Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronik

Farvel til familielægen

Mordet på den danske model med familielæger til alle har været ganske velforberedt. Men hvad er motivet? Da det er åbenlyst, at Regionerne vil have kontrol over almen praksis, kan der kun være ét motiv: at Regionerne vil sikre deres fortsatte eksistens, skriver dagens kronikør.

Når Folketinget 27. juni vedtager en ny lov for almen praksis, vil det betyde et farvel til familielægen, som vi kender det i dag.

Spørgsmålet er blot, hvordan afviklingen vil ske. Ved en ødelæggende konflikt. Eller et endnu mere destruktivt kollaps. For politikerne er loven en naturlig afslutning på et nøje planlagt forhandlingsforløb mellem de praktiserende læger og Regionerne.

Andre år har de to parter udvekslet krav, handlet frem og tilbage og til sidst fundet frem til en aftale, som begge parter har følt et ejerskab til. Men denne gang mødte Regionerne med et oplæg, der ikke var til forhandling, men kun til underskrift. Et rent diktat, som vi måtte sige nej til.

Dermed var forhandlingerne »strandet«, og politikerne kunne føre deres drejebog ud i livet. Først sagde Regionerne vores overenskomst op til udløb 1. september. Få timer senere kom regeringen med et lovforslag, der siden er blevet justeret, men som i essensen er det samme. Vores klinikker, som vi selv har betalt i dyre domme, vil reelt blive eksproprieret uden erstatning.

Den danske model for almen praksis har indtil nu fungeret sådan, at vi som praktiserende læger er selvstændige erhvervsdrivende, som har et tæt samarbejde med det offentlige sundhedsvæsen, der betaler på borgernes vegne.

For en ny praksislæge er købet af en praksis den største økonomiske beslutning i livet. Hvis det danske system skal opretholdes, er det derfor nødvendigt, at lægen, der vil investere i en praksis, har tillid til modellens bæredygtighed i fremtiden.

Derfor er det i dag sådan, at alle vigtige aftaler mellem Regionerne og lægerne behandles i et samarbejdsudvalg, hvor de to parter har lige mange repræsentanter. Det giver sikkerhed for, at den ene part ikke kan tromle den anden. Det er en model, der har sikret kontinuitet. Når først man som læge har etableret sig i en praksis, vil man normalt blive her resten af sit arbejdsliv.

Den danske model er af udenlandske eksperter hyppigt blevet rost for at være både billig og effektiv, da den giver alle danskere gratis adgang til en praksislæge for en pris på 1.400 kr. pr. borger om året. Tilmed har alle danskere en egen læge, hvilket i international sammenhæng kaldes for familielæger.

Men det kan naturligvis gøres anderledes. I Sverige, hvor praksislægerne er offentligt ansat, er lægerne samlet i store klinikker i de større byer. Her er der løbende en hyppig udskiftning af de ansatte læger, og der er ikke noget, som hedder egen læge.

Den svenske model koster 4.000 svenske kr. om året per borger. Desuden skal man i Sverige betale 160 svenske kr., når man skal til læge.

Endelig kan almen praksis også organiseres, så det er et helt liberalt erhverv. Her betaler borgerne direkte til lægen. Ligesom man skal være speciallæge i kirurgi for at operere, skal man også være speciallæge i almen medicin for at blive praktiserende læge.

Da jeg købte min praksis i 1997, var det stadig attraktivt at komme ud i praksis. Sådan er det ikke mere.

Politikerne søger at fremstille det som om, at praksislægerne er forkælede. Men hvorfor er der så mangel på praktiserende læger? Hvis vi er forkælede, burde de unge læger jo stå i kø for at blive praksislæger.

I de senere år er der kommet mange flere læger på de danske sygehuse. Men det er alt for få, som vil ud i almen praksis. Lige nu er der knap 3.600 praktiserende læger, men vi burde være flere. På landsplan mangler der 170 praksislæger.

Ifølge Sundhedsstyrelsen vil den landsdækkende mangel på praksislæger øges yderligere i de kommende år, inden det – måske – vil vende. Der er flere gode grunde til, at de unge læger ikke vil ud i almen praksis. Der er et stort arbejdspres, et stort ansvar og modsat myten tjener man ikke mere som praktiserende læge end som speciallæge i det offentlige.

Den gennemsnitlige danske lægepraksis har ganske vist et overskud på 1.065 mio. kr. på driften medregnet indtjening fra lægevagter. Men et driftsoverskud er ikke det samme som løn. Fra de 1.065 mio. kr. skal der fratrækkes afdrag på lån til klinikken samt opsparing til senere investeringer.

Da det i mange år ikke har været attraktivt at komme ud i praksis, har praksislægerne i dag en skæv aldersfordeling. En tredjedel af de praktiserende læger er over 60 år og kan derfor gå på pension, når de vil. En fjerdedel er mellem 55 og 60 år og kan gå pension inden for få år. Med regeringens lovforslag vil vi blive styret som ansatte. Men vi skal stadig have ansvar og investere, som om vi er selvstændige. Det er en umulig kombination.

Derfor er den mest sandsynlige reaktion på loven, at vi afleverer vores ydernumre og dermed siger farvel til det offentlige sundhedsvæsen. Derpå vil Regionerne etablere et beredskab på sygehusenes akutmodtagelser, så borgerne kan søge gratis lægehjælp der. Enhver, som kender til arbejdet på et sygehus ved, at det kan sygehusene kun gøre i en begrænset periode.

På sygehusene har lægerne allerede nok at gøre. Når de pludselig skal tage sig af de mange patienter fra almen praksis, vil sygehusenes ventelister eksplodere. Til den tid kan vi omsider få reelle forhandlinger med politikerne. Spørgsmålet er så, hvilken aftale, vi vil få. Som følge af politikernes gentagne smædekampagner og deres bagholdsangreb op til opsigelsen af vores overenskomst, har vi mistet tilliden til politikerne. Det kan let ende med, at praksislægerne fremover bliver helt liberale. Det vil være trist. Jeg bryder mig ikke om, at der er penge mellem læge og patient. Men det er bedre end alternativet.

Hvis vi ikke kollektivt afleverer vores ydernumre, vil hver læge blive overladt til at søge sin egen løsning. Det vil for mange betyde, at vi lukker vores klinikker. Lægeklinikker er små virksomheder, og kan ikke afvikles på en studs. Det skal være tid til at sige personale og lokaler op. Men det er ikke urealistisk, at op mod halvdelen af alle danske lægehuse står tomme om to-tre år, da der er mange ældre læger, som kan gå på pension.

Da det tager op mod 15 år at uddanne nye praksislæger til erstatning for dem, som nu presses ud af faget, vil almen praksis blive kastet ud i et langtrukkent kollaps, der ikke kun vil ødelægge den danske model for familielæger, men også føre til et sammenbrud på sygehusene, da det er praksislægerne, der visiterer patienterne til sygehusene.

Hvordan er det kommet så vidt? Gentagne undersøgelser har vist, at den danske praksis-sektor internationalt set fungerer godt. Så sent som 30. april i år offentliggjorde OECD en rapport, der viste, at sammenlignet med andre EU-lande er danskerne er godt tilfredse med almen praksis.Og det er endda på trods af, at vi i Danmark ligger på en ydmyg 20. plads målt på antallet af praksislæger pr. 1.000 indbyggere i de 31 OECD-lande.

Analyser, der viser, at vi i Danmark har en god praksis-sektor, taler politikerne helst ikke om. Det forstyrrer det negative billede, som de bevidst tegner i offentligheden af lægerne. I stedet henviser de til en »undersøgelse« fra Rigsrevisionen, der var bestilt arbejde, da »undersøgelsen« kun er baseret på svar fra Regionerne.

Mordet på den danske model med familielæger til alle har været ganske velforberedt. Men hvad er motivet? Da det er åbenlyst, at Regionerne vil have kontrol over almen praksis, kan jeg kun se ét motiv, nemlig at Regionerne vil sikre deres fortsatte eksistens. Dybest set administrerer Regionerne kun sundhedssektoren, hvilket frem for alt vil sige sygehusene. Men sygehusene kan lige så godt styres direkte af Sundhedsministeriet.Ét er i hvert fald sikkert. Både Regionerne og regeringen lægger mere vægt på kontrol og magt end på en god lægedækning til alle danskere.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.