvinkler.
  • Partnerne forpligter sig i samarbejdet og bakker fuldt ud op om den aftalte ambition og plan, når først projektet ruller.
  • Alle partnerne oplever hver især, at fælles aktiviteter giver væsentlig merværdi.

Vi indledte med at advare mod det nuværende fravær af politisk opmærksomhed på forebyggelse. Men er det reelt det store problem, når partnerskaber er så vigtig en del af løsningen? Det korte svar er ja. For politisk fokus og debat giver rygvind til indsatsen på alle niveauer. Samtidig er der stærkt brug for, at offentlige institutioner aktivt deltager i partnerskaber. I Hjerteforeningen og Arla er vi parat til at løfte vores del af ansvaret for danskernes sundhed.

Men private initiativer gør det ikke alene. Skal vi for alvor kunne tackle sundhedsudfordringen, som vi står over for i Danmark de næste 30 år, er vi alle afhængige af, at sundhedsminister Sofie Løhde og resten af Folketinget er villige til at sætte forebyggelse på dagsordenen igen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.